Afgørelse om forældelse og ménerstatning efter skulderskade

Sagens baggrund

Klageren har en ulykkesforsikring hos Lokal Forsikring G/S og klager over størrelsen af den udbetalte ménerstatning for en skulderskade. Selskabet har udbetalt erstatning svarende til en méngrad på 8 %, men afviser yderligere erstatning.

Klagerens påstande

Klageren anfører, at hendes mén er blevet større siden 2004, og at et færdselsuheld i 2008 har forværret skulderskaden. Hun mener, at selskabet løbende er blevet orienteret om forværringen, og at hendes krav ikke er forældet, da Arbejdsskadestyrelsen først i 2014 traf afgørelse om méngraden.

Selskabets argumenter

Selskabet afviser yderligere erstatning med henvisning til, at der ikke er sket en væsentlig forværring af klagerens helbredstilstand som følge af ulykken i 1999, og at eventuelle krav er forældet. Selskabet henviser til en lægekonsulents udtalelse om, at forværringen skyldes cykelstyrtet i 2008 og ikke ulykken i 1999. De mener, at kravet er forældet efter forældelseslovens § 3, da krav om yderligere erstatning blev fremsat i 2009.

Arbejdsskadestyrelsens vurderinger

• 30/1 2004: Méngraden fastsat til 8 % for gener fra venstre skulder efter ulykke i 1999.
• Marts 2012: Samlet skuldermén vurderet til 10 % efter ulykke i 2008.
• 18/3 2014: Samlet méngrad vurderet til 12 %, hvoraf halvdelen af forværringen skønsmæssigt henføres til ulykken i 1999.

Klagerens yderligere anbringender

Klageren fremhæver, at der er sket en væsentlig ændring i de faktiske omstændigheder siden 2004, med flere operationer i skulderen og en forværring, der ikke kan behandles yderligere. Hun anfører, at hun ikke har haft mulighed for at fremsætte et krav før Arbejdsskadestyrelsens vurdering i 2014.

Selskabet, Lokal Forsikring G/S, skal anerkende, at klagerens krav på ménerstatning for forværringen af skuldergenerne efter ulykken i 1999 ikke er forældet og skal genoptage sagen med henblik på at fastsætte af méngraden for forværrelsen. Erstatningen skal tillægges renter i henhold til forsikringsaftalelovens § 24.