PFA Pension: Afvisning af fuld invalidepension efter konstateret erhvervsevnetab

Som følge heraf blev det bestemt, at klageren ikke fik medhold.

Klageren modtog sygedagpenge fra den 28. september 2009. Den 10. maj 2010 afslog selskabet udbetaling af invalidepension.

Klageren var utilfreds og anførte i et brev af 20. maj 2010, at han var blevet fyret pga. sygdomsforløb vedrørende en arbejdsskade, og at han havde svært ved at få et tilsvarende job, da han ikke måtte have rygbelastende arbejde. Han ventede på visitation for at få vurderet, hvor meget han kunne arbejde fremover.

Selskabet indhentede nye oplysninger fra klagerens kommune og foretog en fornyet vurdering. Ved brev af 24. juni 2010 fastholdt selskabet afslaget. Klageren fremsendte yderligere dokumentation vedrørende nedsat erhvervsevne den 13. august 2010, da han havde været i arbejdsprøvning.

Arbejdsprøvning og kommunens vurdering

Et observationsnotat af 18. juni 2010 fra klagerens kommune beskrev klagerens arbejdsprøvning i en praktik som servicemedarbejder. Klageren havde været mødt fire dage ugentligt og havde haft et fremmøde fra 17 til 19 timer ugentligt. Han havde ikke været udsat for løft og kunne stå, gå og sidde efter behov. Kommunens lægekonsulent vurderede, at klageren havde en funktionsevne, der var nedsat i ethvert erhverv, og at han havde et varigt skånebehov over for arbejdsfunktioner, der belastede ryggen.

Kommunen konkluderede, at klageren ville kunne varetage et kommende job med en effektiv arbejdstid på 16-18 timer ugentligt, og at han ville kunne varetage jobområder med et begrænset omfang af kontorarbejde.

På baggrund af de nye oplysninger fastholdt selskabet ved afgørelse af 31. august 2010 sit afslag på klagerens ansøgning.

Klage til Ankenævnet

Klageren indbragte sagen for Ankenævnet for Forsikring den 8. september 2010 med påstand om dækning. Efter sagens indbringelse for nævnet blev klageren den 24. september 2010 visiteret til et fleksjob.

Selskabet anførte i et svarbrev af 5. november 2010, at deres lægekonsulenter vurderede, at klageren havde en betydende ryglidelse, der gjorde, at han ikke kunne varetage fysisk krævende arbejde, men at han kunne tilgodeses i et erhverv med afvekslende arbejdsstillinger. Selskabet vurderede, at klagerens erhvervsevne var nedsat, dog ikke med mindst halvdelen. Selskabet lagde vægt på klagerens alder, uddannelsesmæssige baggrund og praktikforløb, men mente ikke, at praktikken gav et retvisende billede af klagerens resterhvervsevne. Selskabet bemærkede, at visitation til fleksjob ikke gav anledning til et andet resultat.

I brev af 20. september 2011 udtalte selskabet, at klagerens erhvervsevne skulle vurderes i forhold til eget erhverv, så længe det var uafklaret, hvorvidt klageren kunne vende tilbage til sit hidtidige arbejde. Selskabet mente, at klageren ikke havde indtægtstab i den periode, hvor klagerens specifikke erhvervsevne skulle vurderes, og at der ikke var dokumentation for, at klagerens generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen.