Parternes argumenter

Klageren anførte, at han havde oplyst om sine tidligere skader mundtligt til selskabets sælger over telefonen, og at dette ikke blev præsenteret som et problem. Han bestred desuden gyldigheden af den elektroniske underskrift på acceptblanketten og hævdede, at han aldrig havde skrevet under på et skriftligt tilbud:

"Jeg har ydermere aldrig skrevet under på et skriftligt tilbud, og jeg vil gerne vide hvem der har skrevet under for mig? Underskriften bærer tydeligt tegn på, at den er lavet elektronisk (se alle de lige kanter og små hak)..."

Selskabet fastholdt, at deres acceptpolitik dikterer, at kunder med mere end tre skader inden for tre år eller kunder pålagt skærpede vilkår slet ikke ville blive indtegnet til ikke-lovpligtige forsikringer. De argumenterede for, at klageren bevidst eller uagtsomt havde tilbageholdt informationer i strid med Forsikringsaftaleloven § 6, stk. 1, og at den elektroniske accept var fremsendt direkte fra klagerens egen mailadresse efterfulgt af betaling af præmier via Betalingsservice.

Nævnets afgørelse og begrundelse

Ankenævnet gav ikke klageren medhold og fandt, at selskabet var berettiget til at ophæve forsikringen og afvise dækning. Nævnets afgørelse hviler på følgende hovedpunkter:

• Gyldighed af elektronisk underskrift: Nævnet fastslog, at den elektroniske underskrift på acceptblanketten fuldt ud må sidestilles med en håndskreven underskrift. Dokumentet udgør derfor en juridisk bindende erklæring fra klageren.
• Urigtige risikooplysninger: Det blev anset for bevist, at klageren objektivt afgav urigtige oplysninger ved kun at oplyse om to ud af fem anmeldte skader og ved at benægte kendskab til skærpede vilkår, selvom han kort forinden var blevet varslet om præmie- og selvrisikostigninger af sit tidligere selskab.
• Uagtsomhed og kausalitet: Nævnet vurderede, at de urigtige oplysninger var uagtsomme. Selskabet formåede at godtgøre, at de i overensstemmelse med deres interne acceptregler ikke ville have tilbudt forsikringen, hvis de korrekte oplysninger forelå.

Konklusionen er, at selskabet lovligt kunne ophæve aftalen i medfør af Forsikringsaftaleloven § 6, stk. 1, hvilket medfører bortfald af dækningspligten for det anmeldte tyveri.

Forsikringstagerens påstand: Klageren anfører, at Storstrøms Forsikring ikke havde rimelig grund til at ophæve forsikringerne. Klageren fastholder, at alle relevante oplysninger om skadehistorik blev givet mundtligt til forsikringsagenten under et møde, og at dette ikke gav anledning til problemer. Klageren hævder, at han ellers ville være forblevet kunde hos sit tidligere forsikringsselskab. Klageren opfordrer selskabet til at fremlægge referat af mødet og mener, at selskabet er forpligtet til at betale erstatning for tyveriet.

Storstrøms Forsikrings påstand: Selskabet påstår, at klagen ikke skal tages til følge. Selskabet henviser til sine acceptregler, som fastslår, at kunder med mere end tre skader de seneste tre år ikke indtegnes. Ved undersøgelse af klagerens skadehistorik hos tidligere selskaber fandt Storstrøms Forsikring, at der de foregående tre år var anmeldt 13 skader, hvoraf 6 havde medført udbetalinger, og som ikke var at regne som friskader i henhold til selskabets egne forsikringsvilkår. Dette stod i modsætning til klagerens digitale besvarelse på acceptbilaget, hvor klageren havde oplyst at have haft færre end tre skader. Selskabet gør gældende, at de manglende oplysninger kan tilregnes klageren som mindst uagtsomt, og at selskabet derfor er fri for ansvar i henhold til Forsikringsaftaleloven § 6, stk. 1. Selskabet oplyser desuden, at der ikke tages referater af kundemøder, og at klagerens bevisbyrde for at have afgivet korrekte oplysninger ikke er løftet.

Relevant dokumentation og forhold

Selskabet fremlagde acceptbilaget med klagerens svar på risikospørgsmål. Klagerens skadehistorik de seneste 5 år, som den fremgik af selskabets undersøgelse, er som følger:

Det fremgik af forsikringsforslaget af 20. december 2021, at de anførte priser kun gjaldt, hvis forsikringstageren eller andre i husstanden ikke samlet havde haft mere end tre skader de seneste tre år, og at det i så fald var vigtigt at give besked om det. Klageren havde digitalt bekræftet, at dette ikke var tilfældet for ham.