Tvist om dækning af facaderevner og murkrone på nyere ejendom under ejerskifteforsikring

Parternes argumenter

Klageren anførte, understøttet af egne ingeniørrapporter og udtalelser fra tre håndværksfirmaer, at der var tale om fundamentale konstruktionsfejl og byggesjusk. Blandt andet var fiberarmeringen i pudset placeret for dybt, og facaderne var ikke blevet forvandet før pudsning, hvilket resulterede i manglende vedhæftning. Desuden påstod klageren, at murkronen var i strid med Bygningsreglementet og BygErfa-anvisninger fra 2009, hvilket medførte vandindtrængning og råd i vinduespartier.

Selskabet afviste dækning med henvisning til, at forholdene allerede var beskrevet i tilstandsrapporten fra 15. februar 2017, hvor der var anført K1-bemærkninger om revnedannelser og løst puds. Selskabet argumenterede for, at:

"Det er almindelig kendt, at der ved pudsede facader består en latent vedligeholdelsesbyrde, og at dette er særligt, når der er tale om et hus uden tagudhæng."

Selskabet mente desuden, at murkronen var udført i overensstemmelse med de krav, der var gældende ved byggetilladelsens udstedelse i 2007 (BR-S 98), og at de konstaterede revner skyldtes naturlige bevægelser mellem beton og tegl pga. forskellige varmeudvidelseskoefficienter.

Tekniske undersøgelser

Der forelå modstridende ingeniørvurderinger. Klagers ingeniør vurderede i 2020, at pudsarbejdet var et konstruktionssvigt, mens selskabets ingeniør i 2021 konkluderede, at svindrevnerne var beskedne, og at murkroneafdækningen ikke havde medført aktuelle skader på facaden. Selskabets taksator bemærkede i 2020, at fugtmålinger viste tørre facader på de fleste områder, og at pudset svarede til gængse kvaliteter.

Ankenævnet for Forsikring gav ikke klageren medhold i kravet om yderligere dækning for facader og murkrone.

Nævnet lagde i sin begrundelse vægt på, at tilstandsrapporten fra 2017 indeholdt specifikke oplysninger om revnedannelser samt løst og afskallet puds på de relevante facader og trappetårnet. Nævnet vurderede, at disse forhold ikke var "klart forkert beskrevet", og at klageren derfor måtte påregne udbedringsomkostninger som led i almindelig vedligeholdelse.

Vedrørende murkronen fandt nævnet det ikke bevist, at der forelå en dækningsberettigende skade i forsikringens forstand. Det forhold, at murkronen ikke var udført efter nyere BygErfa-anvisninger, udgjorde ikke i sig selv en skade. Nævnet understregede desuden, at pudsede facader på bygninger uden udhæng og med udsat beliggenhed nær havet kræver særlig intensiv vedligeholdelse, og at de beskrevne reparationsbehov ikke oversteg, hvad man kunne forvente for en sådan konstruktion. Endelig fandt nævnet det ikke godtgjort, at generelle svigt ved murkrone eller puds havde ført til den påståede indvendige vandindtrængning.

Parternes argumenter

• Klageren argumenterede via sin advokat for, at revnerne i gesimserne skyldtes en konstruktionsfejl i strid med sædvanlige byggeforskrifter, og at den mangelfulde zinkinddækning medførte opfugtning af facademuren. Han mente også, at revnerne i flisebelægningen skyldtes en konstruktionsfejl, og at pudsafskalningerne nedsatte ejendommens værdi.
• Selskabet afviste dækning med henvisning til, at revnerne i gesimserne var almindelig vedligeholdelse, at zinkinddækningen ikke var i strid med bygningsreglementet, at revnerne i flisebelægningen ikke var til stede ved overtagelsen, og at pudsafskalningerne heller ikke var til stede ved overtagelsen. Selskabet henviste til Forsikringsaftaleloven § 22 om forsikringstagers bevisbyrde.