Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Sagen drejer sig om et dødsbo efter en forsikringstager, E., der via medlemskab af HK havde en kollektiv ulykkesforsikring i Forsikrings-Aktieselskabet Alka. Dødsboet klagede over selskabets afvisning af at udbetale dødsfaldserstatning.
Den 17. april 1992 blev E. og hendes samlever, R., dræbt, da de blev påkørt af en taxa på en vej i byzonen med en hastighedsbegrænsning på 50 km/t. Ifølge politirapporten holdt en bil i den modsatte kørebanehalvdel med langt lys på, og E. og R. befandt sig på kørebanen. R. forsøgte at hjælpe E., der lå i beruset tilstand på kørebanen, da taxaen ramte dem.
Taxachaufføren blev sigtet for uagtsomt manddrab efter straffelovens § 241 og erkendte sigtelsen. Han forklarede, at han kørte ca. 100 km/t og først sent bemærkede personerne på vejen.
Det er oplyst, at taxaens ansvarsforsikringsselskab og R.'s ulykkesforsikringsselskab har udbetalt erstatning.
Alka afviste at udbetale dødsfaldsdækning, da E. lå besvimet på vejbanen på grund af selvforskyldt beruselse, hvilket ifølge selskabet var en undtagelse i forsikringsbetingelserne. Selskabet anførte, at E.'s beruselse var årsag til, at hun befandt sig liggende på vejen.
Klagerens advokat anførte, at dødsfaldet skyldtes taxachaufførens for høje fart.
Der var uenighed om E.'s alkoholpromille på påkørselstidspunktet, idet en analyseerklæring fra Retskemisk Institut indeholdt et forbehold. Retslægerådet afviste at besvare spørgsmålet om promillen på grund af usikkerhed om analyseblodets oprindelse.
Nævnet bestemte, at Forsikrings-Aktieselskabet Alka skulle anerkende, at ulykken ikke var omfattet af forsikringsbetingelsernes undtagelse for ulykkestilfælde, der skyldes selvforskyldt beruselse, og skulle udbetale dødsfaldserstatning som hjemlet i policen med renter efter forsikringsaftalelovens § 24.
Nævnets flertal begrundede afgørelsen med, at selskabet ikke havde godtgjort, at den direkte hovedårsag til ulykken var afdødes selvforskyldte beruselse, uanset den konstaterede alkoholpromille hos afdøde.
D. 11. oktober 2023 blev Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) frifundet i en principiel sag om, hvorvidt følgerne efter en besvimelse skulle anerkendes som en arbejdsskade.



Sagen drejer sig om et krav om udbetaling af en dødsfaldssum fra en kollektiv ulykkesforsikring. Forsikringstageren afgik ved døden efter at være blevet påkørt af en bil. Forsikringsselskabet afviste at udbetale erstatning, da de mente, at ulykken skyldtes selvforskyldt beruselse, hvilket er undtaget i forsikringsbetingelsernes § 11, stk. f. Forsikringsbetingelsernes § 11.
Ifølge skadeanmeldelsen snublede forsikringstageren i vejkanten og faldt ud foran en bil. Politirapporten angav, at forsikringstageren var stærkt beruset og havde svært ved at stå på benene. En retskemisk erklæring viste en promille på 2,04 med en mindsteværdi på 1,93.
Boets advokat argumenterede for, at ulykken lige så vel kunne være sket for en ædru person på grund af glat føre. Advokaten fremhævede også, at forsikringstageren var fodgænger, hvilket burde mildne bedømmelsen. Selskabet fastholdt, at den høje promille var hovedårsagen til ulykken, og at der var en klar årsagssammenhæng mellem beruselsen og ulykken.
Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at et dødsbo kan indbringe en sag om anerkendelse af en arbejdsskade for Højesteret efter afslag i landsretten.
En ny analyse fra EEA viser, at ekstreme vejrhændelser har kostet Europa op mod 145.000 dødsfald og tab for over 500 milliarder euro de sidste 40 år.

SiD klagede på vegne af forældrene til et medlem, der var omfattet af en kollektiv ulykkesforsikring i Forsikrings-Aktie...
Læs mere
Boet efter E.T. klagede over Forsikrings-Aktieselskabet Alkas afvisning af at udbetale dødsfaldserstatning efter en bran...
Læs mereLovforslag om ajourføring og forenkling af retsplejeloven for Færøerne og lov om fuldbyrdelse af straf