Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Storstrøms Forsikring G/S vedrørende udmåling af ménerstatning efter en ankelskade.
Forsikringstageren pådrog sig den 21. juni 2019 en bimallolær fraktur med forskydning i højre ankel efter et spring i lavt vand. Dagen efter blev der foretaget en operation med åben påpladssætning og fiksering af bruddet med en skinne og 10 skruer. Under operationen knækkede spidsen af boremaskinen af og blev efterladt i knoglen. Mere end et år efter operationen oplevede forsikringstageren fortsat gener i form af skurren, nedsat bevægelighed, middelsvære smerter, der forværredes ved belastning, samt ømhed op til knæet.
Sagen blev indbragt for Patienterstatningen, som vurderede, at generne skyldtes bruddets karakter og ikke operationen eller det efterladte bor. Patienterstatningen udtalte, at skaden i sig selv var egnet til at medføre varige gener.
Klageren var uenig i selskabets udmåling af ménerstatning på 5 % og mente, at méngraden burde være 8 % i henhold til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel punkt D.2.2.3. Klageren anførte, at selskabet ikke havde taget højde for "skurren" i deres vurdering af méngraden, og at han oplevede konstante smerter uden belastning, stivhed og ømhed i ankelleddet om morgenen samt svære smerter ved gåture og bilkørsel. Klageren kritiserede desuden selskabets sagsbehandling som lemfældig og overfladisk.
Storstrøms Forsikring G/S fastholdt méngraden på 5 % baseret på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel punkt D.2.2.2. Selskabet henviste til en rådgivende lægekonsulents vurdering og anførte, at funktionsattesten beskrev mindre end middelsvære smerter og (samlet) middelsvært nedsat bevægelighed. Smerterne blev beskrevet som belastningsudløste, og selskabet bemærkede, at "skurren" ikke er afgørende for méngraden ifølge méntabellen.
Selskabet anerkendte, at klageren ikke havde fået en reel stillingtagen til sine indsigelser, men fastholdt afgørelsen. Selskabet fremhævede, at det er klagerens bevisbyrde at dokumentere både ulykkestilfældet og størrelsen af det varige mén.
De relevante punkter fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel, som parterne refererede til, er:
| Punkt |
|---|
| Beskrivelse |
|---|
| Méngrad |
|---|
| D.2.2.2 | Brud på fodled helet med lette smerter og let nedsat bevægelighed | 5% |
| D.2.2.3 | Brud på fodled helet med middelsvære smerter og middelsvært nedsat bevægelighed, samt eventuel skurren | 8% |
Sagen inkluderede en funktionsattest for fod og underben af 18/9 2020, som beskrev klagerens aktuelle klager, herunder hævelse, belastningsrelaterede smerter, føleforstyrrelser og nedsat bevægelighed i fodleddet. Hospitalsjournaler fra 10/2 2021 og 25/2 2021 beskrev patientens forløb, objektive fund og klager, herunder stivhed og ømhed i ankelleddet, især om morgenen, og konstante smerter også uden belastning.
Nævnet finder efter en gennemgang af sagen ikke grundlag for at kritisere, at selskabet har fastsat klagerens méngrad til 5 %. Nævnet har derfor ikke grundlag for at pålægge selskabet at udbetale yderligere godtgørelse for varigt mén til klageren.
Det bemærkes, at det efter almindelige forsikringsretlige principper er klageren, der skal bevise rigtigheden og størrelsen af sit krav.
Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at klageren ifølge funktionsattesten har belastningsrelaterede smerter, ømhed over osteosyntesen, nedsat bevægelighed i fodleddet og moderat nedsat drejebevægelse i foden. Smerterne er beskrevet som belastningsudløste, hvilket er tillagt betydning ved vurderingen. Det fremgår af méntabellen, at skurren ikke er afgørende for at opfylde betingelserne i punkt D.2.2.3.
Nævnet har videre lagt vægt på den objektive undersøgelse af klagerens fod i hospitalsundersøgelsen af 10/2 2021, som beskriver, at patienten afvikler gangen pænt uden halten, og at der ved palpation af skinner og skruer ikke er smerter. Patienten kan en gang imellem opleve lidt ømhed svarende til distale skrue, men ikke i et omfang, så han har lyst til at få foretaget amotio atellae. Det fremgår også, at der er god bevægelighed og kraft svarende til både ankel og tæer.
Da der ikke er middelsvære smerter, er méntabellens punkt D.2.2.3. ikke opfyldt. Da der ikke fastsættes et varigt mén på mellem 5 og 8 %, men enten 5 eller 8 %, er méngraden fastsat til 5 %.
Det, som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til andet resultat.
Klageren får ikke medhold.

Fra 1. april 2021 tilbyder Patienterstatningen at afgive vejledende udtalelser om varigt mén og erhvervsevnetab i private forsikringssager.



Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Storstrøms Forsikring G/S vedrørende fastsættelsen af en méngrad efter en knæskade.
Klageren pådrog sig den 12. januar 2020 et ledskred af knæskallen under en håndboldkamp. Skaden medførte to operationer og et genoptræningsforløb. Efter afslutningen af forløbet fastsatte forsikringsselskabet en méngrad på 5%.
Klageren ønsker, at selskabet revurderer méngraden fra de fastsatte 5% til en højere procent. Klageren anfører, at både egen fysioterapeut og læge har beskrevet, at det skadede højre knæ er dårligere end venstre knæ, som tidligere er blevet opereret fire gange og har medført en erstatning på 8%. Klageren mener, at de tildelte 5% ikke afspejler de reelle fakta og udfordringer.
Efter en periode med lukning er der nu igen kapacitet til at få medicinske vurderinger af varigt mén til brug i forsikringstvister.
Patienter behandlet på afsnit C og D i Regionspsykiatrien Randers mellem 2017 og 2024 kan have ret til erstatning for mangelfuld behandling.
Klageren er uenig i lægekonsulentens udtalelse, idet han mener, at lægen, der udfyldte funktionsattesten, vurderede sagen uden tilstrækkelig viden om genoptræningsforløbet og dets følger. Klageren fremhæver, at hans fysioterapeuts afsluttende test viser et mere retvisende billede af bevægelsesindskrænkningen i knæet.
Storstrøms Forsikring G/S afviser klagen og fastholder den fastsatte méngrad på 5%. Selskabet begrunder afgørelsen med, at méngraden er fastsat i overensstemmelse med den fremlagte funktionsattest og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende méntabel, specifikt punkt D.2.7.4. Selskabet anfører, at funktionsattesten beskriver smerter, let nedsat bevægelighed og nogen muskelsvind. De vurderer, at méntabellens punkt D.2.7.5 (som ville give 8% méngrad) ikke er opfyldt, da der kun er tale om let bevægeindskrænkning.
Selskabet bemærker desuden, at sagen om klagerens højre knæ er irrelevant for den aktuelle sag om venstre knæ, og at klageren har bevisbyrden for størrelsen af det varige mén. Selskabet har beklaget en tidligere forveksling af højre og venstre knæ i korrespondancen og har anført, at klageren selv valgte den læge, der udfyldte funktionsattesten, og at denne læge ikke er selskabets interne lægekonsulent.

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Lokal Forsikring G/S vedrørende fastsættelsen af méngraden ef...
Læs mere
Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og CBL Insurance Europe dac vedrørende vurderingen af méngrad ef...
Læs mereLovforslag om ny kompensationsydelse: Forenkling af merudgiftsordningen for borgere med funktionsnedsættelse