Afvisning af dækning for hjemtransport og merudgifter efter afvist båretransport

Klageren havde en rejseforsikring i Codan Forsikring A/S og klagede over selskabets afvisning af at dække omkostninger i forbindelse med hospitalsbehandling og hjemtransport efter et lårbenbrud under en ferie i USA.

Sagens omstændigheder

Den 6. december 2012 brækkede klageren sit ene lårben under en gåtur i USA. Codan dækkede behandlingsudgifterne frem til den 16. december 2012, hvor SOS International arrangerede hjemtransport. Klageren afviste dog hjemtransporten og rejste hjem den 29. december 2012. Hun krævede efterfølgende 110.154 kr. for taxatransport, forlænget ophold, hjemtransport og fysioterapi.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren anførte, at hun var afkræftet efter operationen og generet af støj på hospitalet. Sygeplejerskerne anbefalede et 'rehab'-ophold, hvilket SOS godkendte, så længe det ikke oversteg hospitalsprisen. Klageren fremhævede, at SOS først gav tilsagn om, at hendes datter kunne ledsage hende hjem, men senere trak tilbuddet tilbage. Hun afviste den tilbudte båretransport, da hun ønskede at komme sig yderligere, og argumenterede for, at SOS' læge havde givet modstridende informationer.

Selskabets påstande og argumenter

Codan afviste kravet med henvisning til, at klageren havde afvist den arrangerede hjemtransport. SOS International anførte, at de havde arrangeret båretransport den 14/12 eller 15/12, og at klageren var blevet informeret herom. De beklagede eventuelle misforståelser, men fastholdt, at klageren selv skulle betale for senere hjemtransport, da hun havde afvist den tilbudte transport. Selskabet henviste til forsikringsbetingelserne om, at fortsat behandling ikke dækkes, hvis den sikrede nægter hjemtransport, selvom SOS' læge har vurderet, at transport er mulig.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at udgifterne til transporten fra rehabiliteringsklinikken til hendes feriested var omfattet af forsikringsbetingelsernes punkt 8.3 om nødvendige og rimelige udgifter til lægeordineret transport til nærmeste egnede behandlingssted. Derfor kunne nævnet ikke kritisere selskabets afvisning af at dække klagerens krav om transportudgifter.

Nævnet lagde til grund, at selskabet arrangerede hjemtransport af klageren og hendes datter den 14. eller 15/12 2012, og at ledsagerlægen fra SOS International vurderede, at klageren kunne gennemføre hjemrejsen, men at hun afslog tilbuddet.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at det var helbredsmæssigt uforsvarligt for hende at lade sig hjemtransportere den 14. eller 15/12 2012 som anbefalet af selskabet. Det var heller ikke godtgjort, at selskabet eller SOS International havde givet klageren tilsagn om, at merudgifterne ved senere hjemtransport mv. ville være dækket.