Manglende udbetaling af dødsfaldsdækning efter fratrædelse og påbegyndt pension

• Forsikringstageren var omfattet af en arbejdsgiveradministreret ordning.
• Forsikringstageren var tidligere blevet informeret om, at livsforsikringsdækningen ophørte ved pensionering.
• Forsikringstageren, der antages at have haft kendskab til pensionsprodukter, burde have vidst, at fratrædelsen og pensioneringen ville føre til bortfald af forsikringsdækningerne.
• Selskabet havde ikke en udtrykkelig pligt til at orientere forsikringstageren om muligheden for privat videreførelse af livsforsikringsdækningen ifølge de forelagte forsikringsbetingelser.
• Forsikringstageren modtog en godtgørelse, der inkluderede 20 måneders pensionsbidrag, hvilket burde have indikeret, at videreførelse af livsforsikringsdækningen krævede egenbetaling.
• Det er ikke godtgjort, at bestemmelserne i god skik bekendtgørelsen kan føre til, at selskabet ifalder ansvar for manglende information om videreførelsesmuligheden.
• Der forelå ingen oplysninger om forsikringstagerens forhold, der kunne begrunde en særlig rådgivningspligt.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstande og argumenter

Klageren kræver udbetaling af en dødsfaldsdækning på 800.000 kr. og en depotsikring på ca. 120.000 kr. Klageren har desuden rejst spørgsmål om ægtefællepension.

Klageren anfører, at PBU har tilsidesat sin rådgivningspligt i henhold til Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 8, idet den forsikrede ikke modtog tilstrækkelig information om konsekvenserne af at blive hvilende medlem. Det fremhæves, at PBU i december 2010 selv erkendte en fejl i informationsudsendelsen, og at PBU's administration telefonisk skulle have bekræftet, at brevet fra 10. september 2009 aldrig var sendt.

Klageren påpeger modstridende information fra PBU; dels i brevet fra december 2010, der lovede udbetaling af depotsikring ved død, dels i senere meddelelser og på PBU's hjemmeside, der også indikerede udbetaling ved død. Klageren henviser til pensionsregulativets § 31, stk. 2, som angiveligt bevarer retten til engangsbeløb ved død for hvilende medlemmer, og til § 40 vedrørende ægtefællepension.

Selskabets påstande og argumenter

PBU påstår frifindelse og subsidiært afvisning af sagen på grund af usikkerhed om de faktiske oplysninger.

Selskabet fastholder, at brevet af 10. september 2009 blev sendt og indeholdt fyldestgørende rådgivning og opfordring til kontakt. PBU forklarer, at erkendelsen af fejl i december 2010-brevet vedrørte en anden forventet informationsudsendelse (ved et-årsdagen for den bidragsfri dækning), ikke brevet fra september 2009. PBU anfører, at årlige pensionsoverblik konsekvent har vist, at den forsikrede var hvilende medlem uden forsikringsdækninger.

Vedrørende depotsikring anfører PBU, at reglerne blev ændret pr. 1. januar 2014, så udbetalinger til efterladte ved dødsfald før alderspensionering først blev genindført pr. 1. januar 2019. Den forsikrede døde før denne genindførelse. PBU argumenterer for, at pensionsregulativets § 31, stk. 2, skal læses i sammenhæng med § 18, hvilket betyder, at der ikke sker udbetaling ved død før alderspensionering, hvis der ikke er specifik forsikringsdækning. Vedrørende ægtefællepension anfører PBU, at § 40 kun omfatter hvilende medlemmer, der er optaget på et andet regulativ end det, der gjaldt for den forsikrede.