Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring med udvidet dækning. Sagen er en genoptagelse af en tidligere afgørelse, hvor klageren ikke fik medhold, og den fokuserer på spørgsmål om ulovlighed ved rørinstallationer i en tilbygning fra 2010 til en ejendom opført i 1890.
Klageren anmeldte den 23. marts 2021, at kloakinstallationerne i bryggerset under gulvet var ulovligt udført. Klageren hævdede, at rørdimensionerne (Ø50 og Ø32) var for små i forhold til mindstedimensioner på Ø75, som angivet i Norm DS 432:2009, og at de grå PVC-rør (klasse B) var uegnede til brug i gulv eller jord. Klageren anførte, at afløbene fra bryggersvask, sikkerhedsventil og et afløbsrør i forsatsvæggen ledte vand direkte til kloakken uden gulvafløb, og at rørene var svært tilgængelige, da de lå i betondækket under gulvvarme. Klageren henviste til, at både Bygningsreglementet 2010 § 8.4.3.1, stk. 1 og Bygningsreglementet 2018 § 71, stk. 11 kræver, at afløb kan renses og vedligeholdes, hvilket ikke var muligt med de eksisterende rør. Desuden oplevede klageren lugtgener, og en sikkerhedsventil var fast forbundet med afløbet, hvilket klageren mente var ulovligt efter tidligere standarder og krævede et afløb på minimum Ø75 mm.
Dansk Boligforsikring A/S (DBF) afviste dækning med henvisning til, at installationerne ikke var ulovlige efter Bygningsreglementet 2018 § 70, som var gældende på anmeldelsestidspunktet. Selskabet argumenterede for, at Norm DS 432 er vejledende og ikke et ufravigeligt krav i Bygningsreglementet 2018, så længe de funktionelle krav til bortledning er opfyldt. DBF's besigtigelseskonsulent vurderede, at grenrørene lå over terrændækket og dermed inden for klimaskærmen, hvilket betød, at de ikke skulle overholde dimensioneringskrav for rør "i jord". Selskabet fastholdt, at der ikke var påvist manglende eller væsentlig nedsat funktion af installationerne. DBF anerkendte dog, at en manglende afpropning af et afløbsrør og manglende vandlåse kunne udbedres, og tilbød dækning, hvis udgifterne oversteg forsikringens bagatelgrænse på 5.000 kr.
Sagen involverede flere besigtigelsesrapporter fra DBF's konsulenter, der beskrev rørdimensioner (Ø40-50 mm i beton, Ø110 mm hovedrør) og placering. Klageren fremlagde udtalelser fra to eksterne entreprenører og Teknologisk Institut, som støttede klagerens påstand om, at installationerne var ulovlige og funktionsnedsættende, idet de henviste til DS 432's krav om dimensioner og definition af "rør i jord" som svært tilgængelige rør under bygningskonstruktioner. Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes punkt 3.2, der kræver, at en VVS-installation skal være ulovlig både på udførelsestidspunktet (hvor var gældende) og på anmeldelsestidspunktet (hvor Bygningsreglementet 2018 var gældende) for at være dækningsberettiget. Selskabet henviste også til , for definition af klimaskærm og placering af rør.
Nævnet bemærker, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at der foreligger forhold, som udgør en dækningsberettigende skade. Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at der ikke er grundlag for at kritisere selskabets afgørelse.
Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at der ikke er påvist manglende eller væsentlig nedsat funktion af VVS-installationerne i bryggerset. Selskabets VVS-konsulent har oplyst, at installationerne kan renses og vedligeholdes eksempelvis med vandslange, slamsuger eller rensesplit. For så vidt angår manglende afpropning af afløbsrøret i forsatsvægge og manglende vandlåse har selskabet anerkendt at yde dækning i det omfang, at udgifterne til udbedring mod forventning måtte overstige forsikringens bagatelgrænse på 5.000 kr.
Nævnet har videre lagt vægt på, at det fremgår af Bygningsreglementet 2018 § 70, at "Afløbsinstallationer skal projekteres og udføres, så det tilførte afløbsvand bortledes fra bygningen og de tilhørende udenomsarealer. Dette skal ske under hensyn til tilslutningsforhold og omgivelser samt til installationens, grundens og bygningens anvendelse. Stk. 2. Afløbsinstallationer skal dimensioneres som anvist i DS 432 Afløbsinstallationer, afsnit 6, eller på en måde, som på tilsvarende vis sikrer en tilfredsstillende bortledning, jf. stk. 1. Stk. 3. §§ 69-81 kan opfyldes ved at følge DS 432 Afløbsinstallationer."
Som sagen foreligger oplyst, lægger nævnet herefter til grund, at der ikke i forhold til installationernes lovlighed stilles krav i bygningsreglementet om, at afløbsinstallationerne er udført i overensstemmelse med normen DS 432. Afløbsinstallationerne kan udføres på anden måde og med andre dimensioner, der på tilsvarende vis sikrer en tilfredsstillende bortledning, og som sikrer, at de funktionsmæssige krav i §§ 69-81 i Bygningsreglementet 2018 er opfyldt.
Nævnet har herefter lagt vægt på, at det ikke er godtgjort, at de udførte afløbsinstallationer konkret ikke sikrer en tilfredsstillende bortledning eller konkret ikke opfylder funktionsmæssige krav nævnt i §§ 69-81 i Bygningsreglementet 2018.
Nævnet har i relation til sikkerhedsventilen lagt vægt på, at selskabets VVS-konsulent har oplyst, at han vil vurdere, at den omstændighed, at sikkerhedsventilen er fast forbundet med afløb, ikke var lovligt efter tidligere standarder, men at det i Bygningsreglementet 2018 § 75 hedder, at sikkerhedsventilen skal forsynes med afløbsmulighed, hvilket den er. Der er ikke krav om, at afløbet skal have en større lysning end sikkerhedsventilens egen lysning. Det forhold, at Teknologisk Institut har oplyst, at sikkerhedsventilens tilslutning ikke er i overensstemmelse med punkt 3.5.2 i Rørcenteranvisning 027, der er vejledning til Bygningsreglementet 2018, kan ikke i sig selv føre til, at der foreligger en dækningsberettigende ulovlig VVS-installation.
Det, som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til andet resultat.
Som følge heraf bestemmes: Klageren får ikke medhold. Denne kendelse træder i stedet for nævnets kendelse af 18/5 2022 i sag 97372.
Siden 1. januar 2021 har spildevandsselskaber håndteret klimatilpasning af tag- og overfladevand efter nye regler. Nu vurderes den praktiske anvendelse af reguleringen i en ny evaluering udarbejdet af Energistyrelsen og Miljøstyrelsen.



Denne sag omhandler en tvist mellem boligejere (Klager) og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning under en udvidet ejerskifteforsikring for forskellige påståede mangler og ulovlige installationer i deres ejendom.
Klagerne overtog en ejendom den 1. oktober 2021 og tegnede en ejerskifteforsikring med udvidet dækning hos Dansk Boligforsikring A/S. Ejendommen, et enfamilieshus fra 1956, var blevet totalrenoveret af sælgeren forud for overtagelsen. Efter at have konstateret fugt i kælderen primo 2022, anmeldte klagerne flere skader til forsikringsselskabet den 9. august 2022.
Klagerne søger dækning for udbedring af flere forhold samt advokatudgifter. De anmoder desuden Ankenævnet om at tage stilling til, hvorvidt Dansk Boligforsikring kan kræve, at klagerne underskriver en fuldmagt til at indbringe en sag for Disciplinær- og Klagenævnet for Beskikkede Bygningssagkyndige.
Et eftersyn afslørede mangelfuld brandsikring af tagrummet på Nørrevang Centret i Horsens, og plejehjemmets planlagte tagrenovering blev derfor fremrykket. Renoveringsforløbet viser, hvor vigtigt det er at finde de rette løsninger, når taget skal renoveres.
Vestre Landsret stadfæster Tinglysningsrettens afgørelse om krav til geografisk stedfæstelse af vedligeholdelsespligt.
Klagerne hævder, at afløbsinstallationen fra køkkenvasken er ulovlig, da den ikke er udført af en autoriseret kloak- eller VVS-mester, og der mangler færdigmelding. De henviser til Autorisationsloven § 5 og Autorisationsloven § 7, som angiver, at kun autoriserede fagfolk må udføre sådanne installationer. Desuden er rørføringen i jord udført med 50 mm rør i stedet for de krævede 75 mm, hvilket er i strid med Dansk Standard 432 (pkt. 6.7.3). Klagerne mener, at forsikringen dækker lovliggørelse af VVS-installationer, der var ulovlige på udførelses- og anmeldelsestidspunktet.
Klagerne påstår, at den manglende sandfangsbrønd ved drænpumpen er en ulovlig bygningsindretning i henhold til Dansk Standard 436 (pkt. 3.1.2.3), som kræver, at drænvand passerer et sandfang, før det afledes til afløbssystemet. De anfører, at installationen er en dræninstallation, der skal håndtere opstigende grundvand, og at den ukorrekte tilslutning medfører øget fugtpåvirkning af ejendommen. Desuden er trykledningen ikke frostfri, hvilket er i strid med Dansk Standard 432 (pkt. 5.4.7).
Klagerne gør gældende, at unidrainet og den øvrige kloakinstallation i badeværelset er ulovlig, da den ikke er udført af en autoriseret kloakmester, og afløbsledningen ligger med bagfald. De henviser til samme argumenter vedrørende autorisation som for køkkenafløbet.
Klagerne anfører, at carportens tag er utæt, hvilket er konstateret ved en senere besigtigelse, hvor det regnede. De fastholder, at forholdet er dækningsberettiget.
Klagerne bestrider Dansk Boligforsikrings krav om, at de skal underskrive en fuldmagt, der bemyndiger selskabet til at indgive klage mod den bygningssagkyndige. Klagerne mener, at dette krav er uden hjemmel i hverken forsikringsaftalen eller Forsikringsaftaleloven.
Dansk Boligforsikring anfører, at det påhviler klagerne at bevise, at der på overtagelsestidspunktet var dækningsberettigede skader eller nærliggende risiko for skade i henhold til forsikringsbetingelsernes pkt. 3.1 og 3.5, samt at VVS-installationer var ulovlige eller havde væsentligt nedsat funktion i henhold til pkt. 3.2.
Selskabet har dækket udbedring af den ukorrekte overgang fra 50 mm til 100-110 mm rør, men afviser dækning for, at installationen er udført uden autorisation. De mener, at forsikringen kun dækker fysiske ulovligheder i installationens udformning, ikke manglende autorisation i sig selv. De bestrider også, at 50 mm røret ligger i jord, og dermed at kravet om 75 mm rør er gældende.
Selskabet hævder, at der ikke er tale om et drænsystem, men blot en brønd uden bund til opsamling af opstigende grundvand, og at Dansk Standard 436 derfor ikke er gældende. De har ikke konstateret manglende eller væsentligt nedsat funktion eller følgeskader, og mener ikke, der er lovkrav om sandfangsbrønd eller tilslutning til afløbssystemet for denne type installation.
Selskabet har anerkendt dækning for afløbsledningens bagfald. For så vidt angår manglende autorisation, henviser selskabet til samme argumentation som for køkkenafløbet.
Selskabet anfører, at carportens tag er en simpel konstruktion, hvor dryp kan forventes. De mener, at en lavere hældning end producentens anbefaling ikke i sig selv udgør en skade eller ulovlighed, og at der ikke er påvist dækningsberettigede skader eller ulovlige bygningsindretninger.
Selskabet mener, at spørgsmålet om fuldmagt ikke er en økonomisk tvist og derfor ikke bør behandles af nævnet. De anfører, at det er en del af klagernes loyale samarbejdspligt at medvirke til, at selskabet kan sikre et eventuelt regreskrav mod den bygningssagkyndige.

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskiftef...
Læs mere
Klageren har tegnet en udvidet ejerskifteforsikring hos Dansk Boligforsikring A/S og klager over selskabets afvisning af...
Læs mereNy Drikkevandsvejledning: Implementering af EU-direktiv og præcisering af regler for vandkvalitet og tilsyn