Afgørelse om afvisning af invalidesum og invalidepension pga. manglende dokumentation for varig erhvervsevnenedsættelse

Sagen drejer sig om en klage fra en forsikret mod Industriens Pensionsforsikring A/S, efter selskabet afviste at udbetale helbredsbetingede ydelser. Klageren, der er født i 1961, lider af leddegigt og er tilkendt fleksjob.

Sagens omstændigheder

• Klageren ansøgte i januar 2010 om helbredsbetingede ydelser, men selskabet afviste med henvisning til, at hendes erhvervsevne ikke var varigt nedsat med mindst halvdelen.
• Selskabet fastholdt afgørelsen efterfølgende.
• Til vurdering af klagerens erhvervsevne indhentede selskabet lægelige og kommunale sagsakter.
• En udtalelse fra Center for sundhed og træning indikerede, at klageren ikke burde have et fysisk krævende arbejde og formentlig også reduceret arbejdstid.
• Klagerens egen læge anførte i en statusattest, at hun ikke kunne vende tilbage til sit gamle job i et storkøkken, og at hendes tilstand var varig.
• Klageren var i virksomhedspraktik i en periode, hvor hun arbejdede 20 timer om ugen med telefonpasning og lettere kontoropgaver.
• Kommunen vurderede, at klagerens arbejdsevne var varigt nedsat i ethvert erhverv, og at hun ikke kunne udnytte den til selvforsørgelse på ordinære vilkår.
• En journalnotat fra marts 2010 beskrev klagerens leddegigt og tidligere behandling med Methotrexate.
• En statusattest fra maj 2010 anførte, at klageren havde smerter i led og nedsat kraft, samt øget trætbarhed, og at disse gener vurderedes at være varige.

Parternes argumenter

• Klagerens fagforbund argumenterede for, at klagerens erhvervsevne var nedsat med mere end 50 % på grund af gigt, og at arbejdspladsen var specielt indrettet til hende.
• Selskabet anførte, at der ikke var lægelig dokumentation for, at klagerens generelle erhvervsevne var varigt nedsat med mindst halvdelen. De henviste til, at klageren fungerede i et fleksjob og at lægekonsulenten vurderede, at sygdommen ikke burde give et erhvervsevnetab på 50 %.

Nævnet fandt, at klagerens generelle erhvervsevne ikke var varigt nedsat med mindst halvdelen af den fulde erhvervsevne. Derfor kunne nævnet ikke kritisere, at selskabet havde afvist at udbetale invalidesum og invalidepension.

Som følge heraf blev det bestemt, at klageren ikke fik medhold.