Uenighed om erstatningsopgørelse og udbedringsmetode for fugtskader fra afblændet swimmingpool

En boligejer tegnede en ejerskifteforsikring hos Dansk Boligforsikring A/S i forbindelse med huskøb i juli 2015. Kort efter overtagelsen anmeldte hun fugtskader i tre værelser, som stammede fra en tidligere indendørs swimmingpool, der var blevet afblændet og overdækket forkert. Dette forhold var ikke nævnt i tilstandsrapporten.

Selskabet anerkendte, at skaderne var dækningsberettigede. Tvisten opstod omkring udbedringsmetoden og erstatningens størrelse.

Parternes påstande

Selskabets standpunkt: Selskabet tilbød en erstatning på 50.000 kr. inkl. moms. Beløbet skulle dække en reparation af den eksisterende krybekælderkonstruktion, herunder etablering af yderligere ventilation, nyt bjælkelag, ny fugtspærre og nye gulvplanker. Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes pkt. 5.2, som fastslår, at erstatningen skal dække omkostningerne til at genoprette det beskadigede med samme byggemåde. Selskabet mente, at en reparation af den eksisterende og fuldt lovlige krybekælderkonstruktion var tilstrækkelig.

Klagerens standpunkt: Klageren afviste tilbuddet som værende for lavt. Hun anførte, at de indhentede tilbud fra håndværkere lå på minimum 120.000 kr. Hun fremlagde et konkret tilbud på 157.739 kr., som indebar en mere omfattende løsning, hvor den eksisterende konstruktion blev fjernet og erstattet med et nyt, støbt terrændæk. Klageren argumenterede for, at dette var den korrekte og bedste løsning ifølge hendes egen bygningssagkyndige, og at hun havde købt huset i den tro, at der var et terrændæk under gulvet.

Handlen var omfattet af Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.

Klageren får ikke medhold

Ankenævnet fandt, at klageren ikke fik medhold i sin klage.

Nævnets begrundelse er baseret på følgende punkter:

• Efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler bevisbyrden den, der fremsætter et krav. Det var således klageren, der skulle bevise rigtigheden og størrelsen af sit krav.
• Nævnet vurderede, at klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at den reparationsmetode, som selskabet havde foreslået, var utilstrækkelig.
• Som følge heraf havde klageren heller ikke bevist, at selskabets erstatningsopgørelse på 50.000 kr. var for lav.
• Nævnet lagde vægt på, at selskabets forslag omhandlede en reparation af den eksisterende krybekælderkonstruktion, mens klagerens krav var baseret på etablering af en helt ny og anderledes terrændækskonstruktion.