Afvisning af dækning for indbrudstyveri grundet manglende sandsynliggørelse af krav

Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over, at Forsikrings-Aktieselskabet Alka har afvist at dække et anmeldt indbrudstyveri under hendes familieforsikring.

Sagens omstændigheder

Klageren anmeldte den 18. februar 2013, at der havde været indbrud i hendes lejlighed natten forinden. Hun opgjorde sit samlede krav til ca. 400.000 kr., herunder smykker for 275.700 kr. og kontanter for 36.000 kr.

Ifølge politiets afhøringsrapport forklarede en nabo, at han ca. kl. 01:15 havde set en person bryde klagerens dør op med et koben, men at personen straks forsvandt uden at gå ind i lejligheden. Naboen ringede til klagerens eksmand, som kontaktede klageren.

Klageren forklarede, at hun havde været til fest hos sin underbo og derefter overnattede hos sin bror og svigerinde. Hun blev kontaktet af sin eksmand om natten og kørte derefter til sin lejlighed, hvor hun konstaterede indbruddet og anmeldte det til politiet.

Selskabet afviste dækning, da de ikke fandt det dokumenteret eller sandsynliggjort, at der var tale om en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed, og at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for kravets størrelse.

Parternes argumenter

Klageren anførte, at forsikringsbegivenheden havde fundet sted, og at hun havde fremlagt dokumentation for sit krav. Hun bestred, at tidligere forsikringsforhold eller henvendelser til andre selskaber skulle have relevans.

Selskabet fastholdt, at det ikke var sandsynliggjort, at der var tale om et indbrudstyveri. De påpegede, at naboen ikke havde set personen gå ind i lejligheden, og at klageren havde ændret sin forklaring om, hvornår hun var vendt tilbage til lejligheden. Selskabet anførte desuden, at klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for de stjålne genstande.

Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde sandsynliggjort sit krav i tilstrækkelig grad. Nævnet kunne derfor ikke kritisere, at selskabet havde afvist at yde forsikringsdækning. Nævnet bemærkede, at det påhviler forsikringstageren at sandsynliggøre størrelsen og rigtigheden af det fremsatte krav.

Nævnet lagde til grund, at klagerens dør havde været brudt op, og at lejligheden i en periode på et par timer havde været tilgængelig for uvedkommende. Klageren blev orienteret om indbruddet umiddelbart efter, men vendte først tilbage til lejligheden efter 1½ time.

På denne baggrund og under hensyn til værdien af de anmeldte stjålne genstande, fandt nævnet, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at selskabet var berettiget til at stille skærpede krav til dokumentationen af det anmeldte krav.

Nævnet traf sin afgørelse på et skriftligt grundlag, og det kunne derfor ikke udelukkes, at en nærmere bevisførelse for en domstol kunne føre til et andet resultat.