Spørgsmålet om areal og salgsoplysninger

Klageren gjorde gældende, at hun var blevet snydt for beboelseskvadratmeter, hvis bryggerset nu blev defineret som et udhus. Selskabet fastholdt dog, at ejerskifteforsikringen kun dækker fysiske skader og ikke manglende overensstemmelse mellem salgsopstillingen og de faktiske BBR-registreringer. Selskabet påpegede desuden, at tilstandsrapporten indeholder forbehold om, at arealangivelser ikke er den bygningssagkyndiges ansvar.

Hovedkonklusion

Ankenævnet for Forsikring har truffet afgørelse om, at klageren ikke får medhold i sine krav mod forsikringsselskabet.

Nævnets begrundelse

Nævnet lagde i sin afgørelse vægt på følgende juridiske og faktiske forhold:

• Bevisbyrde: Det påhviler forsikringstageren at bevise, at der foreligger en dækningsberettigende skade. Nævnet fandt ikke, at skimmelsvampen var en følgeskade af en dækket bygningsfejl.
• Bygningens status: Nævnet lagde til grund, at bryggerset i BBR er registreret som et udhus/carport. Oplysninger i en salgsopstilling kan ikke betragtes som en garanti under ejerskifteforsikringen, da den ikke udgør en del af selskabets tegningsgrundlag.
• Skadebegrebet: For en bygning opført i 1959 er kuldebroer og deraf følgende skimmel i et uopvarmet udhus/vaskerum en påregnelig tilstand. Skimmelangrebet nedsatte ikke værdien eller brugbarheden af selve beboelsesrummene nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder.
• Arealafvigelse: Den omstændighed, at bryggerset ikke er en godkendt del af beboelsesarealet, udgør ikke en fysisk skade i forsikringens forstand.
• Bagatelgrænse: Hullet i væggen var dækningsberettiget, men da udbedringen vurderedes til maksimalt 2.000 kr., oversteg beløbet ikke selvrisikoen på 5.300 kr., hvorfor selskabet var berettiget til at afvise udbetaling.

Klageren oplyste i en mail af 12. februar 2013, at hulrummet var mindre end angivet, og at der var en betydelig mængde mørtel i hulmuren.

Selskabets besigtigelsesrapport af 15. februar 2013 beskrev hulrummet som ca. 35 mm bredt med mørtelpølser, der skabte forbindelse mellem for- og bagmur. Der blev konstateret forhøjet fugt og skimmelsvamp flere steder. Rapporten konkluderede, at fugten var forårsaget af direkte forbindelse mellem for- og bagmur, og at konstruktionen var almindeligt anvendt i 1968, men ikke levede op til nutidens krav.

I klageskema af 1. februar 2013 anførte klageren, at fugt/råd var konstateret den 20. november 2012 som følge af en kuldebro i muren. Klageren mente, at huset ikke overholdt lovgivningen på daværende tidspunkt og derfor måtte betragtes som en byggeteknisk fejl.

Selskabet påpegede i et brev af 11. marts 2013, at konstruktionen var beskrevet i BR 66 kap 8.2.2 og derfor ikke kunne siges at være udført fejlagtigt. Selskabet anførte, at fugten ikke havde resulteret i nogen aktuelle skader, og at ejendommen ikke adskilte sig fra andre ejendomme af samme alder, stand og konstruktion.