Afgørelse om afvisning af dækning for stjålet værktøj til selvstændig virksomhed under familieforsikring

For rådgivning ydet før 1. oktober 2018 fremgår det af bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 8, stk. 2, at en finansiel virksomhed skal yde rådgivning, hvis kunden anmoder herom, og at den finansielle virksomhed endvidere af egen drift skal yde rådgivning, hvor omstændighederne tilsiger, at der er behov herfor.

Fra den 1. oktober 2018 fremgår det af bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistributører § 20, stk. 1 og bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistributører § 20, stk. 2, at inden en forsikringsaftale indgås, skal forsikringsdistributøren på baggrund af oplysninger fra kunden, fastlægge kundens krav og behov, og at alle forsikringsaftaler, der foreslås kunden, skal være i overensstemmelse med kundens krav og behov. Det fremgår af bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistributører § 21, stk. 1, at når en forsikringsdistributør yder rådgivning, inden en forsikringsaftale indgås, skal forsikringsdistributøren give en individuel anbefaling, der forklarer, hvorfor et bestemt produkt bedst opfylder kundens krav og -behov.

Som sagen foreligger oplyst må nævnet lægge til grund, at der er sket en betydelig og usædvanlig forhøjelse af forsikringssummen på genstande opbevaret i klagerens garage/udhus fra 50.000 kr. i tilbuddet af 29. maj 2018, til 150.000 kr. i police af 16. juli 2018 og senere til 200.000 kr. i police af 7. november 2018.

Som sagen foreligger oplyst må nævnet endvidere lægge til grund, at klageren har anskaffet værktøj til en værdi af i hvert fald 140.000 kr., som klageren efterfølgende har opbevaret i garage/udhus.

Nævnet må konstatere, at selskabet alene er fremkommet med generelle udsagn om forløbet med forhøjelsen af forsikringssummen på genstande opbevaret i garage/udhus, og at hverken selskabet eller dets assurandør ses at have gjort sig nærmere overvejelser om, hvorfor klageren ønskede en så betydelig forhøjelse af forsikringssummen på genstande opbevaret i garage/udhus. Selskabet har endvidere ikke forholdt sig til, om selskabet i den pågældende situation vedrørende forhøjelsen før den 1. oktober 2018 efter dagældende god skik bekendtgørelse har haft pligt til af egen drift at yde klageren rådgivning om, hvad den betydelige og usædvanlige forhøjelse af forsikringssummen på genstande opbevaret i garage/udhus reelt indebar, og hvad angår forhøjelsen efter den 1. oktober 2018, hvilke oplysninger selskabet på mødet i oktober 2018 har modtaget fra kunden for fastlæggelse af kundens krav og behov, og hvilke individuelle anbefalinger, selskabet på den baggrund har givet om produktet, jf. god skik bekendtgørelsen for forsikringsdistributører.

På den baggrund finder nævnet, at der består en betydelig tvivl om, hvilken rådgivning der fandt sted på møderne mellem klageren og assurandøren den 29. maj 2018 og i oktober 2018.

Nævnet finder, at det vil være nødvendigt med mundtlige forklaringer fra klageren, assurandøren og eventuelle vidner, og eventuelt yderligere materiale til belysning af, hvorvidt selskabet har overholdt kravene i de nævnte god skik bekendtgørelser, herunder om selskabet har pådraget sig erstatningsansvar.

Da en sådan bevisførelse ikke kan finde sted for nævnet på skriftligt grundlag, men i givet fald må foregå ved domstolene – hvor der er mulighed for parts- og vidneforklaringer – må nævnet med henvisning til § 4 i nævnets vedtægter afstå fra at afgøre sagen.

Bestemmelse: Nævnet kan ikke afgøre sagen. Klagegebyret tilbagebetales.

Parternes argumenter

• Klageren: Klageren anførte, at han havde en specificeret dækning for privat ejet erhvervsværktøj på sin police og forventede, at den dækkede ved indbrud. Han mente, at værktøjet var privat ejet og brugt i hans fritid, da han var lønmodtager som vicevært, men reparerede biler i sin fritid. Han mente, at han i god tro havde specificeret værktøjet som privat ejet erhvervsværktøj.
• Alm. Brand: Selskabet anførte, at erhvervsværktøj var erhvervsløsøre, uanset om man var momsregistreret eller ej. De mente, at klageren brugte værktøjet til at reparere og sælge biler, og at han jævnligt indregistrerede/afmeldte biler. Selskabet præciserede, at familieforsikringen ikke var tegnet med en tillægsdækning, og at der ikke var opkrævet tillægspræmie.