Ankenævnet for Forsikring gav ikke klageren medhold og godkendte selskabets beslutning om at ophæve forsikringen med tilbagevirkende kraft.

Nævnets hovedkonklusion

Nævnet fandt det bevist, at klageren burde have indset, at oplysningerne om hendes ryg- og håndgener samt den meget nylige speciallægeundersøgelse var af væsentlig betydning for selskabets vurdering. At hun udelod disse oplysninger, kunne som minimum tilregnes hende som uagtsomt.

Begrundelse for afgørelsen

• Antagelsespolitik: Nævnet fandt ingen grund til at betvivle selskabets oplysning om, at de ville have givet afslag på forsikringen, hvis de havde kendt til det svære hypermobilitetssyndrom og anbefalingen om revalidering i maj 1998.
• Uagtsomhedsgrad: Forholdet kunne ikke henføres til Forsikringsaftaleloven § 6, stk. 3, da der var tale om en betydelig uagtsomhed. Nævnet lagde særlig vægt på, at speciallægeundersøgelsen fandt sted blot tre uger før forsikringstegningen.
• Tidsaspekt og kausalitet: Det forhold, at der var gået 20 år, og at der ikke var påvist en direkte lægelig sammenhæng mellem hypermobilitet og fibromyalgi, ændrede ikke på resultatet. Da forsikringen aldrig ville være blevet oprettet under de korrekte forudsætninger, var selskabet berettiget til at ophæve den i medfør af Forsikringsaftaleloven § 6, stk. 2.

Selskabets undersøgelser

Selskabet anmodede om yderligere oplysninger og indhentede udskrivningskort fra sygehuset. Det fremgik heraf, at klageren i 1988 var indlagt på børneafdelingen på grund af "mistanke om nervøs spisevægring". Forsikringen blev efterfølgende antaget på normale vilkår.

Anmeldelse af sygdom

I 2004 anmeldte klageren sygdom efter et fald i 2002. Selskabet indhentede yderligere lægelige oplysninger, herunder journalnotater fra psykiatrisk sygehus fra 1990, der beskrev familiesamtaler pga. bulimisymptomer og problemer i hjemmet. Desuden fremgik det af en journaludskrift fra 1996-1997, at klageren havde en "forstyrret personlighedsstruktur uden specifikation".

Psykiatriske diagnoser

En journaludskrift fra Psykiatrien i Nordjyllands Amt fra 2001-2002 nævnte en henvisning til distriktspsykiatrien under diagnosen depression og en histrion personlighedsstruktur. En speciallæge i psykiatri anførte i 2002, at klageren var kendt i psykiatrisk regi fra 1989 pga. bulimi og i 1996 havde en uspecifik personlighedsforstyrrelse.

Uoverensstemmelse i oplysninger

Selskabet meddelte klageren i 2005, at der var uoverensstemmelse mellem de afgivne helbredsoplysninger og de indhentede oplysninger, idet klageren havde været tilknyttet psykiatrisk afdeling fra 1996 til 1997. Klageren anførte, at hun ikke var klar over diagnoserne og havde oplyst om samtalerne, men bankrådgiveren mente ikke, det var relevant.

Selskabets ophævelse

Selskabet ophævede forsikringen med tilbagevirkende kraft og tilbagebetalte præmien med fradrag af omkostninger. Klageren var utilfreds og indbragte sagen for Ankenævnet for Forsikring.

Klagerens påstand

Klageren anførte, at hun ikke kunne oplyse om diagnoserne i 1999, da hun ikke vidste, hvad hun gik til samtaler for, og at der var stillet en diagnose. Hun ønskede erstatning og ikke at blive smidt ud af selskabet.

Selskabets fastholdelse

Selskabet fastholdt sin afgørelse og anførte, at klageren skulle have oplyst om sin tilknytning til psykiatrisk afdeling i perioden 1996-1997.