Afvisning af dækning for tyveri af vinsamling: Insr Insurance Group ASA mod forsikringstager

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klagerens påstande: Klageren påstår, at selskabet skal dække tabet, da han ved tegning af forsikringen oplyste om vinsamlingen, og forsikringen blev tegnet uden forbehold. Han anfører, at vinene er steget i værdi, og at værdiansættelsen kan belyses ved syn og skøn. Klageren mener, at vinene ikke er erhvervet eller anvendt i erhvervsmæssigt øjemed, men udelukkende privat/som hobby. Han har fremsendt omfattende dokumentation, og tyveriet er sandsynliggjort. Klageren har desuden anført, at sagen er uegnet til nævnsbehandling på grund af bevisforholdene og bør behandles ved domstolene.

Selskabets påstande: Selskabet har principalt påstået, at klagen ikke kan tages til følge, og subsidiært, at den alene kan tages delvist til følge. Til støtte for den principale påstand har selskabet anført, at vinsamlingen ikke er omfattet af en privat boligs normale udstyr ifølge forsikringsbetingelsernes pkt. 1.3. Desuden gøres det gældende, at vinsamlingen er erhvervet og anvendt i erhvervsmæssigt øjemed, hvilket udelukker dækning ifølge forsikringsbetingelsernes pkt. 3.2. Selskabet bestrider, at en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed er godtgjort, og anfører, at der er afgivet urigtige risikooplysninger ved tegningen af forsikringen, da indboets samlede værdi overstiger 2,5 mio. kr., hvilket ville have forhindret indtegning af forsikringen i henhold til gældende indtegningsregler. I den forbindelse henvises til Forsikringsaftaleloven § 6 og Forsikringsaftaleloven § 7.

Til støtte for den subsidiære påstand har selskabet anført, at det anmeldte krav er utilstrækkeligt dokumenteret, og at en eventuel erstatning skal nedsættes forholdsmæssigt, da klageren har afgivet urigtige oplysninger om tidligere skader ved indtegning af indboforsikringen. Dette henviser selskabet til Forsikringsaftaleloven § 6, stk. 2.

Nævnet har afgjort, at sagen ikke kan behandles, og klagegebyret tilbagebetales. Denne afgørelse skyldes, at der på det foreliggende skriftlige grundlag er betydelig tvivl om en række af sagens afgørende omstændigheder. Parterne har afgivet modstridende forklaringer, og det fremlagte bilagsmateriale er ikke fyldestgørende. Sagen er desuden økonomisk omfangsrig, hvilket yderligere understreger behovet for en grundig bevisførelse. En sådan bevisførelse, herunder partsforklaringer og vidneafhøringer, kan ikke finde sted for Ankenævnet for Forsikring, men bør i givet fald ske ved domstolene. Dette er i overensstemmelse med nævnets vedtægter § 4, stk. 1, som fastslår, at nævnet må afvise at afgøre sager, der kræver en nærmere bevisførelse.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klagerens påstande og argumenter: Klageren kræver yderligere erstatning for et Rolex-ur (236.000 kr.), beklædningsgenstande og tasker (57.000 kr.), et Samsung TV (20.000 kr.), 2 iPad Airs (10.000 kr.) og en MacBook Air (8.000 kr.). Klageren anfører, at den sene anmeldelse af visse genstande skyldtes isolationsfængslingen, som forhindrede direkte kommunikation med forsikringsselskabet og familiemedlemmer. Klageren hævder, at politiets ransagning ikke havde til formål at dokumentere ejendele, og at fraværet af Rolex-uret i politiets fotos ikke udelukker, at det var i boligen, da det ofte blev gemt væk. Klageren bestrider også, at en ven, der havde genstande i lejligheden, var bofælle, og at dennes genstande derfor ikke skulle dækkes.

Codan Forsikrings påstande og argumenter: Selskabet har afvist yderligere dækning med henvisning til manglende dokumentation og sandsynliggørelse af tyveriet og værdien af de yderligere effekter. Selskabet påpeger, at den oprindelige anmeldelse angav en lavere værdi for Rolex-uret, og at politiet under ransagningen ikke fandt det guldur, der nu kræves dækning for, men derimod et sølvfarvet Rolex-lignende ur, der viste sig at være en kopi. Selskabet fremhæver, at forklaringerne fra klagerens søskende og ven har været divergerende og ændret sig over tid. Desuden anfører selskabet, at nogle af de anmeldte genstande tilhørte klagerens ven, som ikke havde folkeregisteradresse på klagerens adresse og derfor ikke var dækket af forsikringsbetingelsernes punkt 1.1 om bofællesskab. Selskabet henviser til forsikringsbetingelsernes punkt 7.6 og almindelige forsikringsretlige principper, der pålægger forsikringstageren at dokumentere sit krav. Selskabet har allerede udbetalt erstatning for visse genstande, herunder en MacBook, parfumer, sko, tasker, vaser og lamper.

Relevante forhold og dokumentation

Sagen omfatter politirapporter og fotos fra ransagningen den 20. oktober 2016, skadeanmeldelser (både den oprindelige og den korrigerede), korrespondance mellem parterne, fotos af klageren med Rolex-uret, klagerens vens uddybende forklaring, udskrift fra retsbogen vedrørende straffesagen mod klageren, samt forsikringspolicen og -betingelserne. Selskabet har gennemhørt en telefonsamtale mellem klagerens ven og selskabet.