Domus Forsikring: Afvisning af dækning for omfangsdræn ved sætningsskader

Ankenævnet for Forsikring fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse.

Ankenævnet bemærkede, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at der foreligger en dækningsberettiget skade.

Ankenævnet lagde vægt på, at selskabet havde givet dækningstilsagn til udbedring af skaderne den 29. september 2021 og den 4. januar 2022. Selskabet genbesigtigede ejendommen den 8. februar 2022 og udvidede dækningstilsagnet den 15. marts 2022 baseret på en supplerende vurdering fra det rådgivende ingeniørfirma.

Nævnet fandt, at forsikringen ikke dækker forhold uden for bygningen, herunder etablering af omfangsdræn, jf. forsikringspolicens punkt 3. Den geotekniske rapport og ingeniørfirmaets tillægsrapport angav, at ændringer i lerets vandindhold skulle begrænses ved at fjerne løvfældende træer og etablere dybt dræn omkring huset. Da omfangsdrænet er placeret uden for bygningen, kan selskabet ikke pålægges at afholde klagerens udgifter til dets udførelse.

Vedrørende fremtidige skader fandt nævnet, at selskabet ikke kan pålægges at dække fremtidige sætningsskader, der skyldes manglende omfangsdræn. Dette er i overensstemmelse med forsikringspolicens punkt 5K, som fastslår, at forsikringen ikke dækker skader/følgeskader, der opstår efter udbedring af en tilsvarende skade, hvis forsikringstageren er blevet gjort opmærksom på, at en tilsvarende skade kunne opstå igen, hvis årsagen til skaden ikke blev udbedret eller fjernet. Da etablering af omfangsdræn er en del af løsningen til at forhindre gentagelse af problemet, og klageren var opmærksom herpå, er selskabet ikke ansvarligt for fremtidige skader, hvis drænet ikke installeres.

Nævnet fandt endvidere, at klageren ikke havde bevist, at der var sket en betydelig skadeudvikling i perioden mellem selskabets anerkendelse af yderligere dækning den 15. marts 2022 og selskabets ophævelse af kravet om etablering af omfangsdræn som betingelse den 14. september 2022. Eventuel skadeudvikling efter dette tidspunkt er selskabet uvedkommende.

Endelig fandt nævnet, at der ikke er grundlag for at pålægge selskabet at dække omkostningerne til yderligere undersøgelser af ejendommen. Bevisbyrden påhviler klageren for at godtgøre, at den af selskabet anerkendte udbedringsmetode er utilstrækkelig, og selskabet er ikke forpligtet til at dække omkostningerne til en dyrere løsning, hvis forholdet kan udbedres med den anerkendte metode i kombination med etablering af omfangsdræn.

Klageren fik ikke medhold i sin klage. Klagegebyret blev dog tilbagebetalt, da selskabet delvist imødekom klagerens krav under sagens behandling for nævnet.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren fik udarbejdet uafhængige geotekniske notater, der konkluderede, at forsikringens løsningsforslag ikke var tilstrækkeligt, da det ikke sikrede mod yderligere sætninger i gytjelaget. De estimerede ca. 10 mm ekstra sætning blev anset for at være for store bevægelser, idet sætninger af gulve normalt ikke bør overstige 5 mm, jf. anvisning fra det danske nationale anneks til DS/EN 1997-1. Klageren henviste også til Bygningsreglement § 350 vedrørende anbefalede differenssætninger mellem vægge og terrændæk. Klageren ønskede, at skillevæggene blev funderet til bæredygtig jord, og at yderligere sætninger af gulvkonstruktionen blev sikret imod, enten ved fjernelse af gytjelaget eller ved lastkompensation. Klageren anførte, at selskabets løsningsforslag ikke overholdt de forudsætninger, det var baseret på, da last- og fugtforudsætningerne ikke kunne forblive uændrede.

Selskabets påstande og argumenter

Selskabet fastholdt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at den tilbudte erstatning var utilstrækkelig. De henviste til, at de fremtidige sætninger var minimale, og at underlaget for terrændækket ikke nedsatte bygningens værdi væsentligt. Selskabet påpegede, at de i henhold til Forsikringsaftaleloven § 39 ikke er forpligtet til at udrede større erstatning end nødvendigt for den lidte skades dækning.