Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Klageren havde en livsforsikring i Nordea Pension og klagede over, at selskabet afviste at yde dækning ved tab af erhvervsevne efter den 1/10 2015. Selskabet henviste til, at klageren ikke havde godtgjort, at hendes erhvervsevne fortsat var nedsat i dækningsberettigende grad.
Forsikringen dækkede invalideydelser og præmiefritagelse, hvis klageren på grund af sygdom eller ulykke mistede mindst halvdelen af sin fulde erhvervsevne. Der var en karensperiode på 3 måneder.
Klageren, der var uddannet laborant og havde arbejdet inden for salg og kontor, blev sygemeldt den 21/1 2013 på grund af en kronisk lungelidelse. Selskabet havde ydet præmiefritagelse og invalidedækning fra den 1/5 2013 til den 1/10 2015. Selskabet afviste yderligere dækning med henvisning til, at klageren ikke havde godtgjort, at hendes erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen efter denne dato.
I klageskemaet anførte klageren, at hun pga. gentagne infektioner/lungebetændelser samt næsten dagligt forhøjet infektionstal, feber og træthed blev langtidssygemeldt og efterfølgende opsagt fra sit arbejde. Hun anførte endvidere, at hun inden for de sidste 12 måneder havde haft 8 lungeinfektioner samt et større antal virusinfektioner, og at hendes erhvervsevne var nedsat med mindst 50 %.
Selskabet bemærkede, at klageren siden 2010 havde været i et forløb ved ... Hospital på grund af hoste med sparsomt opspyt og funktionsdyspnø. Selskabet vurderede klagerens erhvervsevne midlertidigt i forhold til hendes tidligere erhverv som salgskonsulent og havde på den baggrund bevilget præmiefritagelse og udbetaling af invalidepension i en periode, mens klageren havde været under udredning. Selskabet vurderede, at der ikke var dokumentation for, at klagerens generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen, når der blev taget højde for skånehensyn i forhold til fysisk belastende arbejdsopgaver.
Klageren anførte, at hun var uforstående overfor, at Nordea Liv & Pension 'lænede sig op af' ... Kommunes afgørelse, da hun ikke mente, at dette var korrekt set ud fra, at det var to forskellige scenarier. Desuden var hun uforstående overfor, at Nordea Liv og Pension valgte at se bort fra en del af de lægelige oplysninger bl.a. fra egen læge, hvor det oplystes, at hun jævnligt havde infektioner og daglige symptomer, der gjorde, at hun ikke kunne varetage et arbejde.
Selskabet anførte, at deres afgørelse ikke var truffet på baggrund af kommunens afgørelse, og at de altid foretog en selvstændig vurdering. Det var de helbredsmæssige oplysninger, som lå til grund for deres vurdering, og det var på baggrund af disse, at de havde truffet deres afgørelse. Selskabet anførte endvidere, at det ikke var korrekt, at de så bort fra oplysninger fra klagerens egen læge. Alle modtagne oplysninger indgik i deres samlede vurdering, men oplysninger fra speciallæger indenfor det speciale, som omfattede klagerens lidelse, vejede selvfølgelig tungest i vurderingen.
Nævnet fandt, at klagerens funktionsevne som følge af hendes lungelidelse fortsat er væsentligt nedsat. Nævnet fandt det imidlertid ikke godtgjort, at hendes generelle erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen efter den 1/10 2015. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at speciallægen i lungemedicin den 30/6 2015 har anført, at en ændring i klagerens medicinering sandsynligvis vil kunne forbedre hendes erhvervsevne markant, og at der ikke er fremlagt lægelige oplysninger, der godtgør, at denne ændring ikke har forbedret klagerens helbred.
Som følge heraf fik klageren ikke medhold.
Søger du handicaptillæg fra i dag 1. juli 2025 eller senere, skal din dokumentation opfylde nogle nye minimumskrav, som betyder, at du som minimum skal vedlægge journaler enten fra hospital, ambulant klinik, speciallæge eller egen læge, når du søger.



Sagen drejer sig om en klage over Nordea Pensions afvisning af at yde præmiefritagelse og udbetale invalidepension efter den 10. april 2008 til en forsikret, der har en livsforsikring med dækning ved tab af erhvervsevne.
Klageren, født i 1947, er uddannet konstabel og siden handelskuddannet. Han har siden 1972 arbejdet som depotindehaver. I august 2006 kom klageren til skade, da en fustage faldt ned over hans højre hånd, hvilket resulterede i en sygemelding. Nordea Pension ydede i en periode præmiefritagelse og invalidepension fra den 20. november 2006 til den 10. april 2008, men afviste herefter yderligere dækning med henvisning til, at det ikke var dokumenteret, at klagerens generelle erhvervsevne var nedsat i tilstrækkelig grad.
Ifølge forsikringsbetingelserne er der ret til præmiefritagelse og invalidepension, hvis den forsikredes erhvervsevne er nedsat til en tredjedel eller mindre. Der er en karensperiode på 3 måneder.
En ny evaluering af seniorpensionsordningen viser, at ordningen er mere udbredt end først antaget, hvilket medfører højere offentlige udgifter og et fald i arbejdsudbuddet.
En omfattende undersøgelse fra BDO bekræfter, at kommunerne generelt følger lovgivningen vedrørende personlig assistance, men peger på et stort potentiale for administrative forenklinger og bedre udbredelse af ordningen.
Klageren argumenterer for, at hans erhvervsevne fortsat er nedsat med 2/3, hvilket underbygges af kommunens bevilling af 2/3 løntilskud til en fleksjobordning. Han fremhæver, at han gennem størstedelen af perioden har været sygemeldt og derfor berettiget til tilskud.
Selskabet fastholder, at klagerens generelle erhvervsevne ikke er nedsat med 2/3 efter den 10. april 2008. De henviser til en lægeattest fra klagerens egen læge, der indikerer, at klageren er i stand til at varetage andet arbejde. Selskabet anfører desuden, at kommunens afgørelse om fleksjob ikke er afgørende for deres vurdering, da kommunen vurderer arbejdsevnen ud fra bredere kriterier end de helbredsmæssige forhold, som forsikringen dækker.

Klageren, født i 1978 og uddannet revisorassistent, havde en livsforsikring med dækning for tab af erhvervsevne hos Nord...
Læs mere
Klageren havde en livsforsikring med dækning ved tab af erhvervsevnen i Nordea Pension og klagede over, at selskabet hav...
Læs mere