Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Codan Forsikring A/S vedrørende dækning under en ulykkesforsikring for en ankelskade, der opstod i forbindelse med en besvimelse.
Forsikringstageren, født i 1990'erne, anmeldte den 12. april 2021 en skade, der indtraf den 30. august 2017. Hun besvimede på sit badeværelse og brækkede sin højre ankel som følge af faldet. Forsikringen har været i kraft siden 15. august 2014.
Klageren anfører, at skaden skete som et ulykkestilfælde, da besvimelsen var pludselig og uforudset. Hun mener ikke, at besvimelsen kan anses for en sygdomsfølge, da hun ikke oplevede symptomer umiddelbart inden faldet. Hun påpeger, at hun ikke anmelder selve besvimelsen som en ulykke, men den efterfølgende ankelskade og infektion. Klageren ønsker, at hændelsen anerkendes som et dækningsberettiget ulykkestilfælde under hendes ulykkesforsikring. Hun kritiserer desuden selskabets lange sagsbehandlingstid og validiteten af de lægelige undersøgelser, især en vippelejetest fra 2015, som grundlag for afvisningen.
Codan Forsikring har afvist dækning med henvisning til, at besvimelsen ikke kan anses for at være opstået pludseligt, men skyldes sygdom. Selskabet fremhæver, at klageren tidligere har haft flere besvimelsestilfælde, og at der foreligger tidsnære lægelige oplysninger, der indikerer, at hun oplevede tegn på en forestående besvimelse. Ifølge selskabets forsikringsbetingelser dækkes invaliditet ikke, når ulykkestilfældet skyldes sygdom. Et ulykkestilfælde defineres som "en pludselig hændelse, der forårsager personskade".
Selskabet baserer sin afvisning på følgende lægelige oplysninger:
| Dato/Kilde | Fund - Klageren besvimer på et badeværelse og brækker sin ankel. Hun opereres og får en stafylokokinfektion. Klageren mener, det er en ulykke, da det ikke er forventeligt at brække en ankel ved tandbørstning, og at besvimelsen var pludselig. Codan afviser dækning, da de mener, det ikke er en ulykke, men skyldes sygdom, og at klageren tidligere har besvimet og burde have forudset det.
Klageren er uforstående over for Codans vurdering af, at hændelsen ikke var pludselig. Hun argumenterer for, at en besvimelse, der sker så hurtigt, at man ikke når at lægge sig ned, er pludselig. Hun havde ingen symptomer, inden hun rejste sig fra sengen eller på badeværelset, og havde hun haft det, ville hun have lagt sig ned. Hun påpeger, at hun fortsat er under udredning for sine besvimelser, og at en tidligere vippelejetest, som Codan henviser til, ikke er gyldig dokumentation, da den fremprovokerer besvimelse hos alle. Klageren understreger, at det er ankelskaden og den efterfølgende infektion, hun anmelder som en ulykke, ikke selve besvimelsen.
Codan fastholder, at skaden ikke er opstået på baggrund af en pludselig hændelse, men skyldes sygdom. De henviser til, at klageren oplevede velkendte symptomer på besvimelse, inden hun rejste sig for at gå på toilettet, hvor hun besvimede og faldt. Selskabet lægger vægt på, at en vippelejetest fra 2015 bekræftede lipotymitendens (bevidsthedspåvirkning) på grund af øget aktivitet i det parasympatiske nervesystem. En senere vippelejetest efter faldet var forenelig med tendens til reflekssynkope (vasovagalt anfald). Codan vurderer derfor, at faldet skyldes denne tilstand og ikke en pludselig opstået hændelse. De henviser til, at forsikringstageren har haft tendens til besvimelser i klynger siden 2014 og var under udredning for dette. Ifølge forsikringsbetingelserne udbetales invaliditetserstatning ikke, når ulykkestilfældet skyldes sygdom.
Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere selskabets afvisning af forsikringsdækning. Afgørelsen er baseret på, at årsagen til klagerens besvimelse den 30. august 2017 var sygdom, hvilket er undtaget fra forsikringsdækningen i henhold til forsikringsbetingelserne. Specifikt fremgår det af invaliditetsforsikringsbetingelsernes punkt 6, at forsikringen ikke dækker "Invaliditet når ulykkestilfældet skyldes sygdom".
Nævnet har lagt vægt på følgende lægelige journaloplysninger:
Klagerens argumenter, herunder at hun ikke var endeligt udredt, ændrer ikke på nævnets vurdering, da de foreliggende oplysninger tydeligt indikerer, at besvimelsen skyldtes en underliggende sygdomstilstand.
D. 11. oktober 2023 blev Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) frifundet i en principiel sag om, hvorvidt følgerne efter en besvimelse skulle anerkendes som en arbejdsskade.



Sagen omhandler en forsikringstagers klage over Alka Forsikrings afvisning af dækning under en kollektiv fritidsulykkesforsikring efter et fald forårsaget af et blackout.
Klageren anmeldte den 24. maj 2024, at han den 9. maj 2024 var faldet på sin bopæl. Han forklarede, at han var gået ud for at lufte hunden, fik et blackout, faldt og brækkede lårbenshalsen. Lægejournaler fra indlæggelsen den 9. maj 2024 og efterfølgende opfølgning dokumenterer, at klageren havde haft influenzalignende symptomer, herunder feber, hovedpine og utilpashed, i dagene op til faldet. En journal fra akutafdelingen nævner, at klageren oplevede hovedpine, feber og kulderystelser den 7. maj og tiltagende dårligdom den 8. maj, hvorefter han forsøgte at få frisk luft og besvimede.
Lægevagten i Region A får kritik for ikke at visitere en patient med akut ankeltraume til en fysisk undersøgelse efter indledende videokonsultation.
Styrelsen for Patientklager frikender rehabiliteringsplads for kritik i sag om smertelindring af døende patient.
Klagerens påstande og argumenter: Klageren ønsker anerkendelse af ulykkestilfældet. Klagerens repræsentant har anført, at lægejournalerne på intet tidspunkt angiver, at faldet skyldes sygdom, og at der ikke er dokumenteret en årsagssammenhæng mellem sygdom og faldet. Det erkendes, at klageren var febril, havde hovedpine og var lyssky, men det afvises, at dette var årsagen til faldet. Efterfølgende undersøgelser (røntgen/scanning af lunger, hjerne, hjerte) har ikke vist en forklaring på blackouet, hvilket ifølge klageren indikerer, at der blot var tale om et sammenfald.
Alka Forsikrings påstande og argumenter: Alka Forsikring afviser dækning med henvisning til, at faldet ikke kan sidestilles med en ulykke, men er en følge af sygdom. Selskabet henviser til forsikringsbetingelsernes afsnit 6.1.2, som udelukker dækning for ulykkestilfælde udløst af sygdom. Desuden henvises til forsikringsbetingelsernes afsnit 5.1.2, der dækker ulykkestilfælde forårsaget af besvimelse eller ildebefindende, medmindre hovedårsagen er sygdom eller sygdomsanlæg. Selskabet fastholder, at den lægelige dokumentation viser, at årsagen til klagerens besvimelse/blackout var sygdom.
Sagen blev tidligere indbragt for Fællesnævnet, som den 4. september 2024 gav Alka Forsikring medhold i afgørelsen.

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Himmerland Forsikring vedrørende dækning under en ulykkesfors...
Læs mere
Denne sag omhandler en klage fra en forsikringstager mod GF Forsikring A/S vedrørende afvisning af dækning under en ulyk...
Læs mereBekendtgørelse om kørekort: Sammenskrivning og præciseringer for 2026