Nordea Pension: Standsning af udbetaling af invalidepension efter vurdering af forbedret erhvervsevne

Nævnets flertal afgjorde, at klageren ikke havde bevist, at hans generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen efter den 1. april 2015. Afgørelsen blev truffet efter en samlet vurdering, hvor der blev lagt vægt på klagerens lidelse, de skånehensyn, der fulgte af lidelsen, og at speciallægeerklæringen af 25/11 2014 indikerede en bedring af hans tilstand. Der blev også lagt vægt på, at de praktikker og fleksjob, som klageren havde været i, ikke syntes at være de mest optimale i forhold til hans lidelse og deraf følgende skånebehov.

Mindretallet var uenig og mente, at klageren havde bevist, at hans generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen efter den 1. april 2015. Mindretallet lagde vægt på, at der ikke var sket forbedring af klagerens tilstand siden 2007, og at han i et skånejob, hvor en lang række af hans skånehensyn blev varetaget, ikke var i stand til at arbejde mere end 12 timer ugentligt. Mindretallet lagde endvidere vægt på, at jobkonsulenten havde vurderet, at klageren var velplaceret, og at jobkonsulenten ikke umiddelbart kunne pege på andre jobmuligheder på det ufaglærte arbejdsmarked, hvor klageren kunne udnytte sin restarbejdsevne bedre.

Som følge heraf: Klageren får ikke medhold.

Klagerens påstand og argumenter

• Klagerens advokat har anført, at Nordea Liv & Pension skal anerkende, at klageren er berettiget til fortsat præmiefritagelse og udbetaling af invalidepension efter den 1. september 2017.
• Advokaten har argumenteret med, at selskabet bærer bevisbyrden for, at der er indtruffet en sådan bedring af klagerens forhold, som fører til, at hun ikke længere har det hidtidige dækningsberettigede erhvervsevnetab.
• Det lægelige materiale dokumenterer, at der ikke er indtrådt nogen nævneværdig bedring i klagerens helbredsmæssige tilstand siden 2014.
• [Neuropsykologs] speciallægeerklæring af 6. april 2017 dokumenterer, at klageren lider af koncentrationsbesvær, afledelighed og hukommelsesbesvær, og at hun kun er i stand til at arbejde indenfor få timer under faste rammer.
• Klageren er blevet relevant arbejdsprøvet under iagttagelse af optimale skånehensyn, og arbejdsprøvningen har vist, at hun højest kan arbejde 16-18 timer om ugen med en arbejdsintensitet mellem 50-75 %.
• Klageren er blevet tilkendt fleksjob udelukkende af helbredsmæssige årsager.

Selskabets påstand og argumenter

• Selskabets advokat har anført, at bevisbyrden for, at klagerens erhvervsevne er nedsat i erstatningsberettigende grad, påhviler klageren.
• Advokaten har argumenteret med, at klageren ikke har løftet sin bevisbyrde, og at den neuropsykologiske erklæring tegner et billede af en kvinde, der på de undersøgte punkter alt i alt er ganske velfungerende.
• Selvom klageren kan have det svært, nedsætter hendes symptomer ikke hendes generelle erhvervsevne med mere end halvdelen.
• Arbejdsprøvningen understøtter dette, og det er en urimelig sammenligning at holde klagerens 'nedregnede' timetal op mod en fuldt erhvervsdygtig medarbejders indsats på 100 %.