Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Klageren havde en pensionsordning i Danica Pension og klagede over selskabets regulering af tab af erhvervsevnedækningen pr. 1/1 2010. Selskabet henviste til, at reguleringen skete i overensstemmelse med aftalegrundlaget.
Klageren anførte, at han var berettiget til en 'Løntalsregulering' svarende til den, han modtog fra Industriens Arbejdsskadeforsikring, og at selskabet skulle overholde gældende lovgivning og regulere de årlige ydelser til dækning af tab af erhvervsevne.
Selskabet anførte, at reguleringen var foretaget korrekt i henhold til pensionsordningens vilkår og de til Finanstilsynet anmeldte regulativer for tilskrivning af bonus. Selskabet forklarede, at pensionsordningen var berettiget til bonus, og at beregningen, fordelingen og anvendelsen af bonus skete efter det til enhver tid gældende bonusregulativ. Selskabet henviste til, at der ved fastsættelsen af ydelsen ved tab af erhvervsevne var indregnet en årlig forrentning på 1,5143 procent, og at reguleringen afhang af forholdet mellem den opnåede kontorente og grundlagsrenten.
Selskabet fremhævede, at der ikke var garanteret en 'mindsteregulering' af udbetalingen, og at reguleringen skulle ske i henhold til de gældende regler for tilskrivning af bonus. Selskabet afviste, at reguleringen skulle ske på samme vis som i Industriens Arbejdsskadeforsikring, da der var tale om to selvstændige aftaleforhold.
Klageren bestred, at der var en aftale mellem ham og Danica Pension, der tilsagde noget i den retning, som Danica Pension påstod. Han mente, at der var en aftale mellem hans tidligere arbejdsgiver og Danica Pension, som tilsagde, at Danica Pension skulle efterleve gældende aftale, der afspejlede de samme betingelser som gældende for Industriens Arbejdsskadeforsikring.
Nævnet fandt, at selskabet ikke havde foretaget en anden regulering af tab af erhvervsevneudbetalingen end den, som klageren efter forsikringsaftalen var berettiget til. Derfor kunne nævnet ikke kritisere den foretagne regulering. Klageren fik ikke medhold.
SkatteministerietOversigt over de regulerede beløbsgrænser og skattesatser i pensionsbeskatningsloven for de kommende to år.
ATPATPSagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Danica Pension vedrørende regulering af udbetalinger for tab af erhvervsevne.
Forsikringstageren har haft en pensionsordning med dækning ved tab af erhvervsevne siden 1989, oprindeligt hos Statsanstalten for Livsforsikring, senere overtaget af Danica Pension. Udbetalinger ved tab af erhvervsevne er modtaget i perioder fra 2008-2010 og igen fra 2012-2023, hvor ordningen udløb. Klageren er utilfreds med, at den månedlige udbetaling ikke er blevet reguleret i perioden 2020-2023, som det tidligere er sket.
Klagerens påstand: Klageren ønsker udbetaling af den manglende forhøjelse for indkomstårene 2020, 2021, 2022 og 2023. Klageren henviser til, at policen angiver, at "Den månedlige udbetaling forhøjes en gang om året med en sats, der afhænger af rente og inflation". Klageren påpeger, at denne forhøjelse sidst fandt sted med virkning fra 2020 (oplyst i april 2021) og undrer sig over, hvorfor reguleringen er ophørt, især i lyset af stigende rente og inflation.
Inden for de seneste år har der været flere turbulente perioder på de finansielle markeder. Først i forbindelse med coronapandemien og nu med krigen i Ukraine, den stigende inflation og de stigende renter.
Det er godt, at vi kan diskutere, om ATP opfylder den rolle, vi har. ATP er en obligatorisk ordning for over 5 millioner i Danmark, og derfor skal vi kunne bevise vores værd.
Selskabets påstand: Danica Pension fastholder, at påbegyndte udbetalinger ved tab af erhvervsevne alene skal forhøjes med eventuel bonus, ikke direkte med rente og inflation. Selskabet forklarer, at bonus opnås, når kontorenten overstiger grundlagsrenten (med fradrag af et gebyr). Selskabet oplyser, at kontorenten før pensionsafkastskat har været 1,8% siden 2012 og 3% fra 2022. Klagers forsikringsaftale indeholdt forskellige grundlagsrenter (5%, 3%, 2% og 1%).
Selskabet anfører, at den samlede bonus har været negativ siden 2012, hvilket betyder, at der ikke har været grundlag for at forhøje udbetalingen. De erkender en teknisk fejl, hvor klageren fejlagtigt fik tilskrevet bonus ud fra de lavere grundlagsrenter (1% og 2%), hvilket førte til forhøjelser frem til 2020. Denne fejl blev korrigeret, og udbetalingen er derfor ikke forhøjet efter 2021, da den samlede bonus fortsat var negativ. Selskabet har valgt ikke at kræve den for meget udbetalte bonus tilbagebetalt, men fastholder, at fejlen ikke forpligter dem til at fortsætte med at forhøje udbetalingen.
Parterne har fremlagt følgende dokumentation:
Klageren har fremhævet, at forsikringsoversigten fra 1990 tydeligt angiver, at "den månedlige udbetaling forhøjes en gang om året med en sats, der afhænger af rente og inflation". Selskabet har bestridt, at de fremlagte oplysninger indeholder vilkår, der fastslår, at påbegyndte udbetalinger skal forhøjes med rente og inflation ud over bonusregulering.
Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Danica Pension, Livsforsikringsaktieselskab, vedrørende prist...
Læs mereKlageren har en pensionsordning i Danica Pension og klager over selskabets beregning af præmiefritagelse, fastsættelse a...
Læs mere