PFA Pension: Beregning af erhvervsevnetabserstatning baseret på faktisk indtjening frem for potentiel fremtidig løn

Forsikringstagerens ønskede beregning med udgangspunkt i 58.000 kr. månedsløn:

Klageren får ikke medhold.

Nævnet har lagt vægt på, at klagerens månedsløn i hele perioden fra skadestidspunktet (den 16. juli 2018) og til hans fratrædelse (den 30. november 2018) var 45.000 kr. Pensionsvilkårenes punkt 4.1.8 skal forstås således, at det er klagerens konkrete indtjeningsforhold på tidspunktet for erhvervsevnetabet, der skal tages udgangspunkt i ved beregningen af ydelsernes størrelse.

Det forhold, at det den 26. juni 2018 var aftalt, at klageren pr. 1. oktober 2018 skulle have en chefstilling med en løn på 58.000 kr., kan ikke i sig selv føre til et andet resultat i den foreliggende situation, hvor klageren aldrig kom til at bestride denne stilling og oppebære lønnen fra denne stilling. Der er derfor ikke grundlag for at kritisere, at selskabet ved opgørelsen af klagerens forsikringsydelser har taget udgangspunkt i en månedsløn på 45.000 kr.

En kvinde skal tilbagebetale erhvervsevnetabserstatning efter en markant indtægtsstigning i et fleksjob, som hun burde have indset påvirkede hendes ydelser.

Selskabet fastholdt oprindeligt, at beregningen var korrekt baseret på den pensionsgivende løn på 276.000 kr., som fremgik af klagerens pensionsoversigt og var oplyst af hendes tidligere arbejdsgiver. I januar 2020 startede klageren i fleksjob, og selskabet vurderede i februar 2021, at hun ikke længere opfyldte forsikringens vilkår for løbende udbetalinger, da hendes indtægt inklusiv fleksløntilskud oversteg halvdelen af hendes tidligere indtægt. Selskabet tilbød dog delvise, kulancemæssige ydelser. I december 2022 oplyste selskabet, at klagerens udbetalinger skulle have været standset den 1. december 2020, da hun var overgået til ledighedsydelse, og krævede et beløb på 35.249,49 kr. tilbagebetalt for perioden 1. december 2020 til 1. januar 2023. Efter sagens indbringelse for Ankenævnet frafaldt selskabet dog tilbagebetalingskravet.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klagerens påstand: Klageren ønsker, at selskabet retter fejlen i beregningsgrundlaget med tilbagevirkende kraft, da hun mener, at erstatningen skal beregnes ud fra den løn, hun modtog, da hun blev sygemeldt. Hun fastholder, at hun indberettede korrekte oplysninger om sin løn ved sygemeldingens indtræden, og at fejlagtig information mellem selskabet og hendes tidligere arbejdsgiver ikke må påvirke hendes ret til korrekt udbetaling. Hun har fremlagt en lønseddel fra september 2015, der viser en månedsløn på 27.000 kr. (svarende til 324.000 kr. årligt).

Selskabets påstand: Selskabet fastholder, at den pensionsgivende løn på 276.000 kr. var den korrekte at tage udgangspunkt i, da dette var den løn, der fremgik af pensionsoversigten, og som klageren havde betalt præmie for. Selskabet anfører, at det var arbejdsgiverens forpligtelse at orientere om lønændringer, og at selskabet ikke kan bebrejdes for manglende indberetning. Selskabet tilbød dog at ændre beregningsgrundlaget fremadrettet, hvis klageren fremlagde tre lønsedler som dokumentation, hvilket hun først gjorde med én lønseddel i forbindelse med klagen til nævnet. Selskabet påpeger desuden, at klagerens krav på ydelser, der forfaldt mere end 3 år før sagens indbringelse for nævnet, er forældet i henhold til Forældelsesloven § 8, Forældelsesloven § 2 og Forældelsesloven § 3.

Oversigt over pensionsindbetalinger (uddrag)

Selskabets beregningsgrundlag (eksempel fra 11. februar 2021)

*Din tidligere pensionsgivende løn er blevet fremregnet med pristalindekset.