Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Relaterede love
Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Velliv, Pension og Livsforsikring A/S, vedrørende fortsat udbetaling af erhvervsevnetabsydelse og præmiefritagelse under en forsikring ved tab af erhvervsevne.
Klageren blev sygemeldt i januar 2017 med stress og belastningsreaktion. Velliv bevilgede dækning for tab af erhvervsevne og fritagelse for indbetaling fra 1. maj 2017. I maj 2020 påviste en MR-scanning to ældre hjerneinfarkter i lillehjernen. Klageren blev tilkendt førtidspension pr. 1. november 2022, hvorefter Velliv varslede stop for udbetalinger og præmiefritagelse pr. 1. september 2023, idet selskabet vurderede, at klagerens erhvervsevne ikke længere var nedsat med mindst halvdelen.
Klageren har gennemgået flere arbejdsprøvningsforløb, hvor den seneste viste en maksimal arbejdstid på 3 timer ugentligt. Lægelig dokumentation, herunder speciallægeerklæringer i psykiatri og neurokirurgi samt neuropsykologiske vurderinger, beskriver klagerens symptomer som kronisk træthed, hukommelsesbesvær, nedsat koncentration, muskelsvaghed, smerter, svimmelhed og balanceusikkerhed. En speciallæge i neurokirurgi har konkluderet, at disse symptomer kan henføres til hjerneinfarkterne. Center for Hjerneskade har vurderet, at klagerens arbejdsevne er reduceret til det ubetydelige (ca. 2,5 timers effektiv arbejdstid pr. uge) på grund af massiv mental udtrætning, og at tilstanden er stationær og ikke kan forbedres.
Klagerens påstande:
Klagerens argumenter: Klageren anfører, at lægelig dokumentation bekræfter, at hendes helbredsmæssige tilstand er forringet af følger efter to hjerneinfarkter og stressrelateret belastningssyndrom. Arbejdsprøvningerne dokumenterer, at hendes arbejdsevne er nedsat til det ubetydelige, selv med skånehensyn. Hun mener, at hendes muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet er usandsynlige, og at hun ikke kan opnå en lønindtægt, der kan sammenlignes med hendes tidligere indtægt.
Vellivs argumenter: Velliv fastholder, at klageren ikke har dokumenteret, at hendes generelle erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen. Selskabet anfører, at neuropsykologiske testresultater viser upåfaldende funktion, og at der ikke er påvist objektive neurologiske udfald, der giver mistanke om akut opstået blodprop. Klagerens symptomer tilskrives snarere psykiske eller belastningsrelaterede årsager, som er aftaget. Selskabet påpeger, at resultatet af den sidste virksomhedspraktik står i kontrast til tidligere praktikker, hvor klageren formåede at arbejde 14 timer ugentligt. Tilkendelsen af førtidspension er ikke afgørende for forsikringens vurdering af erhvervsevnen. Vedrørende advokatomkostninger henviser selskabet til nævnets vedtægter § 23, stk. 3, hvorefter ingen af parterne betaler omkostninger ved tvistløsningsbehandlingen til den anden part.
Selskabet, Velliv, Pension og Livsforsikring A/S, skal anerkende, at klagerens arbejdsevne er nedsat til under halvdelen. Selskabet skal genoptage sagsbehandlingen og afgøre, om klageren under de nuværende forhold har en indtjening, der udgør mindre end halvdelen af, hvad der er sædvanligt at tjene for en fuldt arbejdsdygtig person med tilsvarende uddannelse og alder inden for samme geografiske område. Har klageren en sådan nedsat indtjening, skal selskabet yde dækning fra 1/9 2023. Allerede forfaldne ydelser forrentes efter Forsikringsaftaleloven § 24.
Selskabet skal betale 10.000 kr. plus moms til dækning af advokatbistand. Klagegebyret tilbagebetales.
Nævnet finder, at selskabet var berettiget til at overgå til en generel vurdering af klagerens erhvervsevne pr. 1/9 2023, idet klagerens gener på dette tidspunkt havde stabiliseret sig i en sådan grad, at der kunne foretages en vurdering af det længerevarende erhvervsevnetab.
Nævnet har lagt vægt på, at klagerens helbredstilstand er stationær, og behandlingsmulighederne er udtømte, jf. arbejdsintegrationsrapport af 24/5 2022 og lægeattest af 17/7 2022. Klagerens arbejdsevne er nedsat til under halvdelen, da hendes helbredsmæssige forhold forhindrer hende i at arbejde mere end halv tid på det brede arbejdsmarked.
De væsentlige arbejdshindrende gener omfatter massiv udtrætning, hukommelsesbesvær, nedsat koncentrationsevne, muskelsvaghed, smerter i arme og ben, svimmelhed og balanceusikkerhed. Disse symptomer kan henføres til hjerneinfarkter, jf. erklæring fra neurokirurg af 20/3 2022. Hurtig mental udtrætning er en objektiv og almindelig følgevirkning efter en hjerneskade, jf. Center for Hjerneskade.
Klageren er indgående arbejdsprøvet, og arbejdsintegrationsrapporten af 24/5 2022 viser, at hun maksimalt kan arbejde 2,5 timer ugentligt, og at hendes reelle arbejdsproduktivitet svarer til det ubetydelige. Dette skyldes massiv udtrætning, behov for pauser og nedsat effektivitet.
Nævnet finder ikke grundlag for at fravige udgangspunktet i nævnets vedtægter § 23, stk. 3, om, at ingen af parterne betaler omkostninger ved tvistløsningsbehandlingen til den anden part. Dog fastsættes et rimeligt honorar for advokatbistand forud for sagens indbringelse for nævnet skønsmæssigt til 10.000 kr. plus moms, som selskabet skal dække, jf. Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3.

Fra 1. april 2021 tilbyder Patienterstatningen at afgive vejledende udtalelser om varigt mén og erhvervsevnetab i private forsikringssager.

Sagen omhandler en forsikringstagers krav om udbetaling for tab af erhvervsevne og præmiefritagelse fra sit pensionsselskab, Velliv. Tvisten bunder i uenighed om graden af erhvervsevnetab efter en hjernerystelse, som klageren pådrog sig ved en arbejdsskade i september 2019.
Klageren, en kvinde i 50'erne, blev sygemeldt efter en arbejdsskade i 2019, der medførte postcommotionelt syndrom med symptomer som hovedpine, ekstrem træthed og koncentrationsbesvær. Hendes arbejdssituation udviklede sig som følger:
Nogle tilskadekomne, der er visiteret til fleksjob og har fået afslag på erstatning for tabt erhvervsevne, kan alligevel få erstatning for tab af erhvervsevne efter to domme fra Højesteret. Erstatningen forudsætter, at du opfylder kriterierne nedenfor, og at du søger om genoptagelse.
Højesteret har fastslået, at renter for for sent udbetalt erstatning skal beregnes af bruttobeløbet, hvilket kan give tilskadekomne ret til efterbetaling af renter.
| Periode | Status | Arbejdstimer pr. uge (ca.) |
|---|
| Sep 2019 - Okt 2019 | Fuldtidssygemeldt | 0 |
| Okt 2019 - Aug 2020 | Deltidssygemeldt | 10-20 |
| Aug 2020 - Sep 2020 | Raskmeldt | 30 |
| Sep 2020 - Jun 2021 | Deltidssygemeldt | 22 |
| Jun 2021 - frem | Fuldtidssygemeldt | 0 |
Klageren blev afskediget med løn frem til 1. april 2022. Hun blev efterfølgende bevilget førtidspension fra 1. april 2024. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) vurderede foreløbigt hendes erhvervsevnetab til 65% og senere endeligt til 80%.
Klageren gør gældende, at hendes erhvervsevne er nedsat med mere end halvdelen, hvilket berettiger hende til dækning. Hun anfører:
Velliv afviser kravet og fastholder, at der ikke er helbredsmæssig dokumentation for, at klagerens generelle erhvervsevne er nedsat med mere end halvdelen. Selskabet anfører:

Sagen omhandler en forsikringstagers krav om fortsat udbetaling af ydelser ved nedsat erhvervsevne fra Velliv, Pension o...
Læs mere
En forsikringstager, født i *1960'erne*, har klaget over Velliv, Pension og Livsforsikring A/S' afslag på fortsat dæknin...
Læs mereLovforslag om reform af beskæftigelsesindsatsen: Mere fleksibilitet, frihed og afskaffelse af ordninger