Afgørelse om afvisning af ulykkesforsikringsdækning efter håndledsbrud grundet méngrad under 10%

Klageren har en ulykkesforsikring i Lokal Forsikring G/S og klager over selskabets afvisning af at yde forsikringsdækning for et ulykkestilfælde d. 2/7 2012.

Sagens omstændigheder

Den 2/7 2012 faldt klageren og slog sit venstre håndled. En efterfølgende røntgenundersøgelse viste en tværfraktur i distale radius. Frakturen blev reponeret, og der blev anlagt en dorsal gipsskinne. Senere journalnotater beskriver hævelse, mistanke om begyndende CRPS, og efterfølgende gener i hånden.

Selskabet anerkendte ulykkestilfældet som omfattet af forsikringen, men vurderede, at det var for tidligt at fastsætte méngraden. Selskabet tilbød at dække eventuelle behandlinger hos fysioterapeut og kiropraktor.

Selskabet foranledigede en FP 440 Funktionsattest den 9/7 2013. På baggrund af denne afviste selskabet erstatning med henvisning til, at generne svarede til Arbejdsskadestyrelsens vejledende méntabel punkt D.1.2.3., der giver 8 %.

Parternes argumenter

Klageren krævede erstatning og anførte, at han havde kroniske smerter i hånden både ved fysisk arbejde og i hvile, og at han derfor mente, at sagen burde vurderes i forhold til méntabellen D.1.2.4. Han anførte også, at han ikke kunne leve et normalt liv med sine fritidsinteresser som før ulykken, og at han havde problemer i sit daglige arbejde med at køre bil.

Selskabet fastholdt sin afgørelse og anførte, at méngraden var under 10 procent, og at de varige gener svarede til dem, der beskrives i méntabellens punkt D.1.2.3. Selskabet lagde primært vægt på, at bruddet var helet med middelsvære smerter og middelnedsat bevægelighed, let nedsat håndtrykskraft og let muskelsvind.

Klageren anførte, at funktionsattesten var udført af en ung og uerfaren læge, og at det var uforståeligt, at forsikringsselskabets læge ud fra denne kunne vurdere, om han havde middelsvære eller svære smerter. Han anførte også, at han havde smerter ved alt fysisk bevægelse med hånden, og at det ikke længere var muligt at dyrke hans fritidsinteresser. Han mente derfor, at hans klage ikke var blevet taget alvorligt, og at der burde foretages en speciallægeattest.

Nævnet fandt, at selskabet med rette havde fastsat méngraden til 8 % i overensstemmelse med Arbejdsskadestyrelsens méntabel punkt D.1.2.3. Nævnet vurderede, at klageren ikke havde bevist, at méngraden var højere end 8 %, og fandt ingen anledning til at forelægge spørgsmålet for Arbejdsskadestyrelsen. Derfor kunne nævnet ikke pålægge selskabet at udbetale erstatning.

Som følge heraf blev det bestemt, at klageren ikke fik medhold.