Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Sagen drejer sig om en forsikringstager med en kollektiv gruppeulykkesforsikring i AP Skadesforsikring, der klager over selskabets afvisning af at dække et ulykkestilfælde anmeldt den 15. oktober 2007.
Klageren arbejdede med påklæbning af tyverimærker med cyanoacrylat, da en kollega ved en fejl flyttede computere, hvilket resulterede i, at klageren fik lim på venstre hånd. Dette udviklede sig efterfølgende til kraftig eksem, der bredte sig til andre steder på kroppen. Skaden blev anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, som anerkendte den som en arbejdsskade og fastsatte méngraden til 20 %.
Speciallægeerklæringen beskrev, at klageren tidligere havde haft hudproblemer, men havde været symptomfri fra 1989 frem til hændelsen i 2007. Lægen vurderede, at der var en tidsmæssig sammenhæng mellem arbejdsskaden og debut af keratotisk eksem, men kunne ikke udelukke, at eksemet kunne relateres til eksponeringen for cyanoacrylatlimen. Det blev også konstateret allergi over for lanolin, som fandtes i de fugtighedscremer, klageren anvendte på arbejdspladsen.
Klageren krævede, at selskabet skulle anerkende skaden som et ulykkestilfælde, idet han mente, at limen havde påvirket hans immunforsvar. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at der ikke var tale om et ulykkestilfælde i forsikringsbetingelsernes forstand, da forsikringen ikke dækker sygdom eller forværring af eksisterende sygdomme. Selskabet henviste til, at klageren allerede fra barndommen havde lidt af eksem og at den nuværende opblussen skyldtes en kombination af den forudbestående hudlidelse og lanolin-eksem. Selskabet henviste desuden til tidligere afgørelser fra Ankenævnet for Forsikring i lignende sager.
Nævnet fandt, at klagerens lidelser, herunder keratotisk eksem, friktionsdermatitis og dermatitis contactus allergica lanolin professionalis, skulle betragtes som sygdomme, der ikke er omfattet af den tegnede ulykkesforsikring. Derfor kunne nævnet ikke pålægge selskabet at yde forsikringsdækning.
Klageren fik ikke medhold.
D. 11. oktober 2023 blev Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) frifundet i en principiel sag om, hvorvidt følgerne efter en besvimelse skulle anerkendes som en arbejdsskade.


Sagen drejer sig om en forsikringstager, der har en ulykkesforsikring i Topdanmark Forsikring A/S og klager over, at selskabet har afvist at udbetale ménerstatning efter et anmeldt ulykkestilfælde. Selskabet afviste kravet med henvisning til, at den anmeldte skade ikke er omfattet af forsikringen, da der er tale om en erhvervssygdom.
Klageren anmeldte, at han under arbejde med fugning af krybber fik fugemasse på huden og efter kort tid fik kløe og udslæt på hænder, ansigt og krop. Han mener, at den lidelse, han har fået påført, stammer fra en arbejdsskade og bør betragtes som en ulykke, der har påført ham varigt mén.
Topdanmark afviste kravet med henvisning til, at der er tale om en allergisk reaktion/eksemlidelse, som ikke er omfattet af ulykkesforsikringen, da eksem er en sygdom, og sygdom generelt er undtaget fra dækning. Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes punkt 13 D, som omhandler direkte følger af skadelige påvirkninger af højst nogle få dages varighed, men fandt ikke, at denne bestemmelse var relevant, da der var tale om en indefra kommende allergireaktion.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har modtaget 7.166 anmeldelser om arbejdsskader relateret til COVID-19 per maj 2021.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) har modtaget 18.440 anmeldelser om arbejdsskader relateret til COVID-19, herunder både sygdomstilfælde og gener som følge af værnemidler.
Selskabet henviste til, at Arbejdsskadestyrelsen havde behandlet anmeldelsen som en erhvervsbetinget allergisk eksem.

Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over Codan Forsikring A/S' afvisning af at yde forsikringsdækning for et ...
Læs mere
Sagen omhandler en forsikringstagers klage over GF-Forsikrings afvisning af dækning under en ulykkesforsikring for hånde...
Læs mereSamlelov om øget investorbeskyttelse, gældsrådgivning til minkavlere og styrket finansielt tilsyn