Dansk Boligforsikring A/S – Afvisning af dækning for skade i badeværelse trods ejerskifteforsikring

Klagerne præciserede i en e-mail af 14. september 2009, at deres bekymring gik på en forkert konstruktion af væggen i badeværelset, muligvis med forkerte plader bag fliserne. En besigtigelseskonsulent undersøgte ejendommen den 24. september 2009 og rapporterede, at badeværelset sandsynligvis var fra 1970'erne og konstaterede almindelig gips bag fliserne, hvilket ikke var forkert på opførelsestidspunktet. Konsulenten fandt fugt bag klinkerne, men ingen fugt i køkkenet på den anden side af væggen.

Yderligere korrespondance og fastholdelse af afvisning

Klagerne anførte i en e-mail af 10. november 2009, at der var spånplader og ikke gips bag fliserne, og at disse ikke var belagt med en vandtæt membran. Selskabet fastholdt afvisningen den 11. november 2009.

Klagerens argumenter til nævnet

Klagerne argumenterede for, at selskabets afgørelse var baseret på fejl, idet væggen var opført med spånplader og ikke gipsplader, og at renoveringen var sket omkring 1995, hvor 30x30 cm fliser blev anvendt. De mente, at skaderisikoen var til stede ved overtagelsen, og at der var tale om råd i trækonstruktionen og svampeangreb, hvilket reducerede bygningens værdi og brugbarhed.

Selskabets svar til nævnet

Selskabet anførte, at de knækkede fuger blev anmeldt mere end 4 år efter overtagelsen, og at det ikke var sandsynliggjort, at de var til stede på overtagelsestidspunktet. De mente, at reparation af fuger var almindelig vedligeholdelse, og at det ikke var en ulovlig bygningsindretning. Selskabet henviste til, at der ikke var krav om vådrumsgips og vådrumsmembran ved istandsættelse af badeværelser, og at flisebelægning blev regnet for en vandtæt overflade.

Yderligere bemærkninger

Klagerne fremførte, at der allerede i 1972 blev stillet krav om imprægnering mod råd og svamp, og at spånplader blev forbudt som underlag i 1995. De bemærkede også, at der var anvendt gråt PEX-rør til gulvvarmen, hvilket først blev anvendt senere end i 1970'erne. Selskabet fastholdt, at der ikke var tale om en ulovlig bygningsindretning, og at der ikke var konstateret aktuelle skader på badeværelset på overtagelsestidspunktet.