Tvist om ejerskifteforsikringsdækning af fugt- og skimmelskader i sommerhus fra 1978

Nævnet lagde vægt på følgende punkter:

• Konstruktionens alder og type: Det var ikke bevist, at de konstruktionsmæssige forhold i sommerhuset fra 1978 adskilte sig nævneværdigt fra tilsvarende ejendomme af samme alder. Der blev ikke påvist tegn på nedbrud af trækonstruktioner som følge af opfugtning.

• Skimmelsvampens omfang: Det var ikke godtgjort, at der på overtagelsestidspunktet var et massivt angreb af skimmelsvamp, der i sig selv kunne udgøre en skade i forsikringens forstand, særligt med hensyn til at ejendommen er et sommerhus fra 1978. På baggrund af de fremlagte ingeniørrapporter fandt nævnet det ikke bevist, at skimmelsvampen havde et omfang og en intensitet, der medførte, at sommerhusets brugbarhed var nævneværdigt nedsat.

• Manglende bevis for skade: Nævnet konkluderede, at der ikke var påvist forhold ved ejendommen, som udgjorde en dækningsberettiget skade under den tegnede ejerskifteforsikring med basisdækning.

På baggrund af sagens udfald fandt nævnet heller ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække klagerens udgifter til sagkyndig bistand.

Klageren fik derfor ikke medhold.

Klageren henviste til en rapport fra 2013, der påviste problemstillingerne, og fremhævede, at der var fotos af problemerne fra overtagelsestidspunktet. Han mente, at husets værdi og brugbarhed var nævneværdigt reduceret, og at det var urimeligt, at sagen blev afvist, da lignende huse i området ikke havde tilsvarende problemer.

Klageren ønskede, at forholdene i huset blev sundhedsmæssigt forsvarlige, at fugten i væggene blev fjernet, og at de opståede følgeskader blev udbedret.

Selskabets påstande og argumenter

Selskabet anførte, at huset var opført i 1920 på et syldstensfundament med en oprindelig form for fugtspærre i murværket, men at fugtspærren havde mistet sin virkning på grund af ælde. De mente, at det ikke var usædvanligt, at grundfugt kunne stige op i 1-1,5 meters højde, og at kondensfugt dannedes på kolde overflader på grund af kuldebroer.

Selskabet mente, at klagerens fjernelse af en radiator, familiens brug af huset og manglende vedligeholdelse af facaderne havde bidraget til at forværre forholdene. De anførte, at forsatsvæggen var opsat af klageren selv, og at forhold ved denne derfor ikke var dækket.

Selskabet tillagde det også vægt, at klageren først vendte tilbage 7½ år efter den første afvisning i 2005, og at den nye anmeldelse var affødt af en frostsprængning efter en streng vinter. De mente, at familien havde kunnet bo i huset i 7½ år uden gener.