SEB Pension – Afslag på udbetaling ved tab af erhvervsevne efter ophør af midlertidige ydelser

Klageren, født i 1958, klagede over, at SEB Pension ikke anerkendte hendes generelle erhvervsevne som nedsat i tilstrækkelig grad til at berettige til udbetalinger fra hendes pensionsforsikring. Klageren havde en forsikring, der dækkede tab af erhvervsevne, hvis den generelle erhvervsevne blev nedsat til 1/3 eller mindre. Hun modtog midlertidige ydelser fra 1/1 2007 til 31/8 2009.

Sagens baggrund

Klageren havde siden 2004 lidt af depression og stress, og i marts 2005 mistede hun sin mand i en skiulykke. Hun anmeldte tab af erhvervsevne den 16/10 2006, hvor hun beskrev et langt sygdomsforløb med mange fraværsdage.

En speciallæge i psykiatri beskrev i november 2006, at klagerens tilstand havde været svingende siden marts 2005, og at hun ikke havde været i nærheden af sin habituelle tilstand. Lægen mente, at hun ikke var i stand til at arbejde på fuldtid under almindelige arbejdsvilkår, men at fleksibilitet kunne hjælpe hende med at forblive på arbejdsmarkedet.

SEB Pension bevilgede midlertidigt erhvervsevnetab fra 1/1 2007 til 1/4 2007, men anførte, at en vurdering af det generelle erhvervsevnetab ville ske senest 18 måneder efter første sygedag.

En psykologisk udredning fra 20/1 2008 beskrev, at klageren havde mange psykiske og sociale ressourcer, men at stressbelastning og dødsfald havde udmattet hende. Udredningen konkluderede, at det var vanskeligt at sige noget om prognosen, men at tid var en væsentlig faktor, og at det ikke kunne tilrådes at udsætte hende for pres.

En psykiatrisk speciallægeerklæring fra 17/4 2009 beskrev, at klagerens tilstand var kompliceret af forskellige belastninger, herunder arbejdsrelateret stress og tabet af hendes samlever. Lægen diagnosticerede tilbagevendende depression og tilpasningsreaktion, men anførte, at der ikke var tegn på blivende funktionsnedsættelse.

SEB Pension stoppede udbetalingerne pr. 1/9 2009, da de ikke fandt det lægeligt dokumenteret, at klagerens generelle erhvervsevne var nedsat med mindst 2/3.

Parternes argumenter

SEB Pension argumenterede for, at klageren ikke længere havde en egentlig depression, og at hendes erhvervsevne derfor ikke var nedsat i dækningsberettigende grad. De henviste til en lægekonsulent, der mente, at der var tale om en belastnings- eller tilpasningsreaktion, der ikke medførte 2/3 tab af erhvervsevnen.

Klageren anførte, at stress var årsagen til hendes situation, og at depression var en følgevirkning. Hun mente, at SEB havde været selektiv i deres udvælgelse af psykiaterens positive udtalelser, og at hendes funktionsevne stadig var nedsat betydeligt. Hun påbegyndte en uddannelse som et forsøg på at genvinde sin erhvervsevne.