Sag om forældelse af krav på ulykkesforsikring efter øjenskade

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klagerens påstand: Klageren fastholder, at forældelsesfristen først bør regnes fra den 23. maj 2019, hvor hun fik "kundskab til skaden" gennem MR-scanningen. Hun argumenterer for, at hun som almindelig borger ikke burde have været vidende om skadens omfang tidligere og har fulgt alle lægelige anvisninger. Hun mener, at det ville være i strid med forældelsesreglernes og forsikringsaftalelovens natur at anmelde en hændelse uden faglig vurdering.

Selskabets påstand: Codan Forsikring har afvist dækning med henvisning til, at kravet er forældet. Selskabet anfører, at klageren har haft vedvarende gener siden ulykken i 2006 og derfor burde have haft kendskab til sit krav langt tidligere, senest 2-3 år efter ulykken. Selskabet henviser til forsikringsbetingelsernes punkt 6, der angiver, at forsikringen ikke dækker følger, herunder forværring af følger, der viser sig senere end 5 år efter ulykkestilfældet er indtrådt, eller sygdommen er diagnosticeret. Desuden påpeger selskabet, at Forsikringsaftaleloven § 21 pålægger sikrede at give selskabet meddelelse uden ophold, hvis en forsikringsbegivenhed er indtrådt, og sikrede vil rejse krav.

Relevante forhold og dokumentation

Sagen bygger på journalmateriale fra klagerens lægebesøg i 2006 og 2019. Dette inkluderer skadestueepikrisen fra 12. marts 2006, lægejournalnotater fra 23. august 2006 og 10. oktober 2006, samt journalnotater og MR-scanningsresultater fra 2019. Materialet viser, at klageren allerede i 2006 oplevede gentagne luksationer og smerter i skulderen, og at hun blev henvist til ortopædkirurgisk vurdering. Selskabet har bemærket, at oplysninger om løbende kontakter til sundhedsvæsenet ikke kan genfindes i journalmaterialet fra forsikredes læge i perioden mellem oktober 2006 og januar 2019.