Topdanmark Forsikring A/S: Afvisning af dækning for olieforureningsskade

Klageren havde en olieforureningsforsikring hos Topdanmark Forsikring A/S via Olieselskaberne i Danmark. Han klager over, at selskabet har afvist dækning for en olieforureningsskade på hans ejendom, som skyldtes et utæt kobberrør fra en olietank til fyret.

Sagens omstændigheder

• Klageren oplevede i foråret 2010 olie i sin kælder.
• Kommunen oplyste i 2011, at tanken var fra 70'erne og for gammel, hvilket klager bestrider.
• Klageren fik trykprøvet rørene i sommeren 2011, uden at der blev fundet utætheder.
• En ny tank blev installeret i december 2011, men de eksisterende kobberrør blev bibeholdt.
• Kommunen oplyste i september 2011, at de eksisterende kobberrør ikke opfyldte kravene i olietankbekendtgørelsen, da de ikke var plastbelagte, og det blev aftalt, at klageren skulle udskifte dem.
• I juli 2013 blev der konstateret en utæthed på et af kobberrørene.
• Kommunen meddelte i januar 2014 klageren påbud om supplerende forureningsundersøgelser efter Forureningsloven § 48, stk. 1.

Parternes argumenter

• Klageren mener, at sagen er omfattet af Topdanmarks dækning i henhold til kommunens undersøgelsespåbud. Han anfører, at han ikke var vidende om, at tanken var for gammel, og at rørene var lovlige, da de blev udskiftet i 1995 og opfyldte daværende krav. Han mener at han har gjort det, der med rimelighed kan forventes af ham for at opnå viden om forholdene omkring olietanken.
• Topdanmark Forsikring A/S afviser dækning med henvisning til, at installationen ikke opfyldte offentligretlige forskrifter i olietankbekendtgørelsen, og at klageren burde have vidst dette. Selskabet henviser til Jordforureningslovens § 49, stk. 2, nr. 2, som giver mulighed for at afvise dækning, hvis tankejeren vidste eller burde vide, at installationen ikke opfyldte kravene. Topdanmark mener, at klageren ikke har gjort tilstrækkeligt for at fastslå tankens alder og sikre, at installationen var lovlig.

Nævnet udtaler, at det efter en gennemgang af sagen ikke er muligt at afgøre sagen på det foreliggende skriftlige grundlag, da der kræves en nærmere bevisførelse vedrørende de faktiske og tekniske forhold. En sådan bevisførelse kan ikke finde sted for nævnet, men må i givet fald foretages ved domstolene. Hertil kommer, at sagen også i øvrigt er af meget kompleks karakter. Nævnet må derfor med henvisning til §4 i vedtægterne afvise sagen.

Som følge heraf bestemmes:

Nævnet kan ikke afgøre sagen.