Codan Forsikring A/S: Uenighed om beregning af forsikringsydelse ved midlertidig uarbejdsdygtighed

Klageren er utilfreds med størrelsen af de udbetalte forsikringsydelser fra Codan Forsikring A/S i forbindelse med en periode med midlertidig uarbejdsdygtighed. Klageren mener, at han burde have modtaget ydelser svarende til 40 % af sin faktiske løn på 52.500 kr., mens selskabet kun har udbetalt ydelser svarende til 40 % af hans startløn på 40.000 kr.

Sagens omstændigheder

Klageren blev ansat den 14/9 2001 med en månedlig bruttoløn på 40.000 kr., som senere steg til 45.000 kr. pr. 1/4 2002 og 52.500 kr. pr. 1/1 2003. Klageren har selv foretaget indbetalinger baseret på sin faktiske løn.

Codan Forsikring A/S afviser at udbetale større ydelser, da de mener, at de ikke er forpligtet til at betale klageren ydelser, der svarer til 40 % af den faktiske løn. Selskabet henviser til, at udgangspunktet ifølge policen er den løn, arbejdsgiveren har indberettet, som var 40.000 kr. på skadetidspunktet. Selskabet anfører desuden, at klageren skulle have afgivet tilfredsstillende helbredsoplysninger, da hans løn steg med mere end 25 % i perioden fra 1/1 2002 til 1/1 2003.

Parternes argumenter

• Klageren anfører, at hans lønforhøjelse maksimalt har udgjort 16,7 %, og at der er indbetalt til Codan svarende til lønnen. Han mener, at kravet om nye helbredsoplysninger er et forsøg på at begrænse hans udbetaling.
• Selskabet anfører, at det er den oplyste gage, der danner grundlag for størrelsen af udbetalingerne, og at regulering sker som aftalt med arbejdsgiveren. Selskabet fremhæver, at det er arbejdsgiverens ansvar at indberette lønændringer til Codan, så forsikringsdækningerne kan reguleres. De henviser til pensionsaftalen med arbejdsgiveren, hvoraf det fremgår, at der kræves nye helbredsoplysninger, hvis den årlige præmie eller risikobeløbet stiger mere end 25 %.

Nævnet udtaler, at det af forsikringsordningen kan udledes, at det påhviler arbejdsgiveren at meddele selskabet de rette lønoplysninger. Nævnet finder, at det ikke er selskabets risiko, at arbejdsgiveren ikke har indberettet de korrekte lønoplysninger, da præmien må anses for fastsat under forudsætning af, at administrationen heraf påhviler arbejdsgiveren og ikke selskabet. Nævnet kan derfor ikke pålægge selskabet at betale yderligere til klageren.

Herefter, og idet det falder uden for nævnets kompetence at afgøre, om arbejdsgiveren måtte have pådraget sig erstatningsansvar over for klageren, bestemmes:

Klagen kan ikke tages til følge.