Afslag på ulykkesforsikring efter motorcykelulykke: Tvivl om årsagssammenhæng mellem ulykke og hoved- og nakkegener

En forsikringstager indbragte en sag for Ankenævnet for Forsikring mod AP Skadesforsikring vedrørende dækning af hoved- og nakkegener samt kognitive følger efter en motorcykelulykke. Ulykken fandt sted den 6. maj 2013 i udlandet, hvor forsikringstageren forulykkede med sin motorcykel og ramte et autoværn. Forsikringstageren havde en ulykkesforsikring, der dækkede ved en méngrad på mindst 25%.

Klagerens advokat argumenterede for, at ulykken var voldsom og egnet til at forårsage de anførte gener, og at der ikke forelå konkurrerende skadesårsager eller forudbestående lidelser. Det blev fremført, at klagerens amnesi og konfusion umiddelbart efter ulykken tydede på en svær hjernerystelse, og at det kaotiske forløb i udlandet medførte manglende fokus på hovedtraumet i den akutte fase. Senere udredninger og speciallægeerklæringer, herunder neuropsykologiske undersøgelser, underbyggede diagnosen post-commotionelt syndrom og betydelige kognitive gener, som klageren mente havde årsagssammenhæng med ulykken.

AP Skadesforsikring fastholdt sin afvisning af dækning for hoved- og nakkegenerne. Selskabet henviste til, at der ikke var dokumenteret straks- eller brosymptomer for disse gener i de primære lægejournaler fra udlandet. Det blev fremhævet, at klageren først søgte læge tre dage efter ulykken, og at lægen på det udenlandske hospital specifikt noterede, at der ikke var smerter i nakken eller commotiosymptomer. Selskabet påpegede, at hoved- og nakkegener først blev nævnt flere måneder efter ulykken, og kognitive gener først over et år senere. Endvidere anførte selskabet, at en MR-scanning af hjernen viste normale forhold uden traumefølger, og at klagerens gener kunne skyldes stress eller en fundet struma. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde ligeledes vurderet, at der ikke var årsagssammenhæng mellem ulykken og klagerens hoved- og nakkegener, og havde fastsat den samlede méngrad til 5%, hvilket var under forsikringens dækningsgrænse på 25%.

Afgørelse

Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse og giver derfor ikke klageren medhold.

Nævnet har lagt vægt på følgende begrundelser:

• Det fremgår af skadestuenotatet af 10. maj 2013 fra det udenlandske hospital, at klageren ikke havde smerter i nakken eller udviste commotiosymptomer umiddelbart efter ulykken.
• Klageren oplyste først om let nedsat bevægelighed i nakken og problemer med spændingshovedpine i forbindelse med en forundersøgelse på ortopædkirurgisk ambulatorium den 31. oktober 2013, hvilket er mere end fem måneder efter ulykken.
• Klageren oplyste først om vanskeligheder med hukommelse og koncentration ved en konsultation hos en autoriseret psykolog den , mere end halvandet år efter ulykken.