Afslag på dækning for tyveri af smykker grundet manglende sandsynliggørelse

Klageren havde en indboforsikring i Alm. Brand Forsikring A/S og klagede over, at selskabet afviste dækning for et anmeldt tyveri af smykker. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at klageren ikke havde sandsynliggjort, at der var sket et dækningsberettigende tyveri.

Sagens omstændigheder

• Klageren anmeldte den 12. februar 2016, at der var sket et tyveri den 11. februar 2016.
• Klageren forklarede, at han var på badeværelset og hørte en person komme ind ad hoveddøren. Han troede først, det var en person, der skulle hente ham, men så, at det var en fremmed person. Klageren råbte op, hvorefter personen forsvandt.
• Selskabets taksator besigtigede sagen, og sagen blev efterfølgende sendt til en skadeinspektør.
• Selskabet afviste sagen den 13. april 2016, da de ikke fandt det sandsynliggjort, at hændelsen havde fundet sted.
• Klageren fremlagde en lægeerklæring, der beskrev hans talevanskeligheder.

Parternes argumenter

• Klageren anførte, at han havde vedlagt fotos, hvor han havde markeret de stjålne smykker.
• Selskabet anførte, at klageren skulle dokumentere eller sandsynliggøre, at begivenheden var sket, samt at kravets omfang og størrelse var som oplyst. Selskabet fandt det bemærkelsesværdigt, at identiske smykker var stjålet ved to tyverier, uden at klageren havde anden dokumentation end en vurdering fra en guldsmed. Selskabet henviste også til, at klageren tidligere havde anmeldt lignende forhold til et andet selskab, hvor forklaringerne ligeledes var usammenhængende. Politiet havde vurderet, at der ikke var hold i anmeldelsen og skønnet klageren påvirket.

Ankenævnet gav ikke klageren medhold. Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at der var sket et indbrudstyveri eller ran den 11. februar 2016. Nævnet lagde vægt på, at klageren tidligere havde anmeldt lignende hændelser, og at den i 2010 anmeldte hændelse var så særegen, at det forekom lidet sandsynligt, at samme person ville opleve så ensartede hændelsesforløb med få års mellemrum. Nævnet lagde også vægt på, at guldsmedens vurdering fra 2011 angik en række særegne smykker, og at selskabet havde sandsynliggjort, at nogle af disse smykker tillige havde været anmeldt stjålet til klagerens tidligere forsikringsselskab. Klageren havde ikke fremlagt dokumentation for, at han efter tyveriet i 2010 havde genanskaffet de pågældende smykker.