Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Sagen drejer sig om en forsikringstager, der efter et voldeligt overfald i 2018 og et trafikuheld i 2019 anmeldte et betydeligt tab af erhvervsevne til PFA Pension. Klageren anførte at lide af PTSD, funktionelle lidelser, kroniske smerter, hukommelsestab og koncentrationsbesvær. Han var sygemeldt fra sit job som ... fra juni 2021, men genoptog efterfølgende arbejdet i en begrænset periode på 12 timer om ugen.
Klageren udfyldte i maj 2022 to funktionsskemaer, hvor han tegnede et billede af en ekstremt begrænset hverdag. Han anførte blandt andet:
PFA Pension fattede mistanke grundet diskrepans mellem de massive klager og manglende objektive fund ved lægeundersøgelser. Selskabet iværksatte en internetundersøgelse (OSINT) og fysisk observation over fire uger i sommeren og efteråret 2022. Resultaterne stod i skarp kontrast til klagerens egne oplysninger:
| Periode | Samlet aktivitetstid | Heraf erhvervsmæssig aktivitet (inkl. lejlighedsrenovering) |
|---|---|---|
| Uge 1 |
| 18 timer 0 min. |
| 13 timer 2 min. |
| Uge 2 | 31 timer 3 min. | 19 timer 5 min. |
| Uge 3 | 39 timer 2 min. | 38 timer 35 min. |
| Uge 4 | 38 timer 48 min. | 28 timer 14 min. |
Observationerne og videooptagelser viste klageren udføre fysisk krævende arbejde i forbindelse med renovering af en lejlighed. Han blev set bære på værktøjskasser, byggematerialer og gipsplader. Mest markant blev han observeret løfte et køleskab ud af en trailer og et andet ind igen, samt stå på en stige og arbejde med armene over hovedet. Han blev også set handle alene i butikker og gå ture på næsten 3 km uden synlige besvær.
Klageren gjorde gældende, at han havde gode og dårlige dage, og at han i de observerede situationer "bed smerten i sig" for ikke at virke svag over for sin familie. Han mente, at observationerne var krænkende og gav et fortegnet billede af hans reelle tilstand.
Selskabet fastholdt, at der var tale om bevidst simulation og svigagtige oplysninger, da klagerens faktiske funktionsniveau var væsentligt højere end oplyst. Selskabet valgte derfor både at afvise dækning og ophæve forsikringen fremadrettet på grund af grov illoyalitet.
Ankenævnet for Forsikring traf afgørelse om, at klageren ikke havde ret til udbetaling, og at selskabet var berettiget til at ophæve forsikringsaftalen.
Nævnet fastslog, at det påhviler klageren at bevise, at erhvervsevnen er nedsat med mindst halvdelen. Nævnet fandt, at denne bevisbyrde ikke var løftet, da vurderingen i de lægelige akter primært hvilede på klagerens egne subjektive oplysninger, som viste sig ikke at stemme overens med de faktiske forhold.
"Nævnet vurderer, at observationerne står i væsentlig kontrast til klagerens oplysninger til selskabet, kommunen og læger... Klageren har herved bragt sig i en bevismæssig vanskelig position."
Nævnet godkendte observationsmaterialet som bevismiddel. Selvom klageren følte sit privatliv krænket, fandt nævnet ikke, at observationerne var foretaget på en sådan måde, at de skulle udelukkes fra sagen.
Nævnet stadfæstede selskabets ret til at ophæve forsikringen fremadrettet. Dette er en sanktion, der kræver høj grad af bevis og grov adfærd fra forsikringstagerens side.
"Nævnets finder, at klagerens adfærd er af en sådan grovhed, at selskabet med henvisning til, at klageren har handlet groft illoyalt i forhold til sine kontraktlige forpligtelser, er berettiget til at ophæve klagerens erhvervsevnetabsforsikring."
Nævnet lagde afgørende vægt på, at klageren i sine funktionsskemaer havde afgivet direkte forkerte oplysninger om sine fysiske begrænsninger (f.eks. evnen til at bære, bøje sig og stå på stiger), hvilket blev modbevist af videooptagelserne fra de efterfølgende måneder. Kommunens tildeling af fleksjob kunne ikke føre til et andet resultat, da den hvilede på de samme fejlagtige forudsætninger om klagerens helbred.
I en ny praksisundersøgelse har Ankestyrelsen undersøgt 85 sager om erhvervsevnetab, som er hjemvist til AES. AES inddrager resultatet af undersøgelsen i sit videre arbejde.



Sagen omhandler en klage fra en forsikringstager mod PFA Pension vedrørende selskabets beslutning om at stoppe udbetalingen af erhvervsevnetabspension og præmiefritagelse med virkning fra den 1. november 2018. PFA begrunder ophævelsen med, at forsikringstageren bevidst har afgivet urigtige oplysninger om omfanget af sin nedsatte erhvervsevne og har tilsidesat sin loyale oplysningspligt.
Forsikringstageren, der er født i 1960'erne, var i 2002 involveret i et trafikuheld, som resulterede i piskesmæld og andre skader. Efterfølgende faldulykker i 2009 og 2014 medførte kravebensbrud. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (ASK/AES) tilkendte i 2004 et erhvervsevnetab på 50%, som senere blev justeret til 60% og i 2009 til 65%. PFA fulgte disse afgørelser og udbetalte først halv, derefter fuld erhvervsevnetabspension og præmiefritagelse fra henholdsvis 2002 og 2005. Klageren arbejder aktuelt i et fleksjob 2 timer om ugen.
En ung pædagogmedhjælper fik afslag på yderligere erstatning efter en arbejdsskade, da retten vurderede, at hans nedsatte arbejdsevne skyldtes private forhold og sygdom.
Årsberetningen for 2025 fremhæver en markant effektivisering af sagsgangen og centrale afgørelser om statsborgerskab og arbejdsskader.
I oktober 2018 modtog klageren et brev fra PFA's advokat, der meddelte, at pensionen blev stoppet på baggrund af overvågning, og at der muligvis var et krav om tilbagebetaling. PFA havde i 2016 anmodet om yderligere oplysninger, herunder en speciallægeerklæring, hvilket klageren oplevede som chikane og manglende tillid til tidligere lægelige vurderinger.
Klageren bestrider at have afgivet urigtige oplysninger og fastholder, at hans helbredstilstand er forværret siden tilkendelsen af pensionen, med henvisning til nye skader og operationer i skulder og knæ. Han anfører, at samtlige speciallæger, som har undersøgt ham, har konkluderet, at hans erhvervsevne er nedsat med 2/3 (65%). Klageren mener, at PFA tilsidesætter lægelige erklæringer uden lægefaglig ekspertise og udelukkende baserer sig på overvågningsmateriale, der kun viser et 'øjebliksbillede' af hans fritidsaktiviteter.
Klageren har gentagne gange spurgt PFA om regler for, hvad man må foretage sig i fritiden, når man modtager invalidepension, men har ikke modtaget klare svar. Han føler sig chikaneret og overvåget, hvilket påvirker hans livskvalitet. Klageren påpeger, at PFA ikke overholdt en opsigelsesfrist på tre måneder, da udbetalingen blev stoppet pr. 1. november 2018, selvom brevet var dateret 25. oktober 2018. Desuden er hans pensionsopsparing spærret, så han ikke kan se beløbet.
PFA fastholder, at klageren bevidst har afgivet urigtige oplysninger om omfanget af sin nedsættelse af erhvervsevnen eller bevidst har undladt at meddele PFA om en markant forbedring af sin erhvervsevne. Selskabet henviser til omfattende observationsmateriale, herunder rapporter og videooptagelser fra august og september 2018, som dokumenterer klagerens aktivitetsniveau. PFA anfører, at observationerne viser et højt funktions- og aktivitetsniveau, der er uforeneligt med klagerens egne oplysninger om hans begrænsninger.
Oversigt over observerede aktiviteter (udvalgte perioder):
| Uge | Datoer (udvalgte) | Samlet Varighed | Hovedaktiviteter |
|---|---|---|---|
| 1 | 18/8 - 19/8 | 19 timer 44 min | Loppemarked |
| 2 | 20/8 - 22/8 | 10 timer 54 min | Kørsel, containerarbejde, træning, loppemarked |
| 2 | 23/8 - 26/8 | 41 timer 19 min | Indkøb, træning, loppemarked, containerarbejde |
| 3 | 30/8 - 2/9 | 32 timer 53 min | Fleksjob, kørsel, butik, containerarbejde, loppemarked |
| 3 | 16/9 - 23/9 | Ikke specificeret | Loppemarked |
PFA argumenterer for, at det afgørende er klagerens faktiske funktionsevne, ikke hans subjektive beskrivelse af smerter eller begrænsninger. PFA har desuden oplyst klageren om indholdet af forsikringsbetingelserne, herunder pligten til at meddele ændringer i erhvervsevnen. Selskabet henviser til, at reglerne i Forsikringsaftaleloven gælder, hvorefter forsikringsdækningen kan bortfalde helt eller delvist ved urigtige eller mangelfulde oplysninger.

Denne sag omhandler en tvist mellem klageren og Velliv, Pension og Livsforsikring A/S, vedrørende klagerens ret til fort...
Læs mere
Sagen omhandler en forsikringstagers klage over PFA Pensions ophævelse af hans erhvervsevnetabsforsikring og præmiefrita...
Læs mereLovforslag om ændring af folkepensionsalderen og arbejdsskadesikringen