Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Relaterede love
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Tryg Forsikring A/S vedrørende dækning af en stjålet bil under en kaskoforsikring. Forsikringstageren anmeldte, at hans bil var blevet stjålet fra en parkeringsplads mellem den 27. og 28. december 2019, og at bilen ikke er blevet fundet.
Klageren krævede, at selskabet udbetalte erstatning for den stjålne bil, som var værdisat til 400.000 kr. plus renter jf. Forsikringsaftaleloven § 24. Klageren anførte, at tyveriet var en dækningsberettiget begivenhed under kaskoforsikringen, og at han havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for ejerskab (registreringsattest, nøgler) og tyveriet (politianmeldelse, vidneudsagn). Han argumenterede for, at det er muligt at omgå bilens startspærre og starte bilen uden den rette nøgle, og henviste til videoer fra FDM og en byretsdom fra 2015, der understøttede dette. Klageren mente, at selskabet ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at forsikrede skulle have overtrådt sikkerhedsforskrifter, eller at undtagelsesbestemmelser trådte i kraft. Klageren henviste til Forsikringsaftaleloven § 22 vedrørende forsikredes pligt til at dokumentere en begivenhed og sit krav. Klageren påpegede også, at selskabet havde nægtet at udlevere alle akter i sagen og havde skiftet forklaringer undervejs, hvilket stred mod Bekendtgørelse om god skik for finansiel virksomhed § 3.
Tryg Forsikring A/S afviste at yde dækning med den begrundelse, at klageren ikke havde bevist, at der var sket en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed. Selskabet anførte, at bilen var udstyret med en startspærre, og at klageren var i besiddelse af begge nøgler. Selskabet lagde vægt på, at de indleverede nøgler ifølge vurderinger fra en bilforhandler og en autolåsesmed var kopinøgler, og at data fra nøglerne ikke stemte overens med klagerens oplysninger om tidspunktet for parkering. Selskabet fandt det påfaldende, at klageren, som specialiserede sig i programmering af bilnøgler, havde indleveret kopinøgler. Desuden påpegede selskabet, at klageren havde købt bilen af en ven til en pris, der var ca. 20% over markedsprisen, og at han uden diskussion havde accepteret taksatorens lavere værdiansættelse. Selskabet bemærkede også, at klageren havde betalt kontant og ikke kunne dokumentere købet. Selskabet afviste at have påberåbt sig Forsikringsaftaleloven § 51 (svig).
Ankenævnet for Forsikring afgjorde, at klageren ikke fik medhold i sin påstand om, at forsikringsselskabet skulle udbetale erstatning for den stjålne bil. Nævnet kunne ikke kritisere selskabets afvisning af dækning, da klageren ikke havde bevist, at der var indtrådt en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed. Efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler bevisbyrden for en dækningsberettiget skadebegivenhed klageren.
Nævnet lagde vægt på følgende specifikke forhold i sin begrundelse:
De øvrige anbringender fra klageren kunne ikke føre til et andet resultat.

Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at en sag om afvisning af en anke vedrørende brandstiftelse og forsikringsdækning indbringes for Højesteret.



Sagen omhandler en forsikringstagers klage over Alm. Brand Forsikrings afvisning af erstatning for en stjålet bil.
Klageren anmeldte sin Chevrolet Aveo stjålet fra en rasteplads ved motorvejen i perioden fra den 2. februar 2019 ca. kl. 20 til den 3. februar 2019. Bilen var aflåst og med tilkoblet fabriksmonteret startspærre. Klageren oplyste, at han stadig var i besiddelse af begge bilnøgler. Forholdet blev anmeldt til politiet.
Alm. Brand afviste dækning med den begrundelse, at klageren ikke havde bevist, at der var sket en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed i form af et tyveri. Selskabet anførte, at omgåelse af bilens startspærre ville kræve forudgående forberedelse, mærke- og modelspecifikt udstyr samt indgående kendskab. Henset til, at bilen stod parkeret et for bilen uvant sted en enkelt nat, fandt selskabet det usandsynligt, at bilen skulle være blevet stjålet ved omgåelse af startspærren. Derudover bemærkede selskabet, at der ikke var fundet spor efter et tyveri på stedet, og at bilen ikke blev anset for at være særlig "tyvetækkelig" grundet dens begrænsede markedsværdi.
Ikke grundlag for godtgørelse efter databeskyttelsesforordningen
Procesbevillingsnævnet har meddelt tilladelse til anke af en dom om arbejdstagers regresansvar efter en kaskoskade forvoldt ved grov uagtsomhed.
Klageren fremlagde billeder, der angiveligt viste glasskår på gerningsstedet, taget den 3. februar 2019. Selskabet konstaterede dog ved udlæsning af underliggende data, at billederne først var optaget den 21. marts 2019, ca. 1,5 måned efter det påståede tyveritidspunkt. Det fremgik også, at kameraets software var frigivet efter tyveridatoen. Selskabet bad om de originale, uredigerede billeder, da selv simpel redigering (som at vende billedet) kan slette metadata. Klagerens advokat bestred beskyldningen om redigering og oplyste, at billederne var videresendt fra en telefon til en PC og derfra til Ankenævnet.
Klagerens advokat anførte, at politiets manglende resultater ikke kunne belyse sagen yderligere, og at det er svært for en forsikringstager at "bevise et tyveri" ud over at anmelde det straks til politiet og oplyse om tid og sted. Advokaten bestred også selskabets argument om bilens "tyvetækkelighed" og mente ikke, at dette var en argumentation, som nævnet kunne lægge til grund.

Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over Nykredit Forsikring A/S' afvisning af at dække et anmeldt tyveri af ...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og dennes forsikringsselskab vedrørende dækning af et anmeldt biltyv...
Læs mereImplementering af EU-direktiv om forbrugerbeskyttelse ved fjernsalg af finansielle tjenesteydelser