Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Relaterede love
Sagen omhandler en mandlig forsikringstager, født i 1970'erne, der var ansat som leder i en større virksomhed med en bruttoindtægt på ca. 80.000 kr. månedligt. Den 10. april 2022 blev han ramt i hovedet af en tung elektrisk port under sit arbejde, hvilket medførte symptomer på hjernerystelse (commotio cerebri) og nakkevrid. Klageren var kortvarigt bevidstløs eller konfus umiddelbart efter uheldet og blev tilset på skadestuen.
Efter ulykken forsøgte klageren at fastholde sit arbejde, men blev fuldtidssygemeldt i juni 2022. Herefter fulgte en gradvis genoptagelse af arbejdet. Konflikten i sagen bunder i uenighed om klagerens faktiske arbejdsevne i perioden fra august 2022 til marts 2023, hvor han formelt var registreret med et stigende antal arbejdstimer.
| Periode | Arbejdsstatus | Registrerede timer |
|---|---|---|
| April - juni 2022 | Forsøg på fuldtid | 37+ timer |
| Juni - august 2022 | Fuldtidssygemeldt | 0 timer |
| August - oktober 2022 | Deltidssygemeldt | 15-18 timer |
| November 2022 - januar 2023 | Delvis genoptagelse | 25-30 timer |
| Januar 2023 | Forsøg på fuld tid | 37 timer |
| Marts 2023 | Sygemeldt igen | N/A |
Klagerens advokat gjorde gældende, at den registrerede arbejdstid ikke var udtryk for reel effektivitet. Klageren oplyste, at han ofte blot var "logget ind" uden at udføre arbejde, og at han i perioden med 25-30 timer kun var effektiv i 10-15 timer. PFA Pension afviste kravet med henvisning til, at klageren objektivt set havde varetaget arbejde over halv tid i en længere periode, og at han var blevet raskmeldt i det kommunale system i december 2022.
Klageren fremhævede, at han led af svære senfølger i form af daglig hovedpine, nakkesmerter, tinnitus, lydfølsomhed samt hukommelses- og koncentrationsbesvær. Han anførte, at hans store ønske om at bevare sin karriere fik ham til at presse sig selv ud over det helbredsmæssigt forsvarlige, hvilket førte til en fratrædelsesaftale i april 2023, da han ikke kunne opfylde kravene til stillingen.
PFA Pension lagde vægt på, at der manglede objektive neurologiske fund. Selskabet bemærkede, at klageren havde genoptaget et betydeligt fysisk funktionsniveau med løb (3 km), styrketræning og daglige gåture. Selskabet vurderede, at klagerens generelle erhvervsevne i forhold til ethvert passende erhverv ikke var nedsat med mindst 50 % ved lønophøret den 1. oktober 2023.
I august 2024 blev klageren tilkendt fleksjob af kommunen med en vurderet arbejdsevne på 15 timer ugentligt. Klageren mente, at dette endeligt dokumenterede et erhvervsevnetab på over 50 %, mens PFA fastholdt, at de forsikringsretlige kriterier er strengere end de socialretlige.
Ankenævnet for Forsikring gav ikke klageren medhold. Nævnet fandt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at hans generelle helbredsmæssige erhvervsevne var nedsat med mindst 50 % pr. 1. oktober 2023.
Nævnet lagde i sin begrundelse vægt på, at klageren i en længere periode forud for lønophøret havde arbejdet over halv tid og var blevet raskmeldt i kommunalt regi i december 2022. Der var ikke beskrevet en efterfølgende helbredsmæssig forværring, som kunne forklare, hvorfor klageren i virksomhedspraktikken og fleksjobbet kun kunne præstere 15 timer ugentligt.
Vedrørende de lægelige fund bemærkede nævnet, at de beskrevne gener og skånehensyn (såsom behov for pauser, fleksibilitet og ergonomi) ikke i sig selv var uforenelige med at kunne arbejde på halv tid. Endelig fastslog nævnet, at tilkendelse af fleksjob ikke automatisk skaber en formodning for dækningsberettiget erhvervsevnetab i forsikringsretlig forstand. Nævnet henviste til Højesterets praksis (U 2007.846H), hvorefter fleksjob bevilliges ud fra bredere kriterier end det rent medicinske erhvervsevnebegreb, der anvendes i private forsikringsaftaler.
Højesteret har afsagt dom i en sag om beregning af erhvervsevnetab for en person i fleksjob, hvilket har betydning for fremtidig praksis.

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og PFA Pension vedrørende udbetaling for nedsat erhvervsevne som følge af en trafikulykke. Klageren, der har en pensionsordning med forsikring ved tab af erhvervsevne, mener at opfylde betingelserne for udbetaling, mens PFA Pension har afvist kravet.
Klageren var involveret i en cykelulykke den 27. august 2015, hvor han kolliderede med en bil og pådrog sig en traumatisk hjerneblødning (stort subduralt hæmatom), der krævede operation og længerevarende genoptræning. Efter ulykken oplevede klageren betydelige gener som nakkegener, hovedpine, hukommelses- og koncentrationsbesvær, ordfindingsproblemer, lys- og støjfølsomhed, nedsat overblik og træthed.
Klageren forsøgte at genoptage arbejdet delvist i januar 2016 og gradvist øge timeantallet, men blev afskediget i november 2016 grundet længerevarende sygefravær og helbredsmæssige gener. Herefter var klageren sygemeldt og i arbejdsafklaring via kommunen. En arbejdsprøvning fra maj til august 2017 viste, at klageren kun kunne arbejde ca. 12 timer ugentligt med en arbejdsintensitet på 60% og under iagttagelse af omfattende skånehensyn, herunder nedsat tid, ugentlig fridag, arbejdstid om formiddagen, pauser ved behov, strukturerede opgaver, rolige rammer og ingen tidspres. Rehabiliteringsteamet indstillede klageren til fleksjob, hvilket blev bevilget af kommunen den 12. marts 2018.
Den 17. januar 2025 afsagde Højesteret dom i en sag om en fleksjobber, der som følge af en arbejdsskade havde et indtægtstab på lidt under 10 %.
Nogle tilskadekomne, der er visiteret til fleksjob og har fået afslag på erstatning for tabt erhvervsevne, kan alligevel få erstatning for tab af erhvervsevne efter to domme fra Højesteret. Erstatningen forudsætter, at du opfylder kriterierne nedenfor, og at du søger om genoptagelse.
Klagerens påstande: Klageren fastholder, at hans erhvervsevne er nedsat med minimum 50% som følge af hjerneblødningen. Han anfører, at de betydelige kognitive gener påvirker hans arbejdsevne markant, og at han reelt ikke kan arbejde mere end ca. 12 timer ugentligt med en intensitet på 60%. Klageren kritiserer PFA Pension for at tillægge for stor vægt til hans indledende optimisme om at genoptage arbejdet og for ikke at have inddraget samtlige relevante lægeerklæringer og resultatet af arbejdsprøvningen i deres vurdering. Han fremhæver, at fleksjob-bevillingen understøtter hans påstand om væsentligt nedsat arbejdsevne.
PFA Pensions påstande: PFA Pension har afvist at yde dækning for nedsat erhvervsevne efter den 1. marts 2017. Selskabet anerkendte midlertidigt erhvervsevnetab og udbetalte ydelser til klagerens arbejdsgiver fra 1. februar 2016 til 1. marts 2016. PFA Pension fastholder, at klageren ikke har godtgjort, at hans generelle erhvervsevne er nedsat med 50% efter den 1. marts 2017, som krævet i pensionsvilkårene. Selskabet henviser til, at klageren i perioder har arbejdet over halv tid, at neuropsykologiske undersøgelser kun fandt diskrete kognitive vanskeligheder, og at der ikke er dokumentation for en forværring af tilstanden. PFA Pension mener, at klageren med passende skånehensyn vil kunne arbejde mere end halv tid, og at fleksjob-kriterierne adskiller sig fra forsikringsretlige erhvervsevnetabskriterier.
Sagen bygger på en række lægelige og kommunale dokumenter, herunder speciallægeerklæringer fra ortopædkirurgi (8. december 2016), neuro- og personlighedspsykologi (15. marts 2017), og neurokirurgi (19. marts 2017), samt lægeattester (24. januar 2018). Desuden er der inddraget kommunale journalnotater, resultater fra arbejdsprøvning og Rehabiliteringsteamets indstilling, der førte til bevilling af fleksjob.

Sagen omhandler en forsikringstagers krav om fortsat udbetaling af invalidepension og præmiefritagelse fra PFA Pension, ...
Læs mere
Sagen omhandler en forsikringstagers krav om fortsat udbetaling af ydelser under sin erhvervsevnetabsforsikring hos PFA ...
Læs mereLovforslag om ændring af skattefri seniorpræmie, ældrecheck og tekniske justeringer i ydelseslovgivningen