Tvistsag om dækning af byggeskade på altan under byggeskadeforsikring

Topdanmarks påstande: Topdanmark fastholder, at den oprindelige accept kun vedrørte utætheder i murfolien baseret på skønsmandens vurdering. Selskabet anser den manglende afstand fra overkant tagpap til altankant som et separat forhold, der ikke nødvendigvis udgør en dækningsberettiget byggeskade. Topdanmark har anmodet om en ny besigtigelse for at vurdere dette forhold og dets eventuelle sammenhæng med vandindtrængningen. Selskabet henviser til princippet om, at den sikrede ikke må opnå fortjeneste på forsikringen, jf. Forsikringsaftaleloven § 39, og kræver dommen mod entreprenøren fremlagt for at sikre regresret, jf. Forsikringsaftaleloven § 22. Selskabet understreger, at den sikrede har pligt til at give alle relevante oplysninger for at bedømme sagen og sikre selskabets regreskrav.

Klageren får ikke medhold.

Ankenævnet lægger til grund, at selskabet den 6. september 2018 anerkendte vandindtrængen i altankonstruktionen som en byggeskade. Selskabet har den 18. marts 2019 og 2. april 2019 tilkendegivet over for klageren, at den korrekte skadesårsag skulle klarlægges, så skaden kunne udbedres korrekt.

Skønsmanden har i klagerens søgsmål mod entreprenøren vurderet, at årsagen til vandophobning i altankonstruktionen er utætheder ved murfolien, der er anvendt som membran. Nævnet kan ikke kritisere, at selskabet har lagt skønsmandens vurdering af skadesårsagen til grund, og at selskabet har tilbudt at dække en udskiftning af tagmembranen, jf. skønsmandens opgørelse i den del af skønserklæringen, som klageren har fremlagt over for selskabet.

Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at det forhold, at altankonstruktionen har en afstand på 45 mm mellem overkant tagpap i dørhullet og overkant tagpap på altanen, udgør en byggeskade i forsikringens forstand. Nævnet kan derfor ikke kritisere, at selskabet – som sagen er belyst – har afvist at dække en ændring af altankonstruktionen. Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at klageren ikke har bevist sin teori om, at forholdet er årsag eller medvirkende årsag til, at der trænger vand ind i altanen. Nævnet har videre lagt vægt på, at klageren ikke har bevist, at der er nærliggende risiko for vandindtrængen i selve bygningen på grund af forholdet. Forholdet blev konstateret ved 5-årseftersynet, og klageren har ikke påvist uhensigtsmæssige opfugtninger af bygningsdele indenfor eller udenfor omkring altanen som følge af forholdet.

Nævnet bemærker, at det ikke i sig selv kan føre til forsikringsdækning over byggeskadeforsikringen, at SBI-anvisning 273 ikke er fulgt.

Nævnet finder, at der ikke er grundlag for at pålægge selskabet at bekoste, at der foretages en sagkyndig gennemgang af altankonstruktionen. Nævnet bemærker, at klageren har mulighed for selv at indhente en sagkyndig erklæring, og hvis denne måtte bevise, at der er en dækningsberettigende byggeskade, kan klageren gøre krav på dækning for rimelige udgifter til sagkyndig bistand.

Nævnet bemærker videre, at klageren efter almindelige obligationsretlige principper – herunder princippet om den loyale samarbejds- og oplysningspligt i kontraktforhold – vil være forpligtet til at bistå selskabet med oplysninger, der har betydning for bedømmelsen af, om der foreligger en byggeskade og til sikring af selskabets regreskrav mod entreprenøren. Der henvises til Forsikringsaftaleloven § 22, hvor det fremgår, at den sikrede skal give selskabet alle tilgængelige oplysninger om forhold, der kan være af betydning for bedømmelse af sagen. Et selskab kan ikke undlade at træffe en afgørelse i en sag, blot fordi klageren ikke opfylder sin loyale samarbejdspligt. Selskabet kan imidlertid træffe afgørelse på det foreliggende grundlag.

Nævnet finder, at selskabets sagsbehandling ikke har været af en sådan karakter, at selskabet skal frafalde selvrisiko, eller at selskabet på erstatningsretligt grundlag skal dække klagerens omkostninger til syn og skøn og til rådgivning efter regning for omgørelse af altankonstruktionen.

Selskabet har oplyst, at entreprenøren er blevet dømt til at betale klageren udgifterne til en ny tagmembran. Klageren kan ikke både få erstatning af entreprenøren og selskabet, hvorfor nævnet ikke kan kritisere, at selskabet ønsker transport i klagerens krav mod entreprenøren, hvis klageren rejser krav mod selskabet, jf. selskabets dækningstilsagn. Dette er i overensstemmelse med Forsikringsaftaleloven § 39, som fastslår, at selskabet ikke er forpligtet til at udrede større erstatning end, hvad der kræves til den lidte skades dækning.

Skønsmanden har vurderet, at misfarvning af mursten under tagterrassen med overvejende sandsynlighed kan henføres til vandpåvirkning fra tagterrassen. Ifølge almindelig forsikringsretlig praksis ydes der dækning for den forsikringsdækkede skade og naturlige følger af skaden. Nævnet forudsætter, at selskabet tager følgeskaden op til vurdering, hvis klageren ikke har modtaget erstatning for følgeskaden fra entreprenøren og rejser kravet over for selskabet.

Klagerne var uenige i afgørelsen og fremsendte indsigelser, hvilket førte til, at Domus Forsikring A/S genoptog sagsbehandlingen og i september 2021 traf en delvis afgørelse, hvor nogle skader skulle genbesigtiges. Efter yderligere rykker fra klagerne traf Domus Forsikring A/S en ny afgørelse den 7. februar 2022, hvor flere tidligere afviste skader blev anerkendt, dog betinget af en bestemt udførelsesmetode og pris. Klagerne forsøgte at indhente tilbud på udbedring i henhold til selskabets anvisninger, men entreprenører afslog at udføre arbejdet, da de anviste løsninger ikke var håndværksmæssigt korrekte.

Syn og skøn Klagerne antog en teknisk rådgiver og anmodede Retten om syn og skøn som isoleret bevisoptagelse i medfør af Retsplejeloven § 343. Skønsforretningen blev afholdt i september 2023, og skønserklæringen fremkom i november 2023 med en supplerende erklæring i juni 2024. Skønsmanden beskrev andre udbedringsmetoder og et andet omfang end selskabet, og selskabet har ikke udvidet tilsagnet om dækning svarende til skønserklæringen. Retten tilkendte klagerne 136.377,07 kr. i sagsomkostninger, herunder til dækning af udgifter til advokatbistand, hvilket Domus Forsikring A/S opfyldte. Efter syn og skøn udvidede Domus Forsikring A/S dækningsomfanget yderligere i september 2024.

Klagerens påstande og argumenter

Oversigt over påstande Klagerne fastholdt otte påstande, hvoraf de to sidste vedrørte omkostninger til teknisk og advokatbistand. De principielle påstande var betaling af specifikke beløb, mens de subsidiære påstande var anerkendelse af dækningspligt i henhold til skønsmandens anvisninger.

Argumenter for dækning Klagerne gjorde gældende, at Domus Forsikring A/S er forpligtet til at dække udbedring af de anmeldte og anerkendte skader i det omfang og med den metode, som skønsmanden har anvist. Dette blev begrundet med ejerskifteforsikringspolicens pkt. 4 og pkt. 2) c) i Bilag 1 i Bekendtgørelse om dækningsomfanget for ejerskifteforsikringer i henhold til lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. Klagerne bestred, at selskabet fortsat kunne betinge dækningen af den i taksatorrapporten anførte udbedringssum og -metode efter bevisførelsen under den isolerede bevisoptagelse.

Krav om dækning af omkostninger Klagerne fastholdt krav om dækning af omkostninger til teknisk bistand, da denne var rimelig og nødvendig for at afdække dækningsberettigede forhold. De fastholdt også krav om dækning af advokatbistand, idet omkostningerne var nødvendige som følge af selskabets langstrakte og ændrede sagsbehandling, jf. Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3.

Forsikringsselskabets argumenter

Generelle indvendinger Domus Forsikring A/S anførte, at en bygningsdel ikke i alle henseender er udført håndværksmæssigt korrekt, udgør ikke i sig selv en tilstrækkelig betingelse for, at der foreligger en dækningsberettiget skade under en ejerskifteforsikring. Afgørende er, om forsikringens skadebegreb er opfyldt. Selskabet bestred, at klageren havde ført bevis for dækningsberettigede forhold pr. overtagelsesdagen, og at der ikke var nærliggende risiko for skade. Selskabet henviste til, at ejendommen er opført i 2005 og har fungeret i mange år uden registrerede skader.

Specifikke afvisninger Selskabet fastholdt, at nogle af de anmeldte forhold var almindeligt slid og ælde som følge af vind og vejr, og at en ejerskifteforsikring ikke dækker dette. For teknisk bistand anerkendte selskabet pr. kulance et beløb på 12.000 kr., da rapporten kun i begrænset omfang havde bidraget til sagens oplysning. Vedrørende advokatbistand anførte selskabet, at de som ejerskifteforsikringsselskab som hovedregel ikke er pligtige til at dække forsikringstagerens udgifter til advokatbistand i forbindelse med almindelig sagsbehandling. Selskabet tilbød dog pr. kulance at dække yderligere 25.000 kr. til advokatbistand.