Afgørelse om afslag på invaliderente grundet manglende erhvervsevnetab

Klageren, født i 1960 og uddannet mekaniker, klager over Topdanmark Forsikring A/S's afslag på dækning for tab af erhvervsevne. Selskabet begrunder afslaget med, at klagerens erhvervsevne ikke er nedsat i tilstrækkelig grad.

Sagens baggrund

• Klageren blev sygemeldt i 2006 på grund af smerter i lænden, venstre arm og skulder.
• I 2007 startede han et revalideringsforløb som teknisk designer, men blev sygemeldt i 2009 på grund af separation af nethinden i venstre øje.
• Klageren søgte i 2011 om præmiefritagelse og udbetaling af invaliderente, hvilket selskabet afslog.
• Selskabet fastholdt afslaget efter en genvurdering på baggrund af nye dokumenter.

Klagerens påstand

Klageren ønsker, at selskabet ændrer hans méngrad fra 10 % til over 67 %, så han kan få udbetalt erstatning.

Selskabets argumenter

• Selskabet mener, at klagerens erhvervsevnetab ikke udgør mindst 2/3, hvilket er en betingelse for udbetaling.
• Selskabet anfører, at eventuelle krav forud for den 1. februar 2012 er forældede i henhold til forældelsesloven.
• Selskabet henviser til speciallægeerklæringer og statusvurderinger, der indikerer, at klageren kan varetage visse arbejdsfunktioner på nedsat tid.
• Selskabet fremhæver, at klageren ikke er motiveret for at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Fremlagte oplysninger

• Speciallægeerklæringer beskriver klagerens lidelser i skulder, nakke og øje.
• En neurologisk undersøgelse viser ingen kognitive skånehensyn.
• En statusattest fra et smertecenter konkluderer, at klageren opfylder kriterierne for fibromyalgi.
• Kommunale akter viser, at klageren har deltaget i aktivering, men har afvist tilbud.
• En arbejdsmedicinsk erklæring konkluderer, at tilstanden ikke kan relateres til erhvervsmæssig eksponering.

Nævnet finder efter en samlet vurdering ikke grundlag for at kritisere selskabets afvisning af at udbetale helbredsbetingede ydelser. Nævnet har lagt vægt på, at klagerens funktionsnedsættelse skyldes let nedsat syn, lændegener samt en smertetilstand, der i en vis grad kan kompenseres ved relevante skånehensyn. Derudover bemærkes, at klagerens kognitive funktionsevne ikke forudsætter skånehensyn i forhold til almindelig ordinær beskæftigelse.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at klageren ikke har gennemført en arbejdsprøvning eller andet aktiveringsforløb for en afklaring af hans erhvervsevne. Arbejdsprøvningen i et supermarked blev afbrudt af klageren. Nævnet finder det herefter ikke bevist, at han under iagttagelse af relevante skånehensyn ikke vil kunne tjene mindst 1/3 af, hvad der er sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer med samme alder, lignede uddannelse og fra samme egn.