Dokumentationen for de 25.000 kr. i kontanter

Klageren anførte, at de 25.000 kr. stammede fra salget af en Sprite campingvogn cirka en uge før indbruddet. Som dokumentation fremlagde han en overdragelseserklæring underskrevet af en køber. Selskabet afviste dog kravet med følgende begrundelser:

• Manglende køberoplysninger: Overdragelseserklæringen indeholdt hverken adresse eller telefonnummer på køberen, og klageren kunne ikke identificere vedkommende yderligere.
• Uoverensstemmelser i Motorregistret: Campingvognen var indregistreret til klagerens ekskone og var ikke blevet omregistreret siden 2019. Selskabet fandt det usandsynligt, at vognen var solgt i foråret 2023.
• Ekskonens benægtelse: Da selskabets skadeinspektør kontaktede ekskonen, oplyste hun, at hun ikke havde haft kontakt med klageren i over et år og ikke kendte til salget eller registreringsattesten.

Dokumentationen for seddelsamlingen

Klageren krævede 50.000 kr. for en samling af udenlandske pengesedler, som han havde arvet for 16-17 år siden. Han oplyste, at han ikke selv havde forstand på samlingen, men at hans familiemedlem havde vurderet den til det nævnte beløb.

Selskabet anførte, at kravet var helt udokumenteret:

• Politirapporten: Seddelsamlingen var ikke nævnt i den oprindelige anmeldelse til politiet.
• Fotodokumentation: Klageren fremviste billeder af to mapper inde i våbenskabet, men billederne viste ikke mappernes indhold, og der forelå ingen officiel vurdering af samlingen.

Klagerens synspunkter

Klageren følte sig dårligt behandlet og mente, at han havde fremsendt den dokumentation, han var i besiddelse af. Han anførte, at billederne af mapperne burde være bevis nok, og at det var selskabets opgave at efterforske sagen yderligere hos politiet. Han fastholdt, at kontanterne var reelle, og at køberen blot ville bruge campingvognen som anneks, hvorfor den ikke var omregistreret.

Ankenævnet for Forsikring traf afgørelse om, at klageren ikke fik medhold i kravet om yderligere erstatning.

Bevisbyrde og dokumentationskrav

Nævnet fastslog indledningsvist, at det er klageren, der har bevisbyrden for både eksistensen af de stjålne genstande og deres værdi. Ved kontanter og værdifulde samlinger stilles der skærpede krav til dokumentationen.

Vedrørende kontanterne

Nævnet fandt, at den fremlagte overdragelseserklæring ikke var tilstrækkelig, da køberen ikke kunne identificeres.

"Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at klagerens eneste dokumentation for de 25.000 kr., som han oplyser, han har modtaget kontant, er en overdragelseserklæring på salg af campingvogn, hvor det ikke er muligt at identificere køberen nærmere – herunder at klageren heller ikke selv har køberens kontaktoplysninger."

Der blev desuden lagt vægt på tvivlen om ejerskabet til campingvognen og den manglende omregistrering. Selskabets skønsmæssige udbetaling på 6.000 kr. blev anset for at være i overensstemmelse med nævnets praksis.

Vedrørende seddelsamlingen

Heller ikke her fandt nævnet, at bevisbyrden var løftet. Fotografier af lukkede mapper kunne ikke dokumentere indholdet eller dets værdi.

"Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at klagerens eneste dokumentation er fotografier af mapper, hvor indholdet ikke kan ses. Klageren har ingen vurdering af sedlerne eller nærmere oplysninger om sedlerne, der kan bidrage til at værdisætte dem i øvrigt."

Nævnet lagde ligeledes vægt på, at samlingen ikke optrådte i politirapporten. Da selskabet allerede havde udbetalt 2.000 kr. skønsmæssigt for mapperne, fandt nævnet ikke grundlag for at tilkende yderligere erstatning.

Klageren oplyste, at en guldsmed efter tyveriet havde vurderet smykkerne til henholdsvis 148.130 kr. og 70.105 kr., men denne vurdering var udelukkende baseret på klagerens mundtlige oplysninger, da guldsmeden ikke havde set smykkerne. Klageren forklarede manglen på fotos med, at billedminder fra tidligere forhold var blevet destrueret. Klagerens repræsentant oplyste, at det ikke var muligt at skaffe yderligere dokumentation.