Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Klageren havde en pensionsordning med udbetaling ved tab af erhvervsevne i Skandia Danmark. Hun klagede over, at selskabet ved oprettelsen af ordningen i 2013 indsatte en klausul for bryst- og lænderyg, og at selskabet havde standset udbetaling af helbredsbetingede ydelser fra den 1/5 2015.
Selskabet anførte, at klausulen var indsat på grund af de helbredsoplysninger, der var aktuelle ved klagerens indtrædelse i ordningen, og at det alene var et forhold mellem klageren og hendes arbejdsgiver, at hun ikke blev tilmeldt pensionsordningen ved ansættelsen den 12/9 2011. Selskabet anførte endvidere, at klageren ikke havde bevist, at hun opfyldte betingelserne for tilkendelse af helbredsbetingede ydelser efter den 30/4 2015.
Forsikringen gav ret til udbetaling ved tab af erhvervsevne og præmiefritagelse, når klagerens erhvervsevne som følge af sygdom eller ulykke var nedsat med mindst halvdelen af den fulde erhvervsevne. Der var en karenstid på 3 måneder.
Klageren, der er født i 1960'erne, er ufaglært og har arbejdet inden for administration og salg. Hun blev ansat i et nyt arbejde den 12/9 2011. Hun var ifølge overenskomsten berettiget til at være omfattet af virksomhedens pensionsordning allerede fra ansættelsesforholdets påbegyndelse, men hendes arbejdsgiver tilmeldte hende først til pensionsordningen ved begæring af 31/10 2012 med tilbagevirkende kraft til den 12/9 2011.
Selskabet bad om supplerende helbredsoplysninger og fremsendte den 17/9 2013 tilbud om forsikringsdækninger, hvor udbetaling ved invaliditet og præmiefritagelse kunne antages på særlige vilkår med klausul: "Forsikringen dækker ikke ved invaliditet som følge af en sygdom i bryst- eller lænderyggen med tilhørende muskelgruppe eller symptomer, der stammer herfra i bækken eller ben, uanset årsagen hertil". Klageren henvendte sig ikke til selskabet, og selskabet udstedte herefter pensionsordningen med rygklausul og fremsendte pensionsoversigt til hende den 24/9 2013.
Klageren havde fået tiltagende rygsmerter i 2012, og i september 2013 kom der smerter i nakke og skulder. Hun blev sygemeldt den 30/9 2013 grundet smerter i bevægeapparatet og senere afskediget fra sit arbejde pr. 1/2 2014. Hun blev visiteret til et fleksjob den 5/12 2014 og ansat i et fleksjob fra februar 2015 med 4 timer om dagen.
Selskabet udbetalte midlertidige ydelser i perioden 1/12 2013 – 1/1 2015 på grund hendes smerter i skuldre og hofte. Herefter vurderede selskabet hendes erhvervsevne i forhold til ethvert erhverv og fandt, at hendes generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen af årsager, der ikke var undtaget i henhold til den klausul, der gjaldt for forsikringen. Selskabet meddelte hende i brev af 29/1 2015, at de helbredsbetingede ydelser ville ophøre fra den 1/5 2015, således at hun fik mulighed for at planlægge sin økonomi.
Nævnet fandt, at selskabet var berettiget til at indsætte klausulen for bryst- og lænderyg ved klagerens optagelse i pensionsordningen, idet helbredsoplysningerne ved anmodning om optagelse i ordningen er afgørende, og det ikke kan lastes selskabet, at arbejdsgiveren ikke tilmeldte hende ordningen ved ansættelsen. Klausulen var begrundet i klagerens lænderygsmerter, og klageren havde ikke indvendinger til selskabets brev af 17/9 2013, hvor forsikringsdækninger på særlige vilkår blev tilbudt.
Nævnet fandt endvidere, at klageren ikke havde bevist, at hendes generelle erhvervsevne var nedsat med mindst 50 procent som følge af lidelser, der ikke er omfattet af klausulen for sygdom i bryst- og lænderyggen. Nogle af klagerens væsentligste smerter var stødende smerter fra lavt i lænderyggen, og skuldersmerterne udgjorde ikke en væsentlig begrænsning, når skulderbelastende opgaver undgås. Nævnet lagde også vægt på det antal timer, klageren arbejdede i flexjobbet, og at hun ikke havde sandsynliggjort, at hun uden ryggener og med skånehensyn i forhold til nakke, skuldre og hofte ikke kunne klare flere arbejdstimer.
Nævnet kunne herefter ikke kritisere, at selskabet havde standset udbetaling af helbredsbetingede ydelser fra den 1/5 2015, og klageren fik derfor ikke medhold.

Beskæftigelsesministeriet har i en tværministeriel analyse undersøgt, hvorfor tilgangen til førtidspension er steget væsentligt de seneste ti år, og set nærmere på, hvem der tilkendes førtidspension.



Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over, at Skandia Link Livsforsikring A/S har standset udbetalingerne af helbredsbetingede ydelser fra den 1/4 2016. Klageren har en pensionsordning med dækning ved tab af erhvervsevne i selskabet.
Klageren, født i 1970'erne, har siden 2000 arbejdet med undervisning. Hun blev sygemeldt den 1/9 2014 på grund af en diskusprolaps, som blev opereret den 21/10 2014. Hun genoptog delvist arbejdet den 2/2 2015 med 14 ½ time om ugen. Fra den 1/3 2016 til den 1/11 2016 var klageren ansat i virksomhedspraktik, og pr. 1/6 2017 blev hun tilkendt flexjob på 12 timer om ugen.
Skandia har ydet dækning for midlertidigt tab af erhvervsevne fra den 1/1 2015 til den 1/4 2016, hvorefter de vurderede den generelle erhvervsevne. Selskabet afviste, at klagerens generelle erhvervsevne var nedsat i dækningsberettigende grad.
En ny evaluering af seniorpensionsordningen viser, at ordningen er mere udbredt end først antaget, hvilket medfører højere offentlige udgifter og et fald i arbejdsudbuddet.
Hospital får kritik for, at en henvisning til vurdering af en patient med tragtbryst blev afvist på grund af alder, selvom patienten havde symptomer med blandt andet vejrtrækningsbesvær.

Sagen drejer sig om en forsikringstager, der er omfattet af en pensionsordning i Sampension KP Livsforsikring A/S, og so...
Læs mere
Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over Skandia Danmarks afslag på præmiefritagelse og udbetaling af invalid...
Læs mere