Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Relaterede love
Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og If Skadeforsikring vedrørende genoptagelse af en ulykkesforsikringssag og udbetaling af ménerstatning efter en knæskade.
Den 13. maj 2020 pådrog forsikringstagerens barn sig en knæskade (knæskallen gik ud af led) under fodboldtræning. Skaden blev anmeldt til If Skadeforsikring den 8. september 2020 og anerkendt som et ulykkestilfælde. Sagen blev dog afsluttet af If den 12. januar 2021, da kunden ikke havde svaret på henvendelser. Efterfølgende blev sagen udskudt den 8. marts 2021, og If udbetalte behandlingsudgifter. Den 7. juli 2022 blev sagen endeligt afsluttet, idet If noterede, at kunden mundtligt havde oplyst, at barnet ikke længere havde gener.
I februar 2024 kontaktede kunden If igen, da barnet fortsat oplevede smerter i knæet og ikke længere kunne spille fodbold. Kunden anmodede om genoptagelse af sagen og fremsendte ny lægelig dokumentation, herunder journaler og MR-scanninger. If fastholdt dog sin afvisning af genoptagelse den 17. maj 2024, med henvisning til, at der ikke var dokumenteret en væsentlig forværring af generne, og at barnets méngrad fortsat blev vurderet til under 5%. If henviste desuden til, at en konstateret trochlea dysplasi var en forudbestående lidelse, som ikke var dækket af ulykkesforsikringen ifølge forsikringsvilkårene.
Forsikringstagerens påstande: Forsikringstageren ønsker, at If genoptager sagen og udbetaler ménerstatning for den skete skade. De anfører, at de ikke var klar over omfanget af varige mén, da sagen oprindeligt blev lukket, og at de gentagne gange forsøgte at få mere tid og hjælp fra If. De bestrider Ifs påstand om, at de mundtligt skulle have oplyst, at barnet ikke havde gener i juli 2022, og kritiserer Ifs sagsbehandling. Forsikringstageren fremhæver, at barnets smerter er blevet værre over tid, er konstante, og at barnet ikke længere kan dyrke sport. En ortopædkirurg har angiveligt udtalt, at barnet aldrig vil kunne dyrke sport igen, og at denne type skade burde være dækket af en ulykkesforsikring.
If Skadeforsikrings påstande: If fastholder, at sagen blev korrekt afsluttet den 7. juli 2022 baseret på kundens mundtlige oplysning om fravær af gener. Selskabet henviser til Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 5, som fastsætter en 1-årig indsigelsesfrist, samt den 3-årige forældelsesfrist i Forældelsesloven, som begge var udløbet ved kundens henvendelse i februar 2024. If argumenterer for, at kunden ikke har dokumenteret en væsentlig forværring af generne, som er et krav for genoptagelse. Selskabet påpeger, at barnets méngrad fortsat vurderes til under 5% baseret på objektive fund. Desuden anfører If, at den konstaterede trochlea dysplasi og osteochondritis er forudbestående lidelser/sygdomme, som ikke er dækket af ulykkesforsikringen ifølge forsikringsvilkårenes punkt 6.4, der udelukker dækning for forværring af ulykkestilfældets følger, der skyldes en tilstedeværende eller tilfældig tilstødende sygdom.
Nævnet finder, efter en gennemgang af sagen og med henblik på barnets relativt unge alder, at klageren har antageliggjort, at der kan være indtrådt en forværring af barnets knægener, som kan henføres til ulykken den 13. maj 2020. Selskabet skal derfor genoptage sagsbehandlingen.
Nævnet har lagt vægt på følgende:
Som følge heraf bestemmes: Selskabet, If Skadeforsikring, skal anerkende, at der er indtrådt en forværring af barnets knægener, som kan henføres til ulykken den 13. maj 2020. Selskabet skal genoptage sagsbehandlingen. Selskabet skal indhente og betale for en vejledende udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med henblik på en vurdering af méngraden. Selskabet skal lade den vejledende udtalelse indgå i den videre sagsbehandling. En eventuel erstatning forrentes efter Forsikringsaftaleloven § 24.
Klagegebyret tilbagebetales.

En principiel dom fra Højesteret ændrer reglerne for forældelse af senfølger efter patientskader, hvilket åbner for genoptagelse af tidligere afviste sager.


Sagen omhandler en forsikringstagers klage over If Skadeforsikrings afvisning af at genoptage en ulykkesforsikringssag vedrørende varigt mén efter en rideulykke i 2014.
Klageren kom til skade den 13. december 2014 under en rideulykke, hvor hesten stejlede og faldt ned over hende, hvilket resulterede i hoved-/nakkeskader. Klageren havde en forudbestående nakkeskade fra 2005 og var sygemeldt med stress og depression i 2012, hvilket førte til fleksjob. If Skadeforsikring vurderede i 2016 klagerens varige mén til under 5 %, hvilket blev bekræftet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Sagen blev afsluttet den 5. juli 2016.
Klageren ønsker erstatning for varigt mén og genoptagelse af sagen, da hun oplever en væsentlig og uforudset helbredsmæssig forværring siden sagens afslutning i 2016. Hun anfører daglige nakkesmerter, træthed, hukommelsesproblemer, og at hendes arbejdstid er reduceret markant (fra 18,5 timer til 3 timer ugentligt), og hun er blevet førtidspensionist. Hun mener, at hendes ridehjelm flækkede, og at lægerne var i tvivl om brud på nakken. Klageren har fremskaffet flere lægelige udtalelser, der understøtter forværringen og sammenhængen med ulykken i 2014. Klageren hævder også, at assurandøren ved tegning af forsikringen lovede, at en tidligere skade ikke ville medføre fratræk i en ny skade.
Erstatningsnævnet tilbyder nu at genoptage sager, hvor der tidligere er givet afslag på grund af forældelse, som følge af ny retspraksis på området.
Sygehus får kritik for manglende undersøgelse hos 10-årig, som havde knæsmerter uden klare knæsymptomer eller haltende gang. Barnet havde afglidning af toppen af lårbenshovedet (SCFE).
If Skadeforsikring fastholder afvisningen af genoptagelse, da de mener, at der ikke er dokumenteret en væsentlig forværring af generne, som kan tilskrives ulykken i 2014. Selskabet anfører, at klagerens klage over den oprindelige ménafgørelse fra 2016 er forældet efter både den 3-årige forældelsesfrist samt den 1-årige tillægsfrist i Forsikringsaftaleloven og Forældelsesloven. De har løbende vurderet genoptagelsesanmodninger, men har ikke fundet grundlag herfor. Selskabets forsikringsvilkår 1.13.5 angiver, at mén fastsættes på medicinsk grundlag i overensstemmelse med Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel, og at méngraden skal være mindst 5 % for udbetaling. Vilkårene nævner også, at forudbestående mén ikke kan medføre højere erstatning.
Lægeerklæringer og journalnotater fra 2018-2021 beskriver klagerens kognitive deficit, kroniske smerter, migræne og nedsat funktionsniveau, som klagerens læge finder klar sammenhæng med rideulykken i 2014. En neuropsykologisk undersøgelse fra 2019 konkluderer, at kognitive symptomer ikke er udtryk for hjerneskade, men akkumulerede følger af mange års belastning, og at smertebilledet efter 2014-hændelsen sandsynligvis er den primære faktor.

Klageren anmeldte den *5. november 2020* en knæskade, opstået den *27. juni 2020*, til **Alka Forsikring**. Skaden, en f...
Læs mere
Klageren havde en ulykkesforsikring i Storstrøms Forsikring G/S og klagede over størrelsen af den udbetalte erstatning e...
Læs mere