Sag om afvisning af dækning for vandskade på trægulv

Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over Popermo Forsikring g/s' afvisning af at dække en vandskade på et trægulv. Forsikringstageren havde en bygningsforsikring hos selskabet, der også dækkede skjulte rør.

Sagens omstændigheder

Forsikringstageren konstaterede i julen 2010 en vandskade på trægulvet i stuen og anmeldte skaden til Popermo Forsikring den 19. januar 2011. Selskabet afviste dækning uden at sende en taksator ud, idet de baserede deres afgørelse på oplysninger fra en VVS-mand, der ikke havde foretaget målinger i skadeområdet. Forsikringstageren var uenig i afgørelsen og havde en taksator fra sin ejerskifteforsikring til at vurdere skaden.

Parternes argumenter

• Forsikringstagerens påstand: Forsikringstageren mente, at bygningskaskoforsikringen, der inkluderede dækning for skjulte rør, burde dække skaden og de dermed forbundne omkostninger. Hun anførte, at det var svært for hende som beboer at påvise skaden under gulvet, og at der burde foretages yderligere undersøgelser af fagfolk i samråd med en taksator, der besigtigede skaden.
• Selskabets påstand: Popermo Forsikring afviste at betale erstatning, da de mente, at forsikringstageren ikke havde påvist, at skaden stammede fra de skjulte rørinstallationer eller var opstået pludseligt, jf. forsikringsbetingelsernes klausul 04 og § 10. Selskabet anførte, at VVS-mandens undersøgelse med minikamera ikke havde fundet nogen lækage på skjulte rør, men derimod fugt mellem gulv og beton ved en tilbygning, hvilket VVS-manden mente skyldtes vand, der var trængt igennem en sætning. Selskabet havde dog betalt VVS-udgifter til sporing og udgifter til en tømrer for at fjerne fodlister.

Yderligere oplysninger

Det fremgik, at der sideløbende verserede en sag under en ejerskifteforsikring i Tryg, hvor Trygs taksator mente, at skaden stammede fra de skjulte rørinstallationer. Popermo anførte, at de ville genoptage sagen, hvis forsikringstageren fremlagde yderligere dokumentation for en dækningsberettigende skade.

Nævnet fandt, at forsikringstageren ikke havde godtgjort, at der var tale om en dækningsberettigende skade. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse om ikke at dække skaden. Klageren fik derfor ikke medhold. Nævnet bemærkede, at selskabet var indstillet på at genoptage sagen, hvis klageren fremskaffede yderligere dokumentation for årsagen til fugten.