Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
En forsikringstager indbragte en sag for Ankenævnet for Forsikring mod AP Skadesforsikring vedrørende dækning af hoved- og nakkegener samt kognitive følger efter en motorcykelulykke. Ulykken fandt sted den 6. maj 2013 i udlandet, hvor forsikringstageren forulykkede med sin motorcykel og ramte et autoværn. Forsikringstageren havde en ulykkesforsikring, der dækkede ved en méngrad på mindst 25%.
Klagerens advokat argumenterede for, at ulykken var voldsom og egnet til at forårsage de anførte gener, og at der ikke forelå konkurrerende skadesårsager eller forudbestående lidelser. Det blev fremført, at klagerens amnesi og konfusion umiddelbart efter ulykken tydede på en svær hjernerystelse, og at det kaotiske forløb i udlandet medførte manglende fokus på hovedtraumet i den akutte fase. Senere udredninger og speciallægeerklæringer, herunder neuropsykologiske undersøgelser, underbyggede diagnosen post-commotionelt syndrom og betydelige kognitive gener, som klageren mente havde årsagssammenhæng med ulykken.
AP Skadesforsikring fastholdt sin afvisning af dækning for hoved- og nakkegenerne. Selskabet henviste til, at der ikke var dokumenteret straks- eller brosymptomer for disse gener i de primære lægejournaler fra udlandet. Det blev fremhævet, at klageren først søgte læge tre dage efter ulykken, og at lægen på det udenlandske hospital specifikt noterede, at der ikke var smerter i nakken eller commotiosymptomer. Selskabet påpegede, at hoved- og nakkegener først blev nævnt flere måneder efter ulykken, og kognitive gener først over et år senere. Endvidere anførte selskabet, at en MR-scanning af hjernen viste normale forhold uden traumefølger, og at klagerens gener kunne skyldes stress eller en fundet struma. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde ligeledes vurderet, at der ikke var årsagssammenhæng mellem ulykken og klagerens hoved- og nakkegener, og havde fastsat den samlede méngrad til 5%, hvilket var under forsikringens dækningsgrænse på 25%.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse og giver derfor ikke klageren medhold.
Nævnet har lagt vægt på følgende begrundelser:
Som følge af en principmeddelelse fra Ankestyrelsen (PM 33-22) kan en række ulykkessager om PTSD genoptages. Det gælder, hvis en sag er blevet afvist, fordi der ikke er tidsmæssig sammenhæng mellem den traumatiske hændelse og udviklingen af PTSD.



Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Danske Forsikring vedrørende dækning af hoved- og nakkegener efter en motorcykelulykke.
Klageren forulykkede den 6. maj 2013 på sin motorcykel i udlandet, hvor han kørte ca. 60 km/t, skred ud og ramte et autoværn. Ulykken var voldsom, og motorcyklens stel brækkede, og klagerens hjelm fik dybe ridser. Umiddelbart efter ulykken oplevede klageren hukommelsestab og forvirring, herunder manglende tidsfornemmelse og problemer med at huske telefonnumre eller bruge mobiltelefonfunktioner. Han havde synlige fysiske skader på højre skulder, ribben, knæ og fod.
Årsberetningen for 2025 fremhæver en markant effektivisering af sagsgangen og centrale afgørelser om statsborgerskab og arbejdsskader.
En tidligere pædagog har tabt en sag mod Ankestyrelsen, da retten ikke fandt bevis for årsagssammenhæng mellem et overfald og varige psykiske gener.
Efter hjemkomsten til Danmark den 11. maj 2013 blev klageren henvist til røntgenundersøgelse. I de efterfølgende måneder og år udviklede klageren tiltagende hovedpine, træthed, hukommelses- og koncentrationsbesvær samt personlighedsændringer. Dette førte til yderligere udredninger hos psykologer, neuropsykologer og neurologer.
Klageren påstod, at Danske Forsikring skulle anerkende hans hoved- og nakkegener som en forsikringsdækket skade, der havde medført et varigt mén på minimum 25%. Subsidiært ønskede han, at sagen skulle genbehandles af selskaberne med henblik på en ny vurdering af erstatningen.
Klageren argumenterede for, at den voldsomme ulykke var egnet til at forårsage generne, og at der ikke forelå konkurrerende skadesårsager eller forudbestående lidelser. Han fremhævede, at der var straks- og bro-symptomer, men at disse ikke blev korrekt journalført i den akutte fase på grund af det kaotiske forløb og fokus på de mere synlige fysiske skader. Klagerens amnesi og konfusion umiddelbart efter ulykken blev fremført som tegn på bevidsthedstab eller commotio. Senere speciallægeerklæringer og neuropsykologiske undersøgelser understøttede følger efter commotio cerebri og cervicocranielt syndrom.
Danske Forsikring fastholdt sin afgørelse om afslag på yderligere dækning for hoved- og nakkegener. Selskabet havde allerede udbetalt erstatning svarende til 8% varigt mén for skulderskaden, hvilket var højere end Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings (AES) vurdering på 5% for skulderen.
Selskabet argumenterede for, at der manglede dokumentation for skader mod nakke og hoved i de umiddelbare journaler fra udlandet og efterfølgende undersøgelser i Danmark. De påpegede, at klagerens hjelm var ridset, men ikke flækket, hvilket indikerede, at den havde beskyttet hovedet. Desuden mente selskabet, at skader på tøj og motorcykel primært i skulderhøjde vidnede om, at klageren primært var ramt på skulderen og siden ved styrtet. Selskabet henviste til, at akutte symptomer fra nakke og hoved ville have været beskrevet umiddelbart efter ulykken, og at de nu fremhævede symptomer måtte skyldes en anden årsag. De støttede sig desuden til AES's vurdering, som ikke fandt årsagssammenhæng mellem ulykken og klagerens hoved- og nakkegener.

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Tryg Forsikring A/S vedrørende fastsættelse af méngrad efter en s...
Læs mere
Klageren var den *3. april 2011* involveret i en alvorlig soloulykke, hvor hun pådrog sig livstruende fysiske skader, he...
Læs mereHøring af bekendtgørelser om årsløn og voldsskadeforsikring inden for arbejdsskadesikring