Tvisten om definitionen af lønmodtagerstatus

Kernen i tvisten er forsikringsbetingelsernes punkt 3, som definerer en ansat/arbejdstager:

"Ansat/Arbejdstager: En Forsikret, som er ansat mod betaling hos en enkeltperson eller i en organisation eller et selskab, er at anse som ansat/-arbejdstager, medmindre Forsikrede er Selvstændig Erhvervsdrivende eller medmindre Forsikrede gennem sin ejerandel, aktionæraftale eller lignende har mulighed for at udøve bestemmende indflydelse over beslutninger i den organisation eller det selskab, hvori han er ansat."

Selskabet argumenterede for, at klageren som ægtefælle til ejeren automatisk har mulighed for bestemmende indflydelse, svarende til a-kassens regler for selvstændige. Desuden viste CVR-registeret, at klageren selv havde været registreret som 100 % ejer af selskabet siden november 2015, hvilket klageren dog bestred med henvisning til, at registreringen i Erhvervsstyrelsen skyldtes tekniske fejl eller misforståelser i forbindelse med en senere overtagelse af virksomheden i november 2017.

Parternes argumenter

Klageren gjorde gældende, at han ikke var blevet gjort tilstrækkeligt opmærksom på de specifikke undtagelser for selvstændige ved tegningen af forsikringen. Han påpegede, at aftalegrundlaget og policen var meget spinkle.

Selskabet fastholdt afvisningen og anførte, at klageren ved indtegningen på hjemmesiden havde bekræftet at opfylde kravene i aftalegrundlaget, og at en uddybende FAQ på hjemmesiden eksplicit beskrev, at selvstændige (herunder personer med bestemmende indflydelse) ikke var omfattet. Da selskabet vurderede, at forsikringen var tegnet på forkerte vilkår, valgte de at annullere aftalen og tilbagebetale den indbetalte præmie.

Ankenævnet for Forsikring traf afgørelse om, at klageren ikke fik medhold i sit krav om dækning.

Nævnets vurdering af bestemmende indflydelse

Nævnet lagde efter en gennemgang af sagens oplysninger, herunder udskrifter fra CVR-registeret, til grund, at klageren havde haft mulighed for at udøve bestemmende indflydelse over beslutningerne i det selskab, hvor han var ansat. Nævnet lagde vægt på følgende:

• Selskabets historik, hvor klageren var stifter og oprindelig direktør.
• Registreringen af klageren som 100 % legal ejer fra november 2015.
• Det tætte personmæssige overlap mellem klageren og hans ægtefælle i selskabets ledelse.

Konklusion vedrørende rådgivning og informationspligt

Nævnet kom med en bemærkning til selskabets informationsniveau ved tegningen. Selvom selskabets forsikringsagent med fordel kunne have oplyst tydeligere om definitionen af lønmodtager/ansat direkte i selve tegneflowet på internettet, fandt nævnet ikke, at dette kunne føre til et andet resultat. Nævnet vurderede, at klageren ikke var blevet lovet en bedre dækning end den, der fremgik af de gældende forsikringsbetingelser, som blev fremsendt efter tegningen. Da klageren faldt uden for definitionen af en dækningsberettiget ansat, var selskabets afvisning og efterfølgende præmierefusion berettiget.

Årsberetningen for 2025 fremhæver en markant effektivisering af sagsgangen og centrale afgørelser om statsborgerskab og arbejdsskader.

Den 2. oktober 2018 meddelte selskabet afslag på dækning med henvisning til punkt 7.1 i forsikringsvilkårene. Dette punkt angiver, at forsikringen ikke dækker, hvis forsikringstageren er ansat i en virksomhed, hvor forsikringstageren eller dennes nærmeste familie har bestemmende indflydelse.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren fastholder, at han blev vildledt af selskabet og ville have valgt en anden lønsikring, hvis han var blevet korrekt informeret om, at selvstændig bibeskæftigelse kunne udelukke dækning. Han anfører, at hans selvstændige virksomhed kun er en bibeskæftigelse med et begrænset omfang på cirka 2 timer om ugen, primært i weekender og aftentimer. Han har indsendt et oplysningsskema til sin a-kasse, som har godkendt ham som dagpengeberettiget.

Detaljer om klagerens selvstændige virksomhed fra oplysningsskemaet til a-kassen (31/8 2018):

Selskabets påstande og argumenter

Selskabet gør gældende, at der ikke er grundlag for erstatning fra lønsikringen og fastholder afslaget. De henviser til vilkårenes punkt 7.1, som udelukker dækning, hvis forsikringstageren er selvstændig erhvervsdrivende, uanset omfanget. Selskabet bemærker, at klageren er medejer af virksomheden og har modtaget lønudbetaling herfra i ledighedsperioden. Selskabet afviser ikke, at drøftelser om selvstændig virksomhed kan have fundet sted, men anfører, at sådanne drøftelser formentlig er sket med klagerens a-kasse, da reglerne for dagpengeberettigelse er anderledes. Selskabet oplyser endelig, at tegning af lønsikring med selvstændig virksomhed er muligt, men at dækning kræver, at den selvstændige virksomhed er ophørt eller ophører i forbindelse med ledighed.

Forsikringsbetingelserne indeholder desuden krav om, at forsikringstageren skal være fastansat som lønmodtager de seneste 12 måneder med mindst 16 timer om ugen (punkt 1. Acceptregler). Punkt 3.1 definerer "beskæftiget som lønmodtager" som en person med en ansættelsesaftale som hovedbeskæftigelse. Punkt 3.5 om "Rådighed for det danske arbejdsmarked" henviser til arbejdsløshedskassens rådighedsregler i henhold til lovgivningen om Lov om arbejdsløshedsforsikring.