Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S (DBF) vedrørende dækning under en 10-årig ejerskifteforsikring med udvidet dækning. Klageren overtog ejendommen den 21. juli 2020, og tvisten drejer sig om vandindtrængning i taget.
Kort efter indflytning, den 17. oktober 2020, konstaterede klageren vandindtrængning mellem loft og væg. En håndværker forsøgte at udbedre skaden, men årsagen var ukendt. Klagerens husforsikring afviste dækning den 24. november 2020, da skaden blev vurderet til at være under selvrisikoen, men pegede på et Veluxvindue som den sandsynlige årsag. DBF afviste dækning den 27. november 2020, da der ikke var konstateret en dækningsberettiget årsag til vandindtrængningen på overtagelsestidspunktet.
Omkring et år senere, den 25. november 2021, kontaktede klageren DBF igen, da vand fortsat trængte ind. DBF besigtigede ejendommen den 7. december 2021 og vurderede, at utæthed ved Veluxvinduets inddækning var årsagen. DBF accepterede den 5. januar 2022 et udbedringsforslag fra klagerens håndværker på ca. 6.450 kr., men oplyste, at der ville blive foretaget fradrag for alder og en selvrisiko på 5.000 kr. DBF har dog ikke modtaget faktura eller opfølgning omkring udbedringen.
Den 3. januar 2024 genanmeldte klageren vandindtrængningen, nu med den begrundelse, at årsagen ikke var klarlagt, og at undertaget var utæt. Klageren krævede udskiftning af hele taget. DBF afviste dækning den 8. januar 2024 med henvisning til den tidligere afgørelse af 5. januar 2022, hvilket blev fastholdt af DBF's interne klageafdeling den 26. februar 2024.
Klageren får ikke medhold i sin klage.
Nævnet bemærker indledningsvist, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at der foreligger forhold, som udgør en dækningsberettiget skade. Det er derfor klageren, der skal bevise, at der var forhold på overtagelsestidspunktet, der udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand.
Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at der er forhold ved ejendommens tag, undertag, inddækninger eller rygning, som på overtagelsestidspunktet udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens basisdæknings forstand. Dette gælder også for inddækningen ved Veluxvinduet, som selskabet har anerkendt er omfattet af forsikringens skadebegreb, men efter alt at dømme faldt under selvrisikoen. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.
Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at både selskabet, klagerens husforsikring og klagerens håndværker efter klagerens anmeldelse den 17. november 2020 vurderede, at vandindtrængningen skyldtes utætheder ved Veluxvindue. Selskabet accepterede i mail af 5. januar 2022 klagerens håndværkers udbedringsforslag af vinduet.
Nævnet har også lagt vægt på, at klageren heroverfor ikke har godtgjort, at den skete vandindtrængen skyldtes andre årsager, som skyldes forhold ved tagkonstruktionen, der i ejerskifteforsikringens forstand udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade på overtagelsestidspunktet. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at klageren genanmeldte vandindtrængningen den 3. januar 2024 – svarende til ca. lidt over 3 år efter overtagelsen – og at det fremgår af selskabets besigtigelsesnotat af 8. december 2021, at udhæng, tagflade og undertag sås intakt, og at der ikke blev målt forhøjet fugt i loftet.
Nævnet har videre lagt vægt på, at det fastslås i forsikringsbetingelsernes punkt 4.6 og 4.7, at forsikringen undtager forhold, "der alene består i sædvanligt slid eller bygningens manglende vedligeholdelse, medmindre der som følge af det pågældende forhold er sket en skade eller er nærliggende risiko for skade på bygningen, jf. punkt 3.1" og "Forhold, der alene består i udløb af bygningsdeles, konstruktioners eller materialers sædvanlige levetid."
Nævnet finder herudover, at der ikke er godtgjort forhold omfattet af forsikringens ulovlighedsdækning.
Det, som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til andet resultat.

Fra den 1. juli 2022 kan man få erstatning for bygningsskader forårsaget af langvarig tørke


Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Topdanmark Forsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for vandskader i en ejendom fra 1983. Forsikringstageren tegnede en 5-årig basis ejerskifteforsikring i medfør af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom.
Klageren anmeldte i februar 2022 vandindtrængning ved loftet, hvor regnvand løb ind ved gavlvæg og isolering. Klageren oplyste, at Topdanmark havde anerkendt skaden og fået udført arbejde med at fæstne undertaget og omlægge fra rofukit til mørtel. Klageren fastholdt dog, at det stadig regnede ind, og at undertaget ikke var fæstnet ordentligt. Klagerens primære påstand var, at selskabet skulle udbedre forholdene omkring vandskaden ved at omlægge taget, så der kom udhæng på tagstenene, og vandet ikke løb ned i den anlagte mørtel, som ikke var tæt eller beregnet til formålet.
Et eftersyn afslørede mangelfuld brandsikring af tagrummet på Nørrevang Centret i Horsens, og plejehjemmets planlagte tagrenovering blev derfor fremrykket. Renoveringsforløbet viser, hvor vigtigt det er at finde de rette løsninger, når taget skal renoveres.
Naturskaderådet har allerede modtaget over 1900 anmeldelser efter weekendens stormflod. Borgere opfordres til at dokumentere skader grundigt og overholde anmeldelsesfristen den 21. december 2023.
Topdanmark afviste oprindeligt dækning i marts 2022 med henvisning til tilstandsrapporten. Selskabet anerkendte dog efterfølgende delvist, at undertaget på den sydvendte gavl mod øst ikke sad tætsluttet mod gavlmuren, og tilbød dækning for udbedring af undertagets afslutning mod gavl. Selskabet vurderede dog, at arbejdet kunne udføres for under selvrisikoen på 5.300 kr. og henviste til forsikringsvilkårenes punkt 5C. Selskabet udvidede senere dækningstilsagnet til at omfatte afslutningen af undertaget mod både syd- og nordgavl.
Klageren var uenig i selskabets foreslåede udbedringsmetode og fremlagde et notat fra sin rådgivende ingeniør. Ingeniøren vurderede, at den tilbudte løsning ikke var håndværksmæssigt acceptabel og kun ville give kortvarig tæthed mod fugtindtrængning. Klageren ønskede, at selskabet påtog sig rådgiveransvaret for løsningen, hvilket selskabet afviste. Efter at de oprindelige forhold var udbedret, konstaterede klageren i januar 2023 ny vandindtrængning i loftgavlen og våd isolering, hvilket førte til skimmelsvamp og ubeboelige værelser. Klageren krævede herefter, at ejerskifteforsikringen dækkede en fuld udskiftning af taget.
Selskabet fastholdt sin afgørelse og afviste at dække en fuld omlægning af taget. Selskabet henviste til, at to taksatorer havde besigtiget ejendommen og vurderet, at den tilbudte erstatning var tilstrækkelig. Selskabet argumenterede, at klageren ikke havde sandsynliggjort, at tagbelægningen i sig selv udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade. Selskabet lagde vægt på, at tilstandsrapporten fra 2019 indeholdt K2-anmærkninger om porøse og udfaldne fuger i murværket, som klageren var bekendt med inden overtagelsen, og som selskabet mente var den primære årsag til opfugtningen. Selskabet afviste desuden at dække udgifter til teknisk bistand.

Klageren havde tegnet en udvidet ejerskifteforsikring hos Dansk Boligforsikring A/S og klagede over, at selskabet afvist...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og dennes ejerskifteforsikringsselskab vedrørende dækning af udgifte...
Læs mereLov om indførelse af erstatning for tørkeskader og ændring af lovens titel til Lov om visse naturskader