Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Sagen omhandler en forsikringstager, der efter overtagelse af et sommerhus den 3. oktober 2024 opdagede omfattende skader på den underliggende gulvkonstruktion. Forsikringstageren har en 5-årig ejerskifteforsikring hos Dansk Boligforsikring A/S.
Efter købet konstaterede klageren en underlig lugt og et gyngende gulv. En tømrermester åbnede gulvet og fandt, at den underliggende konstruktion var i væsentligt omfang nedbrudt af trænedbrydende biller. Skaden blev anmeldt til både ejerskifteforsikringen og klagerens almindelige husforsikring.
Husforsikringen anerkendte skaden som dækningsberettiget og dækkede 50% af udgifterne til en ny gulvkonstruktion, med forventning om at ejerskifteforsikringen dækkede de resterende 50%.
Klagerens påstand: Klageren mener, at skaden er fuldt dækningsberettiget under ejerskifteforsikringen. Han argumenterer for, at hovedårsagen er et omfattende angreb af borebiller i hele gulvkonstruktionen, og ikke råd som følge af en utæthed fra badeværelset. Klageren bestrider selskabets vurdering af skadens omfang og påpeger, at hans egen tømrer og husforsikringens taksator begge har konstateret et omfattende angreb.
Dansk Boligforsikrings påstand: Selskabet afviste dækning med henvisning til, at skaden var en direkte følge af forhold, der var anmærket i tilstandsrapporten. Selskabet fastholder, at skaden primært er råd forårsaget af fugt fra badeværelset, hvilket efterfølgende har medført angreb af rådborebiller.
Selskabet citerer fra deres afvisning den 6. december 2024:
'Gulvkonstruktionen er nedbrudt af råd flere steder omkring køkkenet. (...) Det er anmærket i tilstandsrapporten, at gulvbelægningen er med mangelfuld vedhæftning, samt at tætning mod gulv/væg er revnet og udført i træ. Begge anmærkninger er røde anmærkninger, og det er beskrevet, at der er risiko for fugtindtrængen i de underliggende og bagvedliggende konstruktioner. (...) Forhold der er anmærket i tilstandsrapporten, og direkte følgeskader heraf, er undtaget af ejerskifteforsikringen, hvorfor der ikke kan tilbyde dækning til det anmeldte forhold.'
Selskabet vurderer skadens omfang til ca. 6 m² og mener, at den er undtaget dækning jf. forsikringsbetingelsernes punkt 4.1. Selskabet tilbød en kulancedækning på 10.000 kr. med fradrag af selvrisiko, hvilket klageren afviste.
Klageren får ikke medhold.
Nævnet bemærker, at det i henhold til almindelige forsikringsretlige principper er klageren, der skal bevise, at et forhold på overtagelsestidspunktet udgjorde en skade eller en nærliggende risiko for skade, som er dækket af forsikringen.
Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at der er forhold ved gulvkonstruktionen, som udgør en dækningsberettiget skade ud over de forhold, der er nævnt i tilstandsrapporten. Nævnet finder det ikke bevist, at råd- og borebilleskaderne går ud over, hvad der er anmærket, og at de kan henføres til forhold, som ikke er undtaget i betingelserne.
Nævnet lægger vægt på de fremlagte fotografier, som viser, at gulvkonstruktionen er særligt skadet i området omkring badeværelset og det tilstødende køkken. Dette understøtter, at de forhøjede fugtniveauer skyldes de forhold, der er beskrevet i tilstandsrapportens punkt 2 og 3 vedrørende badeværelset. Her fremgår det, at "gulvbelægning er med mangelfuld vedhæftning" og "tætning mod gulv/væg er revnet og udført i træ". Begge forhold er markeret med "rødt hus", hvilket angiver kritiske skader, der kan medføre svigt af bygningsdelens funktion og følgeskader.
Nævnet finder det godtgjort, at klageren på baggrund af tilstandsrapporten havde mulighed for at vurdere forholdets reelle karakter, omfang og betydning inden overtagelsen. Forholdet var ikke klart forkert beskrevet i rapporten.
Endvidere lægger nævnet vægt på, at der er tale om rådborebiller, som typisk angriber rådskadet træ, og at selskabets konsulent har vurderet, at skaden primært skyldes udsivning af vand fra badeværelset. På denne baggrund kan nævnet ikke kritisere selskabets afgørelse.

Fra den 1. juli 2022 kan man få erstatning for bygningsskader forårsaget af langvarig tørke



Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækningsomfanget af en udvidet ejerskifteforsikring for en ejendom overtaget den 15. marts 2012. Den centrale uenighed drejer sig om omfanget af erstatning for en skade på gulvet.
Forsikringstageren anmeldte en skade på parketgulvet i stuen og 'hall', hvor gulvet var lagt på et blødt underlag, hvilket medførte, at det bølgede, blev blødt, og pladerne rykkede fra hinanden. Dette forhold blev erkendt seks år efter overtagelsen af ejendommen. En tilstandsrapport fra oktober 2011 havde tidligere noteret "ujævnhed/skævhed i gulvet" og at "enkelte steder fjedrer gulvbelægningen lidt" (karakter K1).
En ny analyse fra Deloitte og Bauherr kortlægger store udfordringer med indeklima og pladsmangel på landets FGU-institutioner.
Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at en sag om afvisning af en anke vedrørende brandstiftelse og forsikringsdækning indbringes for Højesteret.
Klagerens påstand: Klageren ønsker fuld dækning for udskiftning af hele gulvet med et fagligt forsvarligt underlag. Klageren argumenterer for, at hele gulvet er påvirket af den samme underliggende konstruktionsfejl (lamelparket lagt direkte på 15 mm Rockwool trinlydsbatts, som ikke er tilstrækkeligt stabile), og at problemet er mere alvorligt end beskrevet i tilstandsrapporten. Klageren mener, at selskabet har forhalet processen og uberettiget kun vil dække ca. 50% af udgiften.
Selskabets påstand: Dansk Boligforsikring A/S har anerkendt dækning for den del af gulvet, hvor der er opstået revner (køkken og gang), hvilket svarer til ca. 50% af det samlede gulvareal. Selskabet har afvist at dække den del af gulvet, som alene fremstår som fjedrende, med henvisning til, at dette forhold var omtalt i tilstandsrapporten med karakter K1. Selskabet argumenterer for, at K1-karakteren advarede køberen om forholdet, og at et fjedrende gulv uden revner ikke udgør en skade i forsikringens forstand, da det ikke påvirker bygningsdelens funktion væsentligt.
Sagen bygger på købsaftalen, tilstandsrapporten fra 2011, skadeanmeldelsen fra 2018, samt besigtigelsesnotater fra 2018. Besigtigelsesnotaterne indikerer, at Rockwool trinlydsbattsene, som gulvet er lagt på, med tiden er blevet bløde, især i ganglinjerne. Det er vurderet, at det ikke er en sædvanlig byggemetode at lægge lamelgulv direkte på denne type batts uden et fastere underlag, og at konstruktionen er uhensigtsmæssig. Selskabet har tilbudt 75.000 kr. i erstatning, hvilket er ca. halvdelen af det tilbud, som begge parter har indhentet for en fuld udskiftning.

Sagen omhandler en klage over Dansk Boligforsikring A/S' afslag på dækning under en ejerskifteforsikring vedrørende løse...
Læs mere
Denne sag omhandler en tvist mellem en klager og Alm. Brand Forsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikr...
Læs mereNy bekendtgørelse om akkrediteret kontrol af husdyrgødningsbeholdere: Styrkelse af miljøsikkerhed og tilsyn