Parternes argumenter

Klageren argumenterede for, at der alene skulle betales én selvrisiko. Klageren henviste til, at forsikringspolicen under punkt 75 angiver en "fast selvrisiko" for stikledninger. Vedkommende mente, at punkt 84.2 (om selvrisiko pr. bygningsdel) ikke var relevant, da stikledninger har deres egen særskilte paragraf. Endvidere blev det anført, at skaderne var opstået som følge af samme problematik i kloaksystemet.

Forsikringsselskabet fastholdt, at der var tale om fire selvstændige skader, da utæthederne var placeret på fire forskellige rørstrenge uden indbyrdes sammenhæng. Selskabet henviste til punkt 84.2 i betingelserne:

"Selvrisiko fratrækkes i erstatningen pr. skade. Ved én skade forstås skade i én/ét bygningsdel/-parti fx råd i ét vindue."

Selskabet opgjorde den samlede erstatning til 8.995,25 kr. efter fratræk af fire gange selvrisiko (4 x 5.004 kr.).

Ankenævnet for Forsikring traf afgørelse om, at selskabet kun var berettiget til at opkræve én selvrisiko.

Flertallets begrundelse

Nævnets flertal fandt, at forsikringsbetingelserne var uklart formulerede med hensyn til, hvornår der kan opkræves flere selvrisici ved skader på stikledninger. Flertallet lagde vægt på, at punkt 84.3 henviser til en "særlig selvrisiko" i punkt 75, og at punkt 75 bærer overskriften "Fast selvrisiko". Da selskabet har affattet (konciperet) betingelserne, må uklarheden komme selskabet til skade.

"Flertallet finder, at det ikke fremgår med den fornødne klarhed af forsikringsbetingelserne, at selskabet er berettiget til at opkræve selvrisiko pr. skade... selskabet som koncipist af forsikringsbetingelserne er nærmest til at bære risikoen for denne uklarhed, hvorfor forsikringsbetingelserne må fortolkes på den måde, som er mest gunstig for forbrugeren, jf. også Aftaleloven § 38 b."

Mindretallets vurdering

Et mindretal var uenigt og mente, at betingelserne var tilstrækkeligt klare. Mindretallet vurderede, at punkt 84.2 og 84.3 skulle læses i sammenhæng, og at det derfor var korrekt at opkræve selvrisiko pr. skade (pr. rørstreng), da der var tale om forskellige skadebegivenheder.

Konklusion

Selskabet blev pålagt at udbetale yderligere 15.012 kr. til klageren, svarende til de tre ekstra opkrævede selvrisici. Beløbet skal forrentes i medfør af Forsikringsaftaleloven § 24. Klagegebyret blev tilbagebetalt til klageren.

Klagerens påstand: Klageren mener, at han kun bør opkræves to selvrisici, da han anfører, at der er to rørsystemer, der mødes og løber ud til hovedkloakken. Han har betalt fire selvrisici, men finder det rimeligt med to, svarende til to kloakrør.

Selskabets argumenter: Selskabet fastholder, at der er tale om fire selvstændige skader, som er opstået på forskellige grene af kloaksystemet og dermed er uafhængige af hinanden. De henviser til forsikringsbetingelserne, specifikt pkt. 18.9 for dækning af skjulte rør og kabler (rørinstallationer inde under huset) og pkt. 18.10 for dækning af funktionsforstyrrelser på udvendige stikledninger. Selskabet argumenterer, at skaderne er opstået uafhængigt af hinanden og kan udbedres separat, og at det er i overensstemmelse med almindelige forsikringsretlige principper at beregne selvrisici ud fra antallet af skadeårsager. De henviser desuden til tidligere kendelser (AK 91.367 og 93.265), der understøtter deres praksis.