Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Forsikrings-Aktieselskabet Alka (herefter Alka Forsikring) vedrørende dækning under en ulykkesforsikring for et trafikuheld, der fandt sted den 11. december 2015.
Forsikringstageren blev påkørt af en bil som fodgænger og pådrog sig personskade. På ulykkestidspunktet havde forsikringstageren en alkoholpromille på 1,73. Alka Forsikring afviste dækning med henvisning til forsikringsbetingelsernes punkt 6.7.1, som udelukker dækning for ulykkestilfælde fremkaldt af forsikrede ved selvforskyldt påvirkning af alkohol eller andre rusmidler.
Politirapporten og vidneafhøringer beskriver, at den påkørende bil accelererede voldsomt (anslået 0-50 km/t på 16-18 meter), overhalede en bus og en taxa, og overskred en fuldt optrukken spærrelinje. Føreren af bilen havde bemærket forsikringstageren i fodgængerfeltet og hans berusede tilstand, men valgte at køre forbi. Flere vidner beskrev forsikringstagerens adfærd som påvirket, viftende med armene, forsøgende at standse trafikken og 'hoppende' eller 'springende' ud foran bilen. Der var modstridende forklaringer om, hvorvidt forsikringstageren 'hoppede' ud foran bilen, eller om 'hoppet' var et mislykket forsøg på at undvige.
Klagerens påstand og argumenter: Klageren påstod, at ulykken er dækket af ulykkesforsikringen. Det blev anført, at forsikringstagerens beruselse ikke var hovedårsagen til ulykken. I stedet blev det fremhævet, at bilistens manglende agtpågivenhed – herunder voldsom acceleration, overskridelse af spærrelinjer og påkørsel i et fodgængerfelt – var den primære årsag til uheldet.
Alka Forsikrings påstand og argumenter: Alka Forsikring fastholdt sin afvisning af dækning. Selskabet argumenterede for, at forsikringstagerens selvforskyldte beruselse og deraf følgende irrationelle adfærd, herunder at springe ud foran bilen, var hovedårsagen til ulykken. Selskabet henviste til, at politiet havde standset efterforskningen mod bilisten, da der ikke var rimelig formodning om et strafbart forhold, hvilket understøttede selskabets opfattelse af, at bilisten ikke var hovedansvarlig.
Sagen er dokumenteret med Alka Forsikrings afslag, politirapporten, vidneafhøringer, retskemisk erklæring vedrørende alkoholpromille, bilinspektørerklæring og korrespondance mellem parterne. Af den retskemiske erklæring fremgår følgende:
| Stofnavn |
|---|
| Materiale |
|---|
| Resultat |
|---|
| Akkr. |
|---|
| Ethanol | blod | 1,83 promille | (a) |
| Ethanol, mindsteværdi | blod | 1,73 promille | (a) |
Politiet havde besluttet at standse efterforskningen i sagen, da der ikke var rimelig formodning om, at der var begået noget strafbart forhold af bilisten. Dette var baseret på parternes og vidnernes forklaringer samt bilinspektørens erklæring.
Nævnet bemærker indledningsvist, at bevisbyrden for, at ulykkestilfældet skyldes selvforskyldt beruselse, påhviler selskabet. Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder politirapporten, finder nævnet, at selskabet har ført bevis for, at ulykken skyldtes klagerens selvforskyldte beruselse, og at klagerens alkoholpåvirkning var hovedårsagen til ulykken. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.
Nævnet har lagt vægt på følgende forhold:
De af klageren anførte forhold – herunder at føreren af bilen accelererede op og overskred den fuldt optrukne spærrelinje i forbindelse med påkørslen – kan ikke føre til et andet resultat. Dette skyldes, at bilistens handlinger ikke blev anset for at være et strafbart forhold, og klagerens beruselse og adfærd blev fundet at være den primære årsag til ulykken.
Afgørelse: Klageren får ikke medhold.

Procesbevillingsnævnet har meddelt tilladelse til anke af en dom om arbejdstagers regresansvar efter en kaskoskade forvoldt ved grov uagtsomhed.


Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Forsikrings-Aktieselskabet Alka vedrørende dækning under en ulykkesforsikring for varige helbredsmæssige gener efter en ulykke den 20. marts 2016.
Klageren blev fundet ukontaktbar i en baggård den 20. marts 2016 om eftermiddagen. Et vidne havde tidligere samme morgen (kl. 06.00) set klageren vakle rundt i baggården og antog, at det var en brandert. Klageren pådrog sig alvorlige hovedskader, herunder epiduralt og subduralt hæmatom, som krævede akut operation. En promille på 0,7 blev målt ved indlæggelsen. Politiet standsede efterforskningen, da der ikke var rimelig formodning om et strafbart forhold, og læger vurderede, at skaderne kunne være opstået som følge af et fald i beruset tilstand. Klageren husker intet fra aftenen/natten/morgenen for ulykken.
D. 11. oktober 2023 blev Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) frifundet i en principiel sag om, hvorvidt følgerne efter en besvimelse skulle anerkendes som en arbejdsskade.
En 23-årig mand er ved Retten i Viborg blevet idømt fem års fængsel for at have forårsaget en 16-årig passagers død under narkopåvirket kørsel med ekstrem fart.
Klagerens påstand og argumenter: Klageren kræver erstatning for de påførte helbredsmæssige gener. Klagerens advokat anførte, at Alka Forsikring havde afvist dækning med henvisning til, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for en pludselig hændelse i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 5.1.3., samt regler om selvforskyldt beruselse. Klageren argumenterede for, at et fald utvivlsomt må betragtes som en pludselig hændelse, der er dækningsberettiget. Der blev henvist til en Højesteretsdom af 5. september 2017, der fortolkede en bred ulykkesdefinition, hvor ordet 'hændelse' ikke kræver udefrakommende påvirkning eller usædvanlighed. Klageren mente, at Alka Forsikring ikke havde løftet bevisbyrden for, at selvforskyldt beruselse var hovedårsagen til ulykken. Det blev fremhævet, at promillen på 0,7 ved indlæggelsen ikke var tilstrækkeligt grundlag for at konkludere en promille på 1,20 eller mere ved ulykkestidspunktet. Klageren henviste til Forsikringsaftaleloven § 20, 2. pkt., 1. led, hvorefter erstatning kun bortfalder, hvis beruselsen kan anses som hovedårsagen til ulykken.
Alka Forsikrings påstand og argumenter: Alka Forsikring fastholdt sit afslag på dækning. Selskabet argumenterede for, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var sket et dækningsberettiget ulykkestilfælde. Alka mente, at skaderne var fremkaldt ved selvforskyldt påvirkning af alkohol, og at den målte promille på 0,7 skulle tilbagerregnes 9-12 timer, hvilket med overvejende sandsynlighed ville resultere i en promille på omkring 2,0 ved ulykkestidspunktet. Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes afsnit 5.1.1. og 6.7.1. nr. 3, som undtager dækning for ulykkestilfælde fremkaldt af selvforskyldt påvirkning af alkohol. Alka henviste desuden til tidligere kendelser fra Ankenævnet for Forsikring (81.101, 85.750, 91.460, 84.744) for at understøtte deres synspunkt om bevisbyrden og selvforskyldt beruselse. Selskabet anførte også, at et blackout som følge af beruselse ikke kan betragtes som et ulykkestilfælde i forsikringsmæssig forstand.

Sagen drejer sig om en forsikringstager, der klager over Tryg Forsikring A/S' afvisning af at yde dækning for skader påd...
Læs mere
Sagen drejer sig om et krav om udbetaling af en dødsfaldssum fra en kollektiv ulykkesforsikring. Forsikringstageren afgi...
Læs mereBekendtgørelse om forsøg med selvkørende motorkøretøjer