Pro Rata-erstatning efter ændring i beskæftigelse: Kontorarbejde til Politielev

Sagen drejer sig om en forsikringstager, der havde en ulykkesforsikring i Codan Forsikring A/S. Forsikringstageren klagede over, at selskabet havde udbetalt en pro rata-erstatning for en personskade, og over den måde, erstatningen var beregnet på.

Sagens omstændigheder

• Forsikringstageren startede som politielever i august 2006. Den 8. september 2006 kom han til skade under en idrætslektion.
• Skaden blev anmeldt som en arbejdsulykke i november 2011.
• Forsikringstageren kontaktede Codan telefonisk kort efter skaden for at høre om sin private ulykkesforsikring. Han fik at vide, at han skulle vente med at anmelde skaden til Codan, indtil Arbejdsskadestyrelsen havde afgjort sagen.
• Arbejdsskadestyrelsen anerkendte i juli 2011 et varigt mén på 5 %.
• Codan udbetalte erstatning baseret på en forsikringssum på 660.000 kr., da de mente, at forsikringstageren var registreret som kontorarbejder på skadetidspunktet. Forsikringssummen var tidligere 1.000.000 kr.
• Forsikringstageren anførte, at Codan tidligere havde oplyst, at der ikke skulle foretages ændringer i erhvervet, så længe han var på PG I (første skoleperiode på politiskolen), da dette risikomæssigt svarede til kontorarbejde. Han skulle dog meddele Codan, når han startede på PG II (praktikophold på en politistation).

Parternes argumenter

• Forsikringstageren anførte, at han ikke havde undladt at oplyse Codan om, at han var startet på politiskolen. Han mente, at PG I-skoleopholdet ikke indebar en væsentlig fareforøgelse i Forsikringsaftalelovens forstand, og at ulykken skete under en almindelig gymnastikøvelse.
• Codan henviste til, at forsikringstageren havde pligt til at underrette selskabet om ændringer i erhverv eller beskæftigelse, jf. forsikringsbetingelserne. Da forsikringstageren var angivet som kontorarbejder på policen, og præmien var lavere end for en politiassistent, havde selskabet nedsat forsikringssummen i henhold til Forsikringsaftaleloven § 121, stk. 2. Codan anførte, at de allerede i 2009 havde gjort forsikringstageren opmærksom på, at forsikringssummen ville blive nedsat.

Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at selskabet var blevet underrettet om ændringen i beskæftigelse forud for skaden, eller at selskabet havde oplyst, at ændringen var uden betydning for fareklasse/præmie. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte selskabets tariferingsregler, hvorefter klagerens beskæftigelse som politielev udgjorde en fareforøgende omstændighed i forhold til hans tidligere kontorarbejde. Selskabet var derfor berettiget til at udbetale pro rata-erstatning i medfør af . Det forhold, at forsikringsbetingelserne ikke indeholdt en frist for, hvornår en ændret beskæftigelse senest skulle meddeles til selskabet, kunne ikke føre til et andet resultat. Klageren fik derfor ikke medhold.