Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S vedrørende dækning under en udvidet ejerskifteforsikring for vandindtrængning fra en altan.
Klageren overtog en ejendom den 1. august 2020 og havde tegnet en udvidet 5-årig ejerskifteforsikring. I 2020 anmeldte klageren en skade vedrørende vandindtrængning fra altanen på 1. sal. Selskabet besigtigede ejendommen den 4. november 2020 og konkluderede, at årsagen var manglende tætning mellem terrassebelægning, pap og væg/dørkonstruktion, samt en hængende altandør. Selskabet anerkendte skaden og tilbød at dække udbedring, herunder fugning af undersiden af vinduespartiet langs terrassen. Klageren fik imidlertid ikke udbedret forholdet.
Den 15. september 2021 anmeldte klageren igen vandindtrængning, denne gang med påstand om, at altanen var fejlkonstrueret med en inddækningshøjde, der var mindre end 140 mm. Klageren henviste til BYG-ERFA blad 07 12 29 (som angiver mindst 150 mm for tagterrasser) og TOR-anvisning fra 1997 (som angiver mindst 140 mm for altaner), idet klageren mente, at altanen havde udformning som en tagterrasse.
Klageren ønskede dækning af skaden via sin udvidede ejerskifteforsikring. Klageren fastholdt, at altanen var fejlkonstrueret og ikke opfyldte daværende krav til konstruktionen, herunder inddækningshøjden. Klageren argumenterede for, at altanen burde følge anvisninger for tagterrasser og udgjorde en ulovlig bygningsindretning, som skulle være dækket under forsikringens udvidede dækning (pkt. 21A). Klageren anførte desuden, at den nye vandindtrængning var en separat skade, der skyldtes altanens fejlkonstruktion, og ikke den tidligere anerkendte skade, som vedrørte utæthed ved dørpartiet.
Selskabet fastholdt sin afvisning af dækning for den påståede konstruktionsfejl. Selskabet anførte, at den første anmeldte vandindtrængning (fugning/inddækning) var anerkendt og tilbudt dækket, men at klageren ikke havde fået arbejdet udført. Selskabet mente, at den nye vandindtrængning var en konsekvens af den manglende udbedring af den tidligere anerkendte skade. Selskabet argumenterede for, at en manglende overholdelse af producentanvisninger, vejledninger, SBI-anvisninger eller Byg-Erfa blade ikke udgør en ulovlig bygningsindretning, medmindre det var et krav i medfør af den til enhver tid gældende bygningslovgivning på opførelsestidspunktet (1999). På dette tidspunkt var Bygningsreglementet fra 1985 (BR85) gældende, og det indeholdt ikke krav til altaners udførelse eller direkte henvisning til TOR-anvisningen fra 1997. Endvidere anførte selskabet, at altanen ikke var en del af beboelsen og derfor ikke var omfattet af den udvidede dækning for ulovlige bygningsindretninger i beboelsen (pkt. 21A i forsikringsbetingelserne).
Selskabet havde den 11. december 2020 opgjort den anerkendte skade som følger:
| Post | Beløb (kr.) |
|---|---|
| Udskiftning af gulv, inkl. moms | 40.328,65 |
| Tillæg for udv. fuge og opretning af døre, inkl. moms | 7.362,30 |
| Sum | 47.690,95 |
| Fradrag for selvrisiko | -5.000,00 |
| Til fuld og endelig afgørelse | 42.690,95 |
Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse.
Nævnet bemærker, at det ikke i sig selv kan anses for at udgøre en skade i ejerskifteforsikringens forstand, at udførelsen af en bygningsdel ikke er udført efter producentanvisninger eller håndværksmæssigt optimalt. Det afgørende er, om forsikringens skadedefinition er opfyldt. Efter almindelige forsikringsretlige principper er det klageren, der har bevisbyrden for rigtigheden og størrelsen af sit krav, herunder at den af selskabet tilbudte udbedringsmetode er utilstrækkelig.
Nævnet lægger til grund, at selskabet på baggrund af sin besigtigelse i 2020 tilbød at dække udbedring af de konstaterede utætheder og følgeskader ved altanen. Klageren har ikke godtgjort, at det tilbudte reparationsomfang var utilstrækkeligt, eller at den indtrufne vandindtrængen i 2021 ikke ville være sket, hvis klageren havde fået udført den reparation, som selskabet anerkendte at dække. Selskabet kan derfor ikke kritiseres for sin afgørelse vedrørende basisdækningen.
Den udvidede dækning i forsikringsbetingelsernes punkt 21A dækker "ulovlige bygningsindretninger i beboelsen, som er i strid med bygningslovgivningen (byggelov og dertil hørende offentlige og retlige forskrifter, som for eksempel det til enhver tid gældende bygningsreglement), hvis ulovligheden var til stede på opførelses-/udførelsestidspunktet". Det fremgår endvidere, at "Manglende overholdelse af producentanvisninger, vejledninger, SBI-anvisninger, Byg-Erfa blade osv. er ikke en ulovlig bygningsindretning, medmindre overholdelse af sådanne anvisninger er et krav i medfør af den til enhver tid gældende bygningslovgivning."
Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere selskabets afvisning af dækning under den udvidede dækning. Dette skyldes, at forsikringens dækning for ulovlige bygningsindretninger under den udvidede dækning alene omfatter beboelsesrum. Da altanen ikke er godkendt til beboelse, er forholdet således ikke omfattet af den udvidede dækning. Det kan ikke føre til et andet resultat, at altanen er en integreret del af husets konstruktion, eller at utætheder mellem altanen og ejendommens beboelsesrum har forårsaget skade på den forsikrede ejendom.

Vestre Landsret stadfæster Tinglysningsrettens afgørelse om krav til geografisk stedfæstelse af vedligeholdelsespligt.



Denne sag omhandler en tvist mellem forsikringstageren og ETU Forsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring med udvidet dækning. Klageren anmeldte en vandskade i stuen, som ifølge håndværkere skyldtes et forkert lagt undertag af forkert type i forhold til tagets hældning.
Ejendommen, opført i 1969 med en tilbygning fra 1996, blev overtaget af klageren den 21. januar 2022. Klageren havde tegnet en 10-årig ejerskifteforsikring med udvidet dækning. I januar 2024 oplevede klageren vandindtrængen i stuen, formentlig forårsaget af fygesne i forbindelse med tøbrud. En håndværker konstaterede, at undertaget var lagt forkert og var af forkert type i forhold til tagets hældning. En fugt- og byggeteknisk gennemgang af 26. juli 2024 understøttede, at der var nærliggende risiko for råd- og svampeskader grundet tagets fejlkonstruktion, og at taghældningen var 10 grader, mod de 15,4 grader angivet i tegningerne.
Fra den 1. juli 2022 kan man få erstatning for bygningsskader forårsaget af langvarig tørke
Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at en sag om afvisning af en anke vedrørende brandstiftelse og forsikringsdækning indbringes for Højesteret.
Klageren ønsker, at forsikringsselskabet anerkender skaden og dækker omkostningerne til udskiftning af undertaget til den rette type og hældning. Klageren argumenterer for, at tagets type og hældning skaber en nærliggende risiko for skade, både i form af forringet levetid og manglende evne til at holde fygesne ude.
Forsikringsselskabet har afvist dækning. Selskabet fastholder, at der på overtagelsestidspunktet ikke var forhold ved taget, der udgjorde en skade eller en nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Selskabet anfører, at tagkonstruktionen blev opført i overensstemmelse med gældende byggelovgivning i 1996. De påpeger, at manglende overholdelse af producentanvisninger eller vejledninger ikke udgør en dækningsberettigende skade, medmindre det er et krav i henhold til gældende byggelovgivning, herunder bygningsreglementet, på opførelsestidspunktet. Selskabet fremhæver, at taghældningen opfylder kravene i Bygningsreglement for småhuse 1985, som kun kræver en minimumshældning på 2,5% (1:40). Da byggelovgivningen ikke indeholder krav til materialer, udgør tagets type ikke en dækningsberettigende skade. Selskabet er uenig i, at der er nærliggende risiko for skade, da der ikke er konstateret nogen skade, og forholdet har været til stede siden opførelsen i 1996 uden tegn på skadeudvikling.
Sagen bygger på klagerens anmeldelse af 28. februar 2024, selskabets afvisninger af 30. april 2024 og 29. maj 2024, samt en fugt- og byggeteknisk gennemgang af 26. juli 2024. Desuden er der fremlagt en tilstandsrapport af 29. juni 2021. Forsikringsbetingelserne definerer "skade" som brud, lækage, deformering, svækkelse, revnedannelse, ødelæggelse eller andre fysiske forhold, der nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt. "Nærliggende risiko for skader" forstås som en situation, hvor en skade erfaringsmæssigt vil udvikle sig, hvis der ikke sættes ind med særligt omfattende vedligeholdelsesarbejder. Den udvidede dækning omfatter "ulovlige bygningsindretninger i strid med bygningslovgivningen (byggelov og dertil hørende offentlige retlige forskrifter, som for eksempel det til enhver tid gældende bygningsreglement)", forudsat ulovligheden var til stede på opførelses-/udførelsestidspunktet, og dispensation ikke kan opnås hos myndighederne.

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsik...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskiftef...
Læs mereNy hovedbekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber: Opdatering af regnskabsregler og internationale standarder