Sag om forældelse af krav på ulykkesforsikring efter knæskade

Klageren havde en ulykkesforsikring i Tryg Forsikring A/S og klagede over selskabets afvisning af at udbetale erstatning for en skade, der opstod under håndbold i februar 1994.

Tryg Forsikring A/S afviste kravet med henvisning til forældelse i henhold til forsikringsaftalelovens § 29 og subsidiært, at der ikke var tale om en dækningsberettigende ulykke.

Sagens omstændigheder

• Klageren anmeldte skaden den 23. december 2004 og oplyste, at hun kom til skade under håndbold i februar 1994.
• Lægejournaler fra 1994 beskrev en vridning af venstre knæ under håndbold og senere hævelse af højre knæ efter håndboldspil.
• I 2003 blev klageren henvist til idrætsklinikken og fik konstateret en korsbåndsskade, der angiveligt stammede fra en tidligere skade som 15-årig.
• Klageren fik rekonstrueret sit korsbånd i juni 2003, men oplevede fortsat gener.

Parternes argumenter

• Klageren anførte, at skaden først var stationær efter operationen i 2003, og at kravet derfor ikke var forældet. Hun henviste til, at Topdanmark Forsikring A/S havde udbetalt ménerstatning og ikke anså kravet for forældet.
• Selskabet fastholdt, at kravet var forældet, da stationærtidspunktet var indtrådt senest i oktober 1994, eller i hvert fald inden den 23. december 1999. Selskabet anførte, at det forhold, at klageren havde fået tiltagende ondt i knæet efter at være begyndt på fitness, ikke ændrede på stationærtidspunktet.

Nævnet fandt, at klageren havde et forfaldent krav mod selskabet efter lægekonsultation og fysioterapi i 1994, da klageren konstaterede, at der stadig var gener med knæet efter hændelsen på håndboldbanen. Nævnet vurderede derfor, at klagerens krav var forældet ved anmeldelsen i 2004 i henhold til den 5-årige forældelsesregel i forsikringsaftalelovens § 29.

Nævnet fandt, at en eventuel fejldiagnosticering ikke kunne føre til et andet resultat.

Som følge heraf blev det bestemt, at klagen ikke kunne tages til følge.